Behandlingen af migræne gør landvindinger – men vi må ikke glemme andre former for hovedpine

Inden for behandling af migræne er der sket store fremskridt de seneste år.

Det er især sket med udviklingen af CGPR-antistoffer, der til de fleste patienter har vist sig mere effektive mod migræne end noget andet lægemiddel.

Læs hele dækningen af EHC 2023her.

Midt i alt begejstringen og interessen for migræne er det dog vigtigt, at vi ikke glemmer de andre former for hovedpine, som millioner af mennesker lider af, og som vi i dag stadig mangler behandlinger mod og i det hele taget at forstå patofysiologien bag.

Sådan lød budskabet fra ledende overlæge og professor Lars Bendtsen, Dansk Hovedpinecenter og Københavns Universitet, fra talerstolen til årets store europæiske hovedpine-komsammen i form af European Headache Congress (EHC), der i disse dage bliver afholdt i Barcelona.

Lars Bendtsen var sammen med andre kollegaer inviteret til at belyse behovet for mere forskning i spændingshovedpine, der i dag er overset, og som der heller ikke findes gode behandlinger mod, men som i større eller mindre grad invaliderer millioner af mennesker på verdensplan hver eneste dag.

»På for eksempel Dansk Hovedpinecenter lider knapt halvdelen af vores patienter af migræne. Resten har blandt andet spændingshovedpine, høj- eller lavtrykshovedpine, hovedpine efter traume eller ansigtssmerter. Vi glemmer nogle gange alle disse patienter, fordi der i dag er så meget fokus på migræne, hvilket skyldes, at vi nu har fået nogle rigtig gode lægemidler til at behandle netop migræne. Det hjælper dog ikke alle de andre patienter,« forklarer Lars Bendtsen.

Mange lider af flere former for hovedpine

Lars Bendtsen fortæller, at der i dag er et stort behov for mere forskning i blandt andet spændingshovedpine.

Det gælder både forskning i patofysiologien bag tilstanden og forskning i udvikling af nye lægemidler.

Til at starte med er det også vigtigt, at læger bliver bedre til at differentiere mellem spændingshovedpine og migræne, da det er altafgørende for behandlingen af de to tilstande.

Mange af vores patienter har migræne i et par dage eller tre om måneden, og det kan vi sagtens behandle, men så har de samtidig spændingshovedpine i 20 dage, og det har vi sværere ved at behandle. Det er ikke godt nok

Lars Bendtsen, professor, Københavns Universitet

Ved migræne er man måske overfølsom over for lyd og lys og har halvsidig hovedpine og aura.

Ved spændingshovedpine er smerten i hele hovedet, hvilket skyldes, at hele nervesystemet bliver mere følsomt.

Præsenterer en patient med de klassiske symptomer på de to former for hovedpine, er det nok ikke så svært at stille diagnosen, men mange patienter har enten diffuse symptomer eller begge typer hovedpine samtidig og måske spændingshovedpine 10 dage om måneden og migræne i fem.

Det øger kompleksiteten i diagnosen og behandlingen.

»Og så virker de lægemidler, som kan benyttes til patienter med migræne, ikke til patienter med spændingshovedpine. Vi kan smertelindre patienter med spændingshovedpine, men vi kan ikke behandle den underliggende årsag til hovedpinen, og det er et problem,« siger Lars Bendtsen.

Han uddyber, at cirka 70 pct. af alle danskere oplever spændingshovedpine en gang i mellem, men at i omegnen af tre pct. af os alle har spændingshovedpine stort set hver eneste dag. Det modsvarer omkring 160.000 personer.

»Og det er bare personer med spændingshovedpine. Vi har også store vanskeligheder med at gøre noget for personer med hovedpine efter traume, og det er ligeledes et kæmpe problem,« siger Lars Bendtsen.

Ingen store fremskridt i 25 år

Formålet med det oplæg, som Lars Bendtsen holdt på EHC, var at sætte fokus på behovet for mere forskning i andre hovedpiner end migræne.

For det første ser han gerne, at der bliver forsket i mekanismerne bag blandt andet spændingshovedpine, hvor forskningen har stået stort set stille i rigtig mange år.

Erkendelsen af nervesystemets øgede følsomhed ved spændingshovedpine er en af de seneste store gennembrud, men den opdagelse ligger 25 år tilbage i tiden og var allerede en del af Lars Bendtsens disputats, som han skrev i 1999 om netop denne hovedpineform.

»Vi har selv forsket i spændingshovedpine i mange år, men på verdensplan bliver der ikke forsket meget i det,« siger han.

For det andet ser han gerne, at der bliver gjort mere for at udvikle målrettede lægemidler til personer med spændingshovedpine og de andre hovedpineformer, der ikke er migræne.

»Mange af vores patienter har migræne i et par dage eller tre om måneden, og det kan vi sagtens behandle, men så har de samtidig spændingshovedpine i 20 dage, og det har vi sværere ved at behandle. Det er ikke godt nok, og hvis de af vores patienter, der langt overvejende har spændingshovedpine, selv kunne bestemme, hvilken hovedpine de kunne komme af med, ville de vælge spændingshovedpinen,« siger Lars Bendtsen.

Han håber også, at man ved at sætte mere fokus på behovet for forskning i spændingshovedpine og forskning i nye behandlinger til tilstanden kan få flere læger og andet sundhedsfagligt personale til at interessere sig for emnet.

»Vi mangler helt generelt personale til at behandle patienter med hovedpine. Det gælder både spændingshovedpine og hovedpine efter traumer, men det gælder også ved migræne, hvor vi i dag har rigtig mange gode behandlinger, men mangler personale til at tilse personer med migræne eller udføre behandlingen. Men mit budskab i dag er, at vi ikke må glemme spændingshovedpine, bare fordi vi har fået nye og gode behandlinger til personer med migræne,« siger Lars Bendtsen.