MR-skanning afslører effekt af behandling for multipel sklerose

Behandling af multipel sklerose er en vanskelig affære.

ECTRIMS 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ECTRIMS her.

Mange behandlinger er forbundet med alvorlige bivirkninger, og nogle gange kan patienter blive behandlet med et givent lægemiddel i flere år, før læger finder ud af, at behandlingen ikke virker tilstrækkeligt i forhold til at bremse sygdommens udvikling sammenholdt med eventuelle bivirkninger.

På den baggrund har læger i mange år ønsket sig en biomarkør for effekten af medicin, så de hurtigt kan afgøre, om en behandling virker, eller om patienten skal i behandling med noget andet.

Den biomarkør kan muligvis være blod-hjernebarrierens permeabilitet, som kan måles med en MR-skanning af hjernen. Det viser i hvert fald nye danske forskningsresultater, som er blevet præsenteret på den årlige kongres for European Committee for Treatment and Research in Multiple Sclerosis (ECTRIMS).

»Ved multipel sklerose er blod-hjernebarrieren mere utæt, og det kan man se ved en MR-skanning af hjernen. Ved at lave flere MR-skanninger af patienter i behandling med medicin kan vi også se, om medicinen har en effekt på permeabiliteten af blod-hjernebarrieren, og er det ikke tilfældet, indikerer det, at medicinen ikke virker tilstrækkeligt, og at patienten nok skal i en anden form for behandling,« forklarer en af forskerne bag det nye studie, læge og ph.d.-studerende Maria Højberg Knudsen fra Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin ved Rigshospitalet Glostrup.

Skannede 15 patienters hjerner

I studiet har Maria Højberg Knudsen inkluderet 15 personer med multipel sklerose.

Ved at lave flere MR-skanninger af patienter i behandling med medicin kan vi også se, om medicinen har en effekt på permeabiliteten af blod-hjernebarrieren

Maria Højberg Knudsen, læge og ph.d.-studerende, Rigshopsitalet Glostrup

Forsøgsdeltagerne havde været diagnosticeret med multipel sklerose i mellem et halvt og 15 år. De var desuden en gruppe af patienter med højaktiv attakvis sklerose, som blev behandlet med alemtuzumab, der især bliver benyttet til personer med netop denne kliniske manifestering af sygdommen.

Forsøgspersonerne blev skannet med det, som hedder dynamisk kontrastforstærket MR, der gør forskere og læger i stand til at måle på permeabiliteten af blod-hjernebarrieren. De kan med andre ord se utætheder i hjernen, og jo mere sygdomsaktivitet der er, desto mere utæt bliver barrieren.

I studiet har Maria Højberg Knudsen hjerneskannet forsøgsdeltagerne, inden de blev sat i behandling med alemtuzumab, efter et halvt år, efter et helt år og efter halvandet år.

Forskeren sammenholdt derefter resultaterne med sygdomsudviklingen.

God biomarkør for sygdom

Resultatet af undersøgelsen viser, at hos personer, der blev ved med at være symptomfrie efter to år, blev blod-hjernebarrieren mere tæt i løbet af et halvt år end hos personer, der oplevede sygdomsaktivitet.

Ændringerne i permeabiliteten så forskerne allerede i målingerne efter et halvt år.

Maria Højberg Knudsen forklarer, at resultatet giver forhåbninger om, at man allerede tidligt i en behandling kan se, om behandlingen har en effekt, eller om det giver mening af sadle om.

Forbliver blod-hjernebarrieren utæt uden tegn på forbedring, er behandlingen måske ikke den rigtige, men hvis der er tegn på tætning af barrieren, skal patienten bare fortsætte. Det kan man med metoden allerede afgøre efter seks mdr. frem for at vente i flere år.

»Vi har allerede vist, at vi kan sige det samme ved behandling med Gilenya eller Tysabri, hvor vi også allerede efter et halvt år kan måle, om behandlingen har en effekt eller ej. Derudover har tidligere studier også peget på, at graden af utæthed i blod-hjernebarrieren er en god risikomarkør for udvikling af sklerose. Flere ting peger i retning af, at denne utæthed, der kan måles med en MR-skanning, kan være en god biomarkør for subklinisk sygdomsaktivitet og behandlingseffekt,« siger Maria Højberg Knudsen.