Her er højdepunkterne fra årets amerikanske sklerosekongres

Årets kongres for Americas Committee for Treatment and Research in Multiple Sclerosis (ACTRIMS) slog dørene op i San Diego, da februar blev til marts, og det blev med tusindvis af forskere, som delte ud af deres nyeste forskning inden for multipel sklerose.

På Dagens Medicin har vi holdt øje med kongressen og kommer her med et udvalg af de mest interessante studier, der blev fremlagt data fra i år.

1. Positiv effekt af intermittent fasting

Et af de studier, der både tiltrak sig stor opmærksomhed på kongressen og i de lægefaglige medier, var en undersøgelse af potentialet i intermittent fasting hos personer med multipel sklerose.

Intermittent fasting dækker over faste i bestemte perioder i løbet af et døgn eller over en uge. I studiet undersøgte forskerne effekten af faste to dage om ugen i tre måneder blandt personer med multipel sklerose.

Baggrunden for studiet var, at flere undersøgelser har fundet, at svær overvægt i barndommen og ungdommen øger risikoen for at udvikle multipel sklerose. Koblingen kan skyldes et kompleks samspil mellem blandt andet fedtvævet, inflammation og immunforsvaret. Omvendt har forskning også vist, at faste har en gavnlig effekt på netop disse parametre, idet faste kan lede til vægttab, mindre inflammation i kroppen og en stabilisering af immunforsvaret.

I studiet deltog 42 voksne med multipel sklerose. Forsøgspersonerne blev sat på en diæt med intermittent fasting i 12 uger, hvori de skulle holde sig til mellem 400 og 500 kalorier om dagen i to dage om ugen og ellers spise normalt i de resterende fem dage. 34 af forsøgspersonerne gennemførte studiet og holdt sig til diæten.

Intermittent fasting ledte i studiet til markant forbedring af forskellige biomarkører associeret til et godt helbred generelt og multipel sklerose specifikt.

Forskerne fandt blandt andet, at faste ledte til et vægttab blandt forsøgsdeltagerne, lavere blodniveauer af leptin, der har proinflammatorisk effekt på kroppen. Forskerne fandt også en stigning i niveauerne af adiponectin, der virker antiinflammatorisk.

Foruden effekten på inflammation fandt forskerne også, at intermittent fasting havde en effekt på kroppens T-celler, hvor faste ledte til reduktion i inflammatoriske T-celler og en stigning i regulatoriske T-celler, der kan have en beskyttende rolle i forhold til multipel sklerose.

Ydermere fandt forskerne, at intermittent fasting også ledte til forbedret kognition, mindre træthed samt forbedret fysisk og psykologisk velbefindende.

2. Ocrevus og rituximab har samme effekt og sikkerhedsprofil

I et andet af de studier, som blev præsenteret på ACTRIMS, havde forskere sammenlignet effekten af behandling med rituximab og Ocrevus blandt midaldrende personer med multipel sklerose. Begge lægemidler, der er målrettet CD20 og dermed leder til destruktion af B-celler, er udviklet og markedsført af Genentech. Foruden multipel sklerose er lægemidlerne også indiceret til andre sygdomme som non-Hodgkins lymfom, leukæmi, leddegigt m.m. Ocrevus blev i 2017 det første lægemiddel godkendt til behandling af primær progressive former for multipel sklerose.

I studiet blev 182 personer behandlet med rituximab, mens 245 personer blev behandlet med Ocrevus. Forsøgspersonerne blev fulgt i to år, hvori forskerne indsamlede blandt andet laboratoriedata, data for sygdomstilbagefald, data for alvorlige hændelser, resultater af MRI-scanninger, sygdomshistorik og patientkarakteristika.

Ved forsøgets begyndelse var forsøgsdeltagerne hhv. gennemsnitligt 44,4 år i gruppen i behandling med Ocrevus og 43,9 år i gruppen i behandling med rituximab. I gennemsnit havde personerne levet med multipel sklerose i hhv. 9,6 og 12,7 år. Begge grupper bestod hovedsageligt af kvinder.

Et fåtal af personer, der blev behandlet med Ocrevus, oplevede i løbet af forsøgsperioden klinisk relaps (fire personer svarende til 1,99 pct.), forstørrelse af læsioner (én person svarende til 0,5 pct.) eller nye T2-læsioner (20 personer svarende til 9,95 pct.). Hos gruppen i behandling med rituximab var de tilsvarende tal 3,3 pct. (seks personer), 0,72 pct. (én person) og 16,67 pct. (23 personer).

Dobbelt så mange patienter i behandling med rituximab oplevede en reaktion i forbindelse med første infusion (33,5 pct.) sammenlignet med patienter i behandling med Ocrevus (16,9 pct.). Der var ingen forskel mellem de to grupper ved anden infusion.

6,9 pct. af patienter i behandling med Ocrevus måtte en tur forbi skadestuen i forbindelse med infusionen, og det samme gjaldt 7,7 pct. af patienter i behandling med rituximab. Indlæggelseskrævende infektioner opstod hos 1,6 pct. af patienter i behandling med Ocrevus og 5,5 pct. af patienter i behandling med rituximab.

Hhv. 20,8 pct. af patienter i behandling med Ocrevus stoppede behandlingen i løbet af de to år, som forsøget varede. Det samme gjorde 24,7 pct. af patienter i behandling med rituximab.

Forskerne bag studiet konkluderer på baggrund af deres resultater, at Ocrevus og rituximab har sammenlignelige sikkerhedsprofiler og effekt over en toårig periode.

Studiet blev fremlagt som en ‘poster’ på kongressen af læge og ph.d. Enrique Alvarez fra University of Colorado.

3. Flere studier med ozanimod

Endelig blev der på ACTRIMS også præsenteret data fra en ad hoc-analyse af data fra fase 2-studierne SUNBEAM, RADIANCE og DAYBREAK med behandling af patienter med multipel sklerose med Zeposia (ozanimod). Ozanimod er i Danmark anbefalet til behandling af personer med attakvis multipel sklerose og høj sygdomsaktivitet.

Resultatet af ad hoc-analysen viser, at ozanimod i studierne stabiliserede og forbedrede sygdomsaktiviteten over en periode på mellem seks og syv år uden nye alvorlige hændelser. Studiet bekræfter på den måde ozanimod som en langvarig og sikker behandling.

I både SUNBEAM og RADIANCE fandt forskerne en årlig relapsrate på mindre end 0,2, og denne forblev lav i DAYBREAK. Resultatet gjaldt for alle aldersgrupper.

Forskerne fandt også, at andelen af patienter, som ikke oplevede gadolinium-kontrast optagende læsioner, var stabil eller stigende over aldersgrupperne. 74 pct. af patienter i behandling med ozanimod oplevede ingen gadolinium-kontrast optagende læsioner.

Til sidst, men ikke mindst, kunne forskerne bekræfte, at behandling med ozanimod kommer med ganske lille risiko for alvorlige hændelser eller behandlingsbivirkninger. En lille smule flere patienter over 35 år oplevede infektioner i luftvejene sammenlignet med patienter under 35 år. Lidt flere patienter over 50 år oplevede urinvejsinfektioner, hyperkolesterolæmi, hypertension og rygsmerter.

Data fra DAYBREAK viser, at flere ældre patienter oplevede alvorlige hændelser sammenlignet med yngre patienter. I løbet af undersøgelsesperioden oplevede mellem 9 og 12 pct. af patienter under 35 år alvorlige hændelser sammenlignet med mellem 23 og 29 pct. for personer over 50 år.

Forskerne Bruce Cree fra University of California og Krzysztof Selmaj fra Medical Academy of Lodz præsenterede data på to ‘posters’ på kongressen.