Dansk keynote ved ECTRIMS: Derfor er træning så vigtigt ved MS

ECTRIMS 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ECTRIMS her.

Der var engang, hvor mange læger rådede deres patienter med multipel sklerose til ikke at træne. Den generelle konsensus var, at det kunne være decideret skadeligt og negativt påvirke deres sygdom.

Inden for de seneste 25 år har forskningen dog peget i retning af, at træning faktisk er gavnligt for personer med multipel sklerose, og i dag er der ingen tvivl om, at mange af de symptomer, der er forbundet med en diagnose med sygdommen, kan lindres med regelmæssige besøg i træningscenteret.

På den igangværende kongres for European Committee for Treatment and Research in Multiple Sclerosis (ECTRIMS) er den danske professor Ulrik Dalgas fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet blevet bedt om at holde et såkaldt keynote-oplæg om den nyeste viden inden for området.

Heri kommer han blandt andet ind på, hvad træning helt præcist kan, og hvornår personer med multipel sklerose bør gå i gang med at træne.

Indtil videre venter mange læger ofte med at anbefale træning til personer med multipel sklerose, indtil symptomerne på sygdommen er tydelige. Men den nyeste tilgang går i retning af at se på forebyggelse af sygdomsforværring gennem træning i stedet for

Ulrik Dalgas, professor, Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet

»Indtil videre venter mange læger ofte med at anbefale træning til personer med multipel sklerose, indtil symptomerne på sygdommen er tydelige. Men den nyeste tilgang går i retning af at se på forebyggelse af sygdomsforværring gennem træning i stedet for,« siger Ulrik Dalgas. Han fortsætter:

»Træning kan positivt påvirke mange multipel sklerose-symptomer, men vi har i blandt andet vores egne forsøg også set indikationer på, at træning også kan minimere den hastighed, som patienter med multipel sklerose mister hjernens grå masse, og det giver den idé, at det nok er vigtigt at starte med træningen tidligt i sygdomsforløbet.«

Ulrik Dalgas påpeger også, at træningsforsøg med personer med multipel sklerose også har vist, at træning har en effekt hos personer i behandling med medicin. Det peger i retning af, at træning kommer med positive effekter, der går ud over dem, som medicinen kommer med.

Større fokus på ældre med MS

Et gennemgående tema i Ulrik Dalgas’ forelæsning er, at træning helt generelt er sundt, når det gælder personer med multipel sklerose.

Træning giver et sundere miljø i hjernen, men der mangler fortsat kliniske studier til at blotlægge de bagvedliggende mekanismer.

Effekten er velkendt, når folk har fået stillet en diagnose med multipel sklerose og allerede har oplevet deres første sygdomsforværringer, men effekten er formentligt også til stede blandt ældre med multipel sklerose, der dog ofte har behov for specielle træningsredskaber for at kunne opretholde træning selv med stærkt nedsat fysisk funktion.

Denne gruppe af patienter mangler ifølge Ulrik Dalgas fokus.

»Kigger vi på den danske population af personer med multipel sklerose, er en tredjedel over 60 år gamle. Det er samtidig en underudforsket gruppe, som sjældent er med i de kliniske studier på området, så vi ved meget lidt om gruppen og deres problemer i forhold til at kunne træne. Men når sygdom og aldring spiller sammen, kan tingene pludselig gå rigtig stærkt, og derfor er det endnu mere vigtigt, at denne patientgruppe bliver motiveret til at træne,« siger han.

Træning skal italesættes

Ulrik Dalgas udtrykker også et syn på, at vi i mange år har haft for stor fokus på at bruge træning som behandling af sygdom frem for som forebyggende initiativ.

Når sygdom og aldring spiller sammen, kan tingene pludselig gå rigtig stærkt, og derfor er det endnu mere vigtigt, at denne patientgruppe bliver motiveret til at træne

Ulrik Dalgas, professor, Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet

Medicinsk går man tidligt ind i sygdomsforløbet med behandling, men det samme gælder ikke træning. Det bør der dog laves om på, så folk, allerede inden de udtalte konsekvenser af sygdommen bliver synlige, har opbygget en fysisk reservekapacitet, der sætter dem i stand til at fortsætte en sund træning i stedet for at skulle opbygge den på en skrøbelig baggrund.

»Det nytter ikke noget, at vi venter, indtil folk er blevet dårlige. Hvis vi kan gøre noget, inden folk bliver alt for dårlige, kan vi forhåbentlig også forhale sygdomsprocessen,« siger Ulrik Dalgas.

Han mener også, at i et land som Danmark, hvor vi allerede tilbyder personer med multipel sklerose en ugentlig session hos en fysioterapeut, bør være forpligtet til at snakke med patienter om, hvad de selv skal gøre for at holde sig fysisk aktive.

»Vi skal fortælle personer med multipel sklerose, hvor vigtigt det er, at de holder sig i en god fysisk forfatning. Det skal være klinisk standard tidligt i sygdomsforløbet ligesom tidlig medicinering. Selvom den gavnlige effekt af fysisk træning er veletableret inden for forskningskredse, kan det godt nogle gange tage noget tid, før den viden når helt ud til dem, som sidder med patienterne til dagligt.«

Svært at fastholde træning

Endelig kommer Ulrik Dalgas også ind på problemstillingen med at fastholde folk i deres træning.

Man burde tro, at når man har fået en diagnose med multipel sklerose, og man ved, at træning er særdeles gavnligt, bør det være en nem sag at finde motivation til at komme i træningscenteret. Sådan er det bare ikke.

Undersøgelser har gentagne gange vist, at når forskere superviserer træning, går det godt, men så snart patienter skal træne selv, falder de fra i stort antal. Det gælder ikke bare for personer med multipel sklerose, men på tværs af mange samfundsgrupper.

»Undersøgelserne inden for området viser, at folk har mellem 30 og 40 forskellige ”undskyldninger” for ikke at få trænet. Det er ekstremt kompliceret at fastholde folk i at træne, og det er en stor udfordring, som vi skal finde en løsning på. Det kommer jeg også ind på i min præsentation. Det er vigtigt for alle at få trænet, men lider man af en kronisk sygdom som multipel sklerose, er det ekstra vigtigt,« siger Ulrik Dalgas.