5 danske højdepunkter fra årets ECTRIMS

For mange forskere inde for multipel sklerose er årets kongres for ECTRIMS det absolutte højdepunkt. Det er her, de får lov til at præsentere deres nyeste data for omverden og se, hvad deres kolleger fra hele verden har bedrevet det seneste år.

ECTRIMS 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ECTRIMS her.

Når COVID-19 ikke har hele verden i et jerngreb, er den årlige kongres også stedet, hvor forskerne mødes og skaber nye bånd, der munder ud i fremtidige samarbejder og interessante forskningsprojekter.

På årets digitale udgave af kongressen for ECTRIMS var også en hel del danske forskere med. De præsenterede både nye data, holdt keynote-forelæsninger og ledte slagets gang ved nogle af de tunge videnskabelige diskussioner.

Dagens Medicin har forsøgt at holde hånd i hanke med de danske forskeres gøren og laden på den netop overståede kongres. Her kommer vi med et overblik over nogle af de mest interessante danske forskningsbidrag til ECTRIMS:

1. Graviditet påvirker ikke sygdomsforløbet på den lange bane for kvinder med multipel skleroseResultatet kom fra ph.d.-studerende Johanna Balslev Andersen fra Dansk Multipel Sklerose Center, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet. I studiet kunne forskerne vise, at der ingen forskel er mellem gravide og ikke-gravide kvinder i forhold til sygdomsudvikling ved multipel sklerose. 1.265 kvinder deltog i registerstudiet, hvor 425 blev gravide, mens 840 ikke gjorde. Resultatet af studiet viste, at graviditet hverken beskyttede imod eller øgede risikoen for hurtigere at blive handikapscoret til EDSS4, som er et mål for graden af handikap ved multipel sklerose. Kvinder med multipel sklerose kan med andre ord godt blive gravide uden at skulle frygte for sygdomsforværring.

2. Ingen sammenhæng mellem hormonbehandling og sygdomsforværringEndnu et dansk studie, der specielt var interessant for kvinder, viste også, at der ingen sammenhæng er mellem hormonbehandling i overgangsalderen og forværring af sygdomsforløbet ved multipel sklerose. Igen kom data fra de fantastiske danske registre, og data på 3.325 kvinder mellem 40 og 60 år blev benyttet i studiet af seniorforsker Tine Iskov Kopp fra Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme ved Rigshospitalet. Hun kunne ud fra data konkludere, at der ikke er en overordnet sammenhæng mellem hormonbehandling og EDSS-forværring. Dog ser det ud til, at kvinder, der har været i hormonbehandling i mere end fem år, har en lille øget risiko for at opleve EDSS-forværring, mens risikoen er nedsat ved kortere brug under ét år. Resultatet bør ifølge forskeren betrygge kvinder med multipel sklerose og med overvejelser om hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen. Så længe de følger Sundhedsstyrelsen vejledninger om at holde hormonbehandlingsperioden under fem år, kan de trygt komme i behandling.

3. MikroRNA kan være biomarkør for behandlingseffektTo danske studier på ECTRIMS pegede på muligheder for hurtigere at finde behandlingseffekt af lægemidler mod multipel sklerose. I det ene studie kunne postdoc Maria Louise Elkjær fra Neurobiologisk Forskning ved Syddansk Universitet vise, at givne mikroRNA i blodet følger udviklingen af neurofilament lightchain (NFL) hos patienter i behandling for multipel sklerose. Da NFL kan sladre om behandlingseffekt, mener forskeren, at mikroRNA kan det samme. Blandt andet fandt Maria Louise Elkjær, at nogle mikroRNA’er, som er involveret i kroppens antiinflammatoriske respons, stiger ved behandling for multipel sklerose. Hun understregede også, at mikroRNA kan fortælle om meget mere end bare behandlingseffekt. Blandt andet kan mikroRNA fortælle noget om mekanismerne bag multipel sklerose og måske også afsløre effekt af behandling endnu tidligere, end det er muligt i dag.

4. MR-skanninger afslører effekt for behandling af multipel skleroseI det andet danske studie vedrørende effekt ved behandling for multipel sklerose viste læge og ph.d.-studerende Maria Højberg Knudsen fra Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin ved Rigshospitalet Glostrup, at MR-skanninger af hjernen tidligt kan afsløre, om en behandling har en effekt eller ej. 15 personer med multipel sklerose deltog i studiet, hvor forskerne kunne vise, at de patienter, der responderede på behandling med alemtuzumab, havde målbar tætning af blod-hjernebarrieren, mens personer, der ikke responderede på behandlingen, præsenterede med en utæt blod-hjernebarriere. Forskerne på Rigshospitalet Glostrup har tidligere lavet lignende forsøg med andre lægemidler, og samlet set peger studierne på, at MR-skanning af blod-hjernebarrierens permeabilitet er en god risikomarkør for behandlingseffekt allerede et halvt år inde i et behandlingsforløb for multipel sklerose, hvilket ofte er meget tidligere end andre kliniske mål. Sigtet med at måle på permeabiliteten er, at lægen hurtigere kan skifte behandling, hvis førstevalget ikke har en effekt.

5. Tidligt behandling mindsker risiko for førtidspension for MS-patienterSom rosinen i pølseenden kunne læge og ph.d.-studerende Malthe Wandall-Holm fra Det Danske Skleroseregister ved Rigshospitalet vise, at tidlig behandling for multipel sklerose sænker risikoen for at træde tidligt ud af arbejdsmarkedet og komme på førtidspension. Data fra 5.200 danskere med multipel sklerose var taget med i studiet, hvor Malthe Wandall-Holm undersøgte, om det at komme i behandling inden for ét år af en diagnose for multipel sklerose, efter ét til fire år eller efter fire år har betydning for risikoen for at komme på førtidspension. Resultatet af undersøgelsen viste, at senere eller meget sen behandling for multipel sklerose øger risikoen for at komme på førtidspension med hhv. 40 pct. og 80 pct. sammenlignet med gruppen af patienter i tidlig behandling. Resultatet flugter med konklusionerne fra andre studier, som har kigget på effekten af tidlig behandling på kliniske endepunkter.