Børn med overvægt er ikke bare små voksne med overvægt

To børn med samme BMI, alder og køn har ikke nødvendigvis den samme metaboliske risikoprofil ved overvægt og skal derfor tilgås forskelligt i behandlingen.

Vi går i stigende grad væk fra at vurdere sygdomsgraden ved overvægt ved udelukkende at kigge på BMI

Emilie Hovendal, videnskabelig assistent, Enheden for Børn og Unge med Overvægt, Børne- og Ungeafdelingen på Holbæk Hospital og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research

Det er i store træk konklusionen i et dansk studie, der netop er blevet løftet sløret for på den årlige European Congress of Obesity (ECO 2023).

I studiet har forskere undersøgt forskelle i det metaboliske respons på en glukosebelastning hos børn med overvægt. Testresultatet viser, at selvom børnene kan se ens ud på overfladen, er deres metaboliske risikoprofil meget forskellig.

Erkendelsen kan betyde, at læger skal gå meget mere individualiseret til behandlingen af børn og unge med overvægt.

»Vores resultat viser med al tydelighed, at man ikke bare kan kigge på graden af overvægt hos et barn og se, om det er i den ene eller anden metaboliske risikogruppe. Det kræver andre undersøgelser, og resultatet af disse undersøgelser kan være med til at sige noget om, hvem der ser ud til at være i risiko på grund af deres overvægt, og hvem der ser ud til at være bedre beskyttet mod konsekvenserne af overvægt,« fortæller en af forskerne bag studiet, videnskabelig assistent Emilie Hovendal fra Enheden for Børn og Unge med Overvægt, Børne- og Ungeafdelingen på Holbæk Hospital og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR).

80 danske børn med i undersøgelse

Tidligere har forskerne i den forskningsgruppe, som Emilie Hovendal er en del af, vist, at børn og unge med høje niveauer af faste-glukagon har en dårligere kardio-metabolisk risikoprofil med højere grad af insulinresistens, dyslipidæmi og hypertension sammenlignet med børn og unge med lave niveauer af faste-glukagon.

ECO 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ECO her.

Forskerne har også tidligere fundet det samme med høje fasteniveauer af tarmhormonet GLP-1.

I det nye studie ønskede forskerne at finde ud af, om der er forskelle i fasteniveauer og de glukosestimulerede niveauer af glukagon, GLP-1 og et andet tarmhormon, GIP, mellem børn og unge med overvægt med eller uden insulinresistens og kontroller med normal vægt.

Til formålet rekrutterede forskerne 80 børn, der enten blev tilset på Enheden for Børn og Unge med Overvægt på grund af overvægt eller agerede kontroller i forsøget.

Børnene var i alderen 7 til 17 år, og forskerne opdelte dem i 3 grupper:

• Børn og unge med overvægt samt insulinresistens

• Børn og unge med overvægt uden insulinresistens

• Børn og unge uden hverken overvægt eller insulinresistens

Forskerne lod børnene faste i ti timer, hvorefter de udførte en standard glukosebelastningstest på dem.

Både ved faste og til forskellige tidspunkter efter sukkerbelastningen udtog forskerne blodprøver, som de undersøgte for niveauerne af glukose, insulin, glukagon, GLP-1 og GIP.

Stor forskel på kardio-metaboliske risikofaktorer

Resultatet af undersøgelsen viser, at det at have overvægt og insulinresistens afstedkommer en anden kardio-metabolisk risikoprofil end det at have overvægt uden insulinresistens eller det at være normalvægtig uden insulinresistens.

Forskerne fandt, at gruppen af børn og unge med overvægt og insulinresistens ved baseline havde højere niveauer af insulin, glukagon og GLP-1 sammenlignet med de to andre grupper af børn og unge.

Sukkerbelastning ledte desuden til et mindre fald i glukagon i denne gruppe sammenlignet med i de to andre grupper.

Til sidst, men ikke mindst, havde gruppen af børn med overvægt og insulinresistens også et dårligere GLP-1-respons på glukosebelastningen sammenlignet med børn i de to andre grupper.

»Det viser os, at børn med overvægt ikke bare er børn med overvægt, men at der er forskel i deres risikoprofil, og at vi i behandlingen af dem bør tage disse risikofaktorer i betragtning. Her kan man blandt andet sige, at børn med overvægt, men uden insulinresistens, ser ud til at være lidt bedre beskyttet mod de dårlige metaboliske effekter af overvægt,« forklarer Emilie Hovendal.

Hun fortæller, at forskerne fra Holbæk Hospital og CBMR nu er i færd med flere studier for at blive klogere på børns risikoprofil ved overvægt.

Blandt andet kortlægger forskerne genetiske varianter af de receptorer, som binder til GLP-1, for at se, om forskelle i genetiske varianter kan påvirke den kardio-metaboliske risikoprofil.

Forskerne har også taget hul på et stort studie, hvori de genindkalder alle de børn, som har været tilknyttet Enheden for Børn og Unge med Overvægt, ti år senere for at blive klogere på, hvordan overvægt i barndommen har manifesteret sig senere i livet.

»Vi går i stigende grad væk fra at vurdere sygdomsgraden ved overvægt ved udelukkende at kigge på BMI, men vi har behov for flere studier til at blive klogere på, hvad der betyder noget for det kardio-metaboliske helbred, når man har overvægt i barndommen,« siger Emilie Hovendal.