Regeringen vil afsætte 123 mio. kr. til demensområdet

En ny rapport fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at siden 2016 er brugen af antipsykotika til demensramte stort set uforandret. Som følge heraf vil regeringen afsætte 123 mio. kr. i perioden 2024-2027. Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Demenshandlingsplanen fra 2016 fremlagde ellers ambitioner om, at brugen af antipsykotisk medicin skal reduceres med 50 pct. inden slutningen af 2025. Samtidig er der fortsat for lange ventetider på udredning flere steder i landet.

Tidlig opsporing og udredning er en vigtig faktor, når det gælder mennesker med en fremadskridende demenssygdom. Det er en essentiel forudsætning for, at de kan få tilbudt relevant behandling, og derfor er en tidlig indsats væsentlig for kvaliteten af det efterfølgende sygdomsforløb.

Sophie Løhde, indenrigs- og sundhedsminister, siger:

»Siden jeg præsenterede den første nationale demenshandlingsplan i 2016, har det været et erklæret mål, at vi skal have nedbragt forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens, og det er selvfølgelig utilfredsstillende, at det ikke er lykkedes. Det viser med al tydelighed, at der er behov for at løfte kompetencerne og vidensniveauet på området på tværs af sundheds- og ældreområdet.«

Antipsykotisk medicin

Midlerne skal bl.a. bruges på at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin. Dette skal ske ved at informere, opkvalificere og fastholde de nødvendige kompetencer hos de fagprofessionelle på demensområdet.

En nødvendighed ifølge ældreminister Mette Kierkgaard:

»Alt for mange mennesker med demens får antipsykotisk medicin – på trods af at vi ved, at det har mange negative bivirkninger. Det er simpelthen ikke godt nok, når vi samtidig ved, at nærvær, bevægelse, genkendelighed og fordybelse er med til at hjælpe ældre borgere med demens,« siger hun.

Omtrent 7.600 demensramte har som minimum indløst én recept på antipsykotika i 2022. Det svarer til 19,6 pct. Det samme procenttal som i 2016.