Kæmpe potentiale for at forebygge demens i Danmark

Der er et kæmpe potentiale for at forebygge udviklingen af demens i Danmark.

Det viser et nyt studie, hvori forskere har undersøgt, hvilken betydning 12 risikofaktorer for udvikling af demens har for forekomsten af demens her i landet, og hvad der ville ske, hvis vi som samfund var i stand til at eliminere disse risikofaktorer eller blot reducere betydningen af dem.

Forskningsresultatet viser, at nogle risikofaktorer betyder rigtig meget for demensudviklingen i Danmark. Det gælder blandt andet svær overvægt, inaktivitet, forhøjet blodtryk og ukorrigeret høretab.

Andre faktorer, der har stor betydning for udviklingen af demens i resten af verden, blandt andet depression, rygning og lavt uddannelsesniveau, betyder dog ikke så meget herhjemme.

»Det er jo ikke sådan, at vi ikke i forvejen vidste, at disse risikofaktorer for demens betyder noget for, hvor mange der udvikler demens i Danmark, men nu har vi konkrete estimater på forebyggelsespotentialet i eventuelle indsatser på området,« fortæller en af forskerne bag studiet, neuropsykologisk fagkonsulent på Nationalt Videncenter for Demens Kasper Jørgensen.

Forskningen er offentliggjort i Alzheimers & Dementia.

Indhentet store mængder danske data

Det er velkendt, at der findes forskellige modificérbare risikofaktorer for demens.

I studiet har forskerne undersøgt potentialet i de mest relevante risikofaktorer i en dansk kontekst, hvilket drejer sig om lavt uddannelsesniveau, ukorrigeret høretab, traumatisk hjerneskade, hypertension, højt alkoholforbrug, svær overvægt, rygning, depression, social isolation, fysisk inaktivitet, diabetes og eksponering for luftforurening.

Der er rigtig meget at vinde for ikke bare de personer, som har risiko for ellers at udvikle demens, men også for deres pårørende og samfundet som helhed

Kasper Jørgensen, forsker, Nationalt Videnscenter for Demens

Fra internationale metaanalyser har forskerne indhentet information om den relative risiko for udvikling af demens hos personer udsat for de givne risikofaktorer sammenlignet med personer, som ikke er udsat for dem.

Tallene har forskerne sammenholdt med prævalensdata indhentet fra danske spørgeskemaundersøgelser og registre for på den måde at etablere det, der kaldes for en ætiologisk fraktion, der kan anvendes som et mål for forebyggelsespotentialet i en dansk kontekst.

Afhængigt af risikofaktoren har forskerne indhentet data fra forskellige kilder. Information om uddannelsesniveau har forskerne for eksempel fra Danmarks Statistisk, hvor de har set på data på 1.544.284 personer i alderen 45 til 64 år. Data er fra 2021, og det samme er data fra en benyttet spørgeskemaundersøgelse, som blandt andet har spurgt ind til rygning, alkoholforbrug, hypertension, svær overvægt m.fl. hos omkring 60.000 danskere i alderen 45 til 64 år eller over 65 år.

Derudover har forskerne benyttet data fra studier af luftforurening, traumatisk hjerneskade og ukorrigeret høretab samt registerdata vedrørende forekomsten af diabetes.

»Det er interessant at få kortlagt potentialet for at forebygge demens, fordi vi i dag ikke har gode behandlinger mod sygdommene, hvilket betyder, at vi hverken kan helbrede dem eller forsinke sygdomsudviklingen væsentligt. Vores bedste strategi er at forebygge sygdommene, og derfor er der et behov for at finde ud af, hvor stort dette forebyggelsespotentiale er,« forklarer Kasper Jørgensen.

Hvert tredje tilfælde af demens kan forebygges

Resultatet af undersøgelsen viser for det første, at der er et samlet forebyggelsespotentiale på 35 pct.

Det vil sige, at hvis alle de nævnte risikofaktorer blev reduceret til nul, ville 35 pct. af alle tilfælde af demens i Danmark kunne forebygges.

»Det er et ekstremt højt tal og fortæller noget om, hvor meget der egentligt kan gøres for at modvirke udviklingen af demens. Desværre er det jo nok urealistisk, at vi kan reducere alle risikofaktorerne til nul,« siger Kasper Jørgensen.

Forskerne har derfor også regnet på, hvad det vil have af betydning, hvis vi i Danmark kan reducere risikofaktorerne med 10 pct. I så fald, ville vi i Danmark kunne modvirke omkring 1.700 tilfælde af demens ud af de cirka 42.000 personer, som har fået stillet en demensdiagnose.

Ifølge Kasper Jørgensen er en reduktion på 10 eller sågar 20 pct. ikke urealistisk.

»Folk skal i store træk motionere noget mere og sørge for at komme til ørelægen, hvis det kniber med hørelsen. Til gengæld er der rigtig meget at vinde for ikke bare de personer, som har risiko for ellers at udvikle demens, men også for deres pårørende og samfundet som helhed,« siger Kasper Jørgensen.

Her skal man sætte ind med tiltag

Skal man sætte ind specifikke steder, peger studier på nogle områder, der kan være særligt effektfulde at koncentrere sig om.

Det drejer sig for det første om fysisk inaktivitet, der har det største forebyggelsespotentiale og står for syv procentpoint ud af de potentielle 35 pct. i forebyggelsespotentiale.

På andenpladsen kommer ukorrigeret høretab med seks procentpoint, mens hypertension og svær overvægt hver står for fire procentpoint. Samlet set står de fire faktorer for to tredjedele af det samlede potentiale for forebyggelse af demens.

Omvendt er der kun et meget lille potentiale i at reducere luftforurening, da det kun står for 0,1 pct. Det samme gælder alkoholforbrug, hvor potentialet kun er 0,6 pct.

»Det skyldes, at forekomsten af personer, der er udsat for disse risikofaktorer i befolkningen, er relativt lille, og at den relative risiko heller ikke er så høj,« forklarer Kasper Jørgensen.

Skal man virkelig gøre en indsats, bør det altså være i forbindelse med de fire risikofaktorer, som til sammen står for størstedelen af forebyggelsespotentialet.

»Det gode er også, at de tre af dem er koblet sammen, så hvis man kan få folk til at bevæge sig mere, får man også gjort noget ved hypertension og svær overvægt. Det er som at slå tre fluer med ét smæk. Det er ikke sådan, at man ikke vidste det her i forvejen, men nu har vi tal på, hvor meget hver enkelt risikofaktor betyder i en dansk kontekst. En dansk kontekst er faktisk også meget anderledes, end hvordan tingene ser ud i mange andre lande, hvor rygning og et lavt uddannelsesniveau spiller en meget større rolle i udviklingen af demens i befolkningen, og hvorfor der også her er et større potentiale i at lave forebyggelse inden for de områder,« siger Kasper Jørgensen.

Omkring 87.000 danskere over 65 år lever med demens ifølge estimater baseret på befolkningsundersøgelser. Det tal forventes at stige til mere end 134.000 personer i 2035 som følge af blandt andet en stigende ældrebefolkning. Antallet af personer med en diagnose med demens er dog langt mindre, idet blot omkring 42.000 personer har fået stillet diagnosen. I 2021 blev 9.300 nyhenviste patienter udredt i en demensudredningsenhed i hospitalssektoren. 71 pct. fik en demensdiagnose. I Danmark bliver der stillet mellem 20 og 22 demensdiagnoser om dagen.