FDA er begejstrede for Lundbeck-middel til personer med Alzheimers – dansk overlæge siger nej tak

Hos Lundbeck var der i midten af april god grund til at have armene løftet over hovedet.

Årsagen var, at ekspertpanelerne Psychopharmacologic Drugs Advisory Committee og Peripheral and Central Nervous System Drugs Advisory Committee under den amerikanske sundhedsmyndighed FDA med stemmerne ni til én stemte for en anbefaling af Lundbecks antipsykotiske middel Rexulti til behandling af agitationer, altså udadreagerende og ofte aggressiv adfærd, hos personer med Alzheimers.

Eksperterne havde gennemgået den tilgængelige data og fundet, at der var tilstrækkelige beviser for en god effekt af lægemidlet i den omtalte indikation. Flere af deltagerne i ekspertpanelet udtrykte endda, at Rexulti ‘adresserede et hul i markedet’, og at ‘data talte for sig selv’.

Blot én paneldeltager udtrykte bekymring vedrørende bivirkninger forbundet med brug af antipsykotisk medicin til behandling af agitationer hos personer med Alzheimers. Blandt andet var der i tre fase 3-studier med Rexulti til behandling af agitationer observeret ni dødsfald. Otte havde været i grupper i behandling med Rexulti, mens blot ét havde været i grupper i behandling med placebo.

I 2022 tjente Lundbeck 405 mio. dollar på Rexulti i indikationerne skizofreni og depression, og analytikere forventer, at Lundbeck kan øge indtjeningen med yderligere 500 mio. dollar, hvis FDA følger ekspertpanelerne og godkender brugen af Rexulti til behandling af agitation hos personer med Alzheimers.

Dansk overlæge siger nej tak

Selvom tingene ser ganske fornuftige ud for Lundbeck med de positive toner fra FDA, er begejstringen ikke lige så stor hos overlæge og leder af Klinisk Forskningsenhed ved Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet Kristian Steen Frederiksen.

Jeg ser ikke et stort behov for at introducere et nyt antipsykotisk middel til personer med Alzheimers i Danmark

Kristian Steen Frederiksen, overlæge, Rigshospitalet

Han fortæller, at problemet med agitation hos personer med Alzheimers er stort, men at en løsning på problemet ikke bør findes på bunden af et pilleglas. Derfor ser han heller ikke, at Rexulti kan komme til at spille en større rolle i behandlingspraksis i Danmark.

»Rigtig mange personer med Alzheimers får adfærdsforstyrrelser, hvor agitation er en af de mere hyppige former. Det fylder rigtig meget hos både dem med sygdommen og hos deres pårørende. Vi ved, at adfærdsforstyrrelser som agitation ofte er en vigtig årsag til, at patienter flytter på plejehjem, fordi de kan være svære at håndtere for pårørende. Men min påstand er, at vi allerede i dag har meget viden om, hvordan vi skal håndtere agitationer uden brug af medicin,« fortæller Kristian Steen Frederiksen.

Ifølge overlægen er problemet, at det er meget ressourcekrævende at forebygge og behandle adfærdsforstyrrelser hos personer med Alzheimers, men det er ikke en undskyldning for at gribe til medicin.

»Min holdning til brugen af antipsykotiske lægemidler som Rexulti til behandling af agitationer hos patienter med Alzheimers er, at vi skal være meget tilbageholdende. Vi ser i forvejen et alt for højt forbrug af antipsykotika hos vores medborgere med demenssygdomme. Det er problematisk, fordi lægemidlerne kommer med rigtig mange bivirkninger. Øget dødelighed er ét problem, men problemet er i lige så høj grad, andre bivirkninger som døsighed, hvor patienter bliver meget inaktive, passive og sover meget. Det er ikke et liv fyldt med en masse livskvalitet,« siger Kristian Steen Frederiksen.

Kæmpe overforbrug af antipsykotisk medicin i Danmark

Ved Nationalt Videnscenter for Demens blev der i 2016 lavet en stor og meget omtalt undersøgelse, der viste, at forbruget af antipsykotisk medicin til personer med demens i Danmark allerede er meget højt, og at der er store regionale forskelle, hvor nogle kommuner har et forholdsvist lavt forbrug, mens andre kommuner har et meget højt forbrug.

Læg dertil, at tallene ifølge Kristian Steen Frederiksen er steget siden da.

»Mange adfærdsforstyrrelser kan håndteres og forebygges ved ikke-medicinske indgreb. Agitation er ofte resultatet af, at personer med demenssygdom bliver bange, forvirrede eller utrygge, men sørger man for den rette pleje, omsorg og kommunikation, vil meget af det kunne forebygges. Personerne kan også have andre mere akutte sygdomme som infektioner eller smerter, der fører til agitation, og i så fald er det de tilstande, der skal behandles. Vi er allerede på en glidebane med et højt forbrug, og selvom vi ikke skal ned på et nulforbrug, ser jeg ikke et stort behov for at introducere et nyt antipsykotisk middel til personer med Alzheimers i Danmark,« siger Kristian Steen Frederiksen.

Han uddyber, at et problem også er, at mange personer med Alzheimers kan have behov for antipsykotisk medicin som Rexulti i en kort periode på måske tre uger, men at der ofte sker det, at de ikke stopper med behandlingen igen, når den først er påbegyndt.

Stort behov for andre typer af medicin

Kristian Steen Frederiksen er dog bestemt ikke generelt afvisende over for brugen af medicin til behandling af personer med Alzheimers, som er en alvorlig hjernesygdom.

Blandt andet har FDA for ganske nyligt godkendt lægemidlet lecanemab fra Biogen og Eisai til personer med Alzheimers, og det europæiske lægemiddelagentur EMA er netop nu i færd med at tage stilling til, om lægemidlet også i Europa, herunder i Danmark, skal have en plads i behandlingen.

Lecanemab er målrettet plakdannelsen i hjernen hos personer med Alzheimers, og kliniske forsøg med lægemidlet har vist gode resultater, og hos nogle personer helt fjernet plakken i et omfang, at personerne bliver negative for Alzheimers og kommer på niveau med raske ældre.

Lægemidlet har samme virkningsmekanisme som Biogens Adulhelm, der også er godkendt af FDA, men som EMA takkede nej til, men ifølge Kristian Steen Frederiksen ser resultaterne mere lovende ud i kliniske studier.

»Den type lægemidler står øverst på min ønskeliste, når det kommer til medicin, som jeg kan bruge i behandlingen af patienter med Alzheimers. Agitation skal vi håndtere på andre måder, men der er et stort behov for medicin, der virker mod selve sygdomsmekanismen ved Alzheimers,« siger Kristian Steen Frederiksen.

Alzheimers sygdom er en degenerativ lidelse i hjernen, der fører til gradvist tab af hukommelse, kognitive funktioner og adfærdsmæssige evner. Sygdommen er kendetegnet ved ophobning af specifikke proteiner som beta-amyloid og tau i hjernen, hvilket fører til dannelsen af plak. Disse patologiske ændringer fører til synaptisk dysfunktion og neuronal død, især i hjerneområder med ansvar for hukommelse og kognition.