Et nyt kapitel inden for behandling af Alzheimers

En helt ny type medicin mod demenslidelsen Alzheimers sygdom, der nu er på markedet i USA, kan i løbet af kort tid banke på døren til det danske marked.

Medicinen bygger på antistoffer fremstillet i et laboratorium – monoklonale antistoffer – og lægemidlet kan noget, som ingen alzheimersmedicin hidtil har kunnet: Fjerne noget af den proteinophobning, som er en del af demenslidelsen, og medicinen har en sygdomsmodificerende effekt.

Men medicinen er dyr: Uden tilskud koster den 26.500 USD* (ca. 180.000 kr.) om året pr. patient på det amerikanske marked.

Der er tale om et lægemiddel, som i kliniske fase tre-forsøg med relativt ny-diagnosticerede alzheimerpatienter med milde symptomer har vist sig i en vis udstrækning at kunne forsinke den fremadskridende forringelse af kognitive færdigheder og en række basale hverdagsfærdigheder, som karakteriserer sygdommen.

Det er meget vanskeligt at vurdere, hvor mange danske alzheimers-patienter, der i givet fald vil kunne få glæde af den nye medicin, siger eksperter til Dagens Medicin.

Jeg blev faktisk noget overrasket over at høre, at man på halvandet år kunne hente op til fem måneder. Det er meget, når man ser det i forhold til, at der i gennemsnit går fire-fem år fra en Alzheimers-diagnose er stillet, til patienten dør

Nis Peter Nissen, direktør, Alzheimerforeningen

Overlæge Kristian Steen Frederiksen, leder af Klinisk Forskningsenhed ved Rigshospitalets Hukommelsesklinik, vurderer, at tallet kan ligge på »et sted mellem 5.000 og 10.000 patienter, hvis man går ud fra prævalenstal og andre nøgletal for Alzheimers sygdom i Danmark. Men der er mange forbehold at tage. Bl.a. fordi vi ved, at Alzheimers sygdom underdiagnosticeres, og fordi mange patienter kommer sent til lægen og derfor har været syge så længe, at de ikke længere vil være kandidater til den nye type medicin, når diagnosen stilles.«

Steen Hasselbalch, overlæge og professor ved Rigshospitalets Hukommelsesklinik og Nationalt Videnscenter for Demens, peger også på eksistensen af »et mørketal, fordi langt fra alle kommer til udredning. Vi regner med, at under halvdelen af alle danskere med en demenssygdom får diagnosen«.

Han vurderer, at målgruppen for den nye medicin i Danmark som udgangspunkt formentlig vil ligge på cirka 5.000 patienter. Det antal er estimeret ud fra det årlige antal af nye alzheimerstilfælde med let kognitiv svækkelse eller let demens, som hospitalernes demensudredningsenheder indrapporterer til den landsdækkende demensdatabase (DanDem).

Patientforsøgene

Indtil videre er der udført to kliniske fase tre-forsøg med den nye alzheimersmedicin – det ene med aktivstoffet lecanemab, det andet med aktivstoffet donanemab – der kommer fra to forskellige medicinproducenter ( Lecanemab/Leqembi er fra medicinproducenterne Biogen, USA, og Eisai, Japan og donanemab er fra Eli Lilly, USA). Forsøgene varede 18 måneder, og de patienter, som deltog, fik på basis af lodtrækning enten aktivstoffet eller et uvirksomt stof, et placebo.

I forhold til Alzheimers sygdom skal man være forsigtig med at prøve at love noget

Nis Peter Nissen, direktør, Alzheimerforeningen

I begge tilfælde var slutresultatet, at de patienter, som gennem halvandet år fik aktivstoffet, havde bevaret flere kognitive færdigheder og basale hverdagsfærdigheder ved forsøgets afslutning end deltagerne i placebogruppen. Typisk svarende til, at aktivstoffet havde forsinket sygdomsudviklingen med fire-fem måneder.

På den måde bliver den gode tid forlænget, og det er meget positivt, siger Nis Peter Nissen, Alzheimerforeningens direktør:

»Jeg blev faktisk noget overrasket over at høre, at man på halvandet år kunne hente op til fem måneder. Det er meget, når man ser det i forhold til, at der i gennemsnit går fire-fem år fra en Alzheimers-diagnose er stillet, til patienten dør.«

Det er ingen overdrivelse at sige, at medicinen repræsenterer et nyt kapitel inden for behandling af relativt ny-diagnosticerede alzheimerpatienter, vurderer professor og overlæge Steen Hasselbalch fra Rigshospitalets Hukommelsesklinik og Nationalt Videnscenter for Demens:

»Indtil nu har vi i forhold til Alzheimers sygdom kun kunnet tilbyde symptomlindrende behandling – og de præparater til symptomlindring, vi bruger i dag, kom på markedet engang i 1990’erne. Der har ikke eksisteret alzheimersmedicin med en dokumenteret sygdomsmodificerende effekt. Men det gør der nu, og Leqembi – et af de to nye midler, som indtil videre har vist effekt i patientforsøg – er i dag på markedet i USA. Det indeholder aktivstoffet lecanemab, som Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, for tiden er i færd med at vurdere. Forventningen er, at EMA kommer med sin afgørelse relativt snart – måske allerede i år,« siger professor Steen Hasselbalch.

Interesse fra patienter og pårørende

Giver EMA grønt lys for markedsføring af lecanemab/Leqembi i EU, kan det lovligt sælges i alle EU-lande – idet man i det enkelte medlemsland selv afgør, om man vil give offentligt tilskud til midlet. I Danmark vil den beslutning ligge hos Medicinrådet, som bl.a. skal tage stilling på basis af en vurdering af pris, effekt og bivirkninger.

Rådet vil i tilfælde af et ja fra EMA forventeligt komme under pres fra alzheimerpatienter og pårørende, som ønsker adgang til medicinen til en overkommelig pris. Og i Alzheimerforeningen mærker man allerede interessen for den nye medicin, siger direktør Nis Peter Nissen:

»Vi får henvendelser fra patienter og pårørende, som spørger, om de kan tage til USA for at få behandling med Leqembi der. Vores svar er, at det nok ikke er nogen god ide, bl.a. fordi Leqembi gives i form af indsprøjtninger – én hver 14. dag – og det vil være omstændeligt at skulle flyve frem og tilbage til USA for at følge en sådan behandling,« siger Nis Peter Nissen, og tilføjer:

”I forhold til Alzheimers sygdom skal man være forsigtig med at prøve at love noget. Men når det er sagt, så oplever jeg, at noget ligesom er tippet og begynder at se mere positivt ud, når vi taler om medicin. Det er også tiltrængt, for tal fra WHO viser, at demens – og herunder Alzheimers sygdom – i dag udgør den største årsag til tabt sundhed for danskere over 80 år. Vi håber, at EMA vurderer, at Leqembi er sikkert nok, og derfor godkender det. Men godkender man ikke medicinen, er vi også trygge ved det – vi stoler på, at EMA vil kunne håndtere en bivirkningsprofil, og der er også andre midler baseret på monoklonale antistoffer på vej,« siger Nis Peter Nissen.

Bivirkninger

Lecanemab/Leqembi er baseret på laboratoriefremstillede antistoffer (monoklonale antistoffer), som er designet til at fjerne proteinfragmentet beta-amyloid, der ophobes i hjernen i forbindelse med Alzheimers sygdom. De to producenter præsenterede sidst i 2022 rapporten bag det kliniske fase tre-forsøg, som har banet vej for markedsføringstilladelsen i USA.

Ingen af dødsfaldene kan direkte forbindes til aktivstoffet – på den måde er der ingen rygende pistol

Kristian Steen Frederiksen, overlæge, Rigshospitalet

Aktivstoffet donanemab er det andet af de to stoffer, som i fase tre-forsøg har vist sig at kunne forsinke den fremadskridende forringelse af kognitive evner og basale hverdagsfærdigheder i forbindelse med Alzheimers sygdom. Donanemab, der også er baseret på monoklonale antistoffer, er endnu ikke på markedet, men Eli Lilly er i færd med at søge en markedsføringstilladelse i USA hos FDA – den amerikanske pendant til EMA.

Medicinproducenten har meddelt, at rapporten fra det kliniske fase tre-forsøg med donanemab vil blive præsenteret for offentligheden i juli i år.

Når det gælder bivirkninger, er det velkendt, at man på tværs af forskellige monoklonale antistoffer støder på en række identiske problematikker.

»Det handler bl.a. om hævelser i hjernen og små blødninger i hjernen (ARIA-E og ARIA-H, red.) hos patienter, der får medicin baseret på disse antistoffer. Og det har man også konstateret ved kontrolskanninger i forbindelse med patientforsøgene med både donanemab og lecanemab. Netop fordi disse bivirkninger er velkendte, er det standard at gennemføre regelmæssige hjerneskanninger af deltagerne, når man laver patientforsøg med monoklonale antistoffer,« fortæller overlæge Kristian Steen Frederiksen, leder af Klinisk Forskningsenhed ved Rigshospitalets Hukommelsesklinik.

I forbindelse med de to forsøg er der også rapporteret om dødsfald.

I lecanemab-forsøget, hvor der var 856 deltagere, døde i alt 13 i løbet af placebodelen, hvor halvdelen af deltagerne fik aktivstoffet, mens den anden halvdel fik et placebo. Seks af disse dødsfald indtraf i aktivstofgruppen, syv i placebogruppen.

Yderligere tre dødsfald indtraf i lecanemab-forsøgets såkaldte forlængelsesdel. Det er et forløb efter selve fase tre-delen, hvor også forsøgspersonerne fra placebogruppen kan få tilbudt aktivstoffet, hvis det allerede har vist positiv effekt.

To af disse tre dødsfald fra forlængelsesdelen – hvor alle deltagerne altså havde fået stoffet – skyldtes blødninger i hjernen, og her kan man ikke udelukke, at disse blødninger kan forbindes til lecanemab”, siger overlæge Kristian Steen Frederiksen.

»Når det gælder donanemab-forsøget, som havde 1.182 deltagere, er der indtil nu kun meldt ud til og med placebodelen – hvor halvdelen fik aktivstoffet, mens resten fik placebo. Her er der tale om i alt tre dødsfald. To af disse dødsfald er sat i forbindelse med en ARIA-problematik. De handler altså enten om hævelser i hjernen eller små blødninger i hjernen, uden at vi har flere detaljer,« forklarer Kristian Steen Frederiksen.

Set i lyset af, at deltagerne i både lecanemab- og donanemab-forsøget var ældre mennesker med en alvorlig lidelse, kan det ikke betragtes som overraskende, at der optræder dødsfald, vurderer Kristian Steen Frederiksen: »Og ingen af dødsfaldene kan direkte forbindes til aktivstoffet – på den måde er der ingen rygende pistol«.

Men de blødninger og hævelser i hjernen hos nogle forsøgspersoner, som blev konstateret i fase tre-forsøget med både leqanemab og donanemab, kalder i sig selv på ekstra opmærksomhed ved anvendelse af disse midler, understreger han: »Ud fra et neurologisk synspunkt er blødninger og hævelser af den type altid potentielt alvorlige.«

Interessen for at fremstille medicin mod Alzheimers sygdom baseret på monoklonale antistoffer er stor i den internationale medicinindustri, og en række producenter har varianter under udvikling.

*26.500 USD (ca. 180.000 kroner) er den listepris for et års forbrug af Leqembi i USA, som producenten Eisai/Biogen har meldt ud.

Demenssygdomme

Omkring 90.000 danskere lever med en demenssygdom. Heraf har ca. 50.000 Alzheimers sygdom.

Der er over 200 sygdomme, som kan medføre demens.

Det gælder generelt for demenssygdomme, at de i dag ikke kan helbredes – men at det kan behandles, så symptomerne mindskes.

Kilde: Alzheimerforeningen