Sunde ønskebørn

Siden det første barn blev født takket være fertilitetsbehandling, har forskere undersøgt, om behandlingen har en betydning for børnenes helbred.

Hos os i Kræftens Bekæmpelse har spørgsmålet naturligt nok især drejet sig om risikoen for kræft. Det har været vanskeligt at få et entydigt svar, ikke mindst fordi kræft er en sjælden sygdom hos børn. Desuden er antallet af børn født efter fertilitetsbehandling stadig lavt, og antallet af disse børn, som tilmed får kræft, er dermed meget lavt, hvilket vanskeliggør solide undersøgelser.

Undersøgelser finder øget kræftrisiko

De seneste år er der dog lavet flere undersøgelser af høj kvalitet med et stort antal deltagere, og de tegner samlet set et billede af, at børn født efter fertilitetsbehandling har en øget risiko for at udvikle kræft.

Forskningen og samtalen om resultaterne er vigtig. For det første, for at forældre og læger kan træffe valg – og fravalg – på et informeret grundlag. For det andet, skaber det en mulighed for at forbedre fertilitetsbehandling og nedbringe risikoen for sygdom.

Marie Hargreave, seniorforsker, Kræftens Bekæmpelse

Et af de behandlingsregimer, der er kædet sammen med børnekræft, er frysebehandling (frozen embryo transfer). Den rummer flere særlige procedurer. Dels selve nedfrysningen og optøningen af ægget, hvor der anvendes antifrysevæske. Dels bruger man andre hormoner og giver hormonbehandling længere ind i graviditeten end ved fertilitetsbehandling med æg, som ikke har været frosset ned.

En undersøgelse fra vores gruppe blandt børn født i Danmark fra 1996 til 2012 fandt, at børn født efter frysebehandling har knap to en halv gange så stor risiko for at få kræft, sammenlignet med en tilsvarende gruppe af børn født uden fertilitetsbehandling.

Frysebehandling øgede også risikoen for kræft hos børn sammenlignet med børn født af kvinder med fertilitetsproblemer, men som ikke benyttede fertilitetsbehandling. Dvs. den øgede risiko kunne ikke kun forklares af den underliggende infertilitet. Vores fund er blevet bekræftet i en nyligt offentliggjort undersøgelse af Sargisian et al., som gennem nordiske registerdata viser, at børn født efter frysebehandling har en højere risiko for kræft sammenlignet med børn født efter fertilitetsbehandling med friske æg.

Også undersøgelser af fertilitetsbehandling generelt viser en øget kræftrisiko. En af de nyeste studier er et registerstudie af Weng et al., baseret på godt 2,3 millioner taiwanesiske børn.

Konklusionen herfra er, at risikoen for kræft blandt børn født efter fertilitetsbehandling var øget med 58 pct. Risikoen for leukæmi var mere end fordoblet, mens risikoen for tumorer i leveren var næsten tre gange større, sammenlignet med børn født uden fertilitetsbehandling. Undersøgelsen er interessant på grund af sin størrelse, og fordi kvaliteten af de taiwanesiske registerdata ifølge forfatterne selv er på højde med de nordiske registre.

Derudover sandsynliggør undersøgelsen, på samme måde som de ovenstående studier, at den øgede kræftrisiko skyldes selve behandlingen og ikke et underliggende helbredsproblem hos forældrene.

Samtalen om resultaterne er vigtig

Fordi spørgsmålet om kræft berører få børn set i absolutte tal, kan man spørge, om det overhovedet er noget, der skal italesættes. Især fordi det kan sætte håbefulde forældre i et dilemma: De skal forholde sig til en risiko, som er lille for det enkelte barn, og hvor alternativet måske er ikke at få det barn, de så brændende ønsker sig.

Men forskningen og samtalen om resultaterne er vigtig. For det første, for at forældre og læger kan træffe valg – og fravalg – på et informeret grundlag. For det andet, skaber det en mulighed for at forbedre fertilitetsbehandling og nedbringe risikoen for sygdom. For det tredje kender vi kun få årsager til at børn får kræft, den hyppigste sygdomsrelaterede dødsårsag blandt børn. Enhver ny viden er derfor værdifuld, især set i lyset af at hyppigheden af børnekræft, af endnu uforklarlige årsager, ser ud til at være stigende.