Michael Borres svar til patientgruppen DUPD: kritik og mål skal have hold i virkeligheden

Læs mere om debatten:

• 4/2 – Gruppe bag manifest vil sikre bedre behandling for unge mænd med prostatakræft – lægefaglig formand er skeptisk

• 11/3 – DAPROCA-formand: Smid manifestet i nærmeste skraldespand

• 16/3 – De Unge Prostatadrenge om kritik af manifest: DAPROCA er faktisk enige i manifestet

Kære Keld von Eyben og DUPD,

Jeg vil gerne endnu engang takke for den flotte dokumentarfilm, som på en livsbekræftende vis skildrer ”De Unge Prostatadrenges” skæbne og håb til fremtiden. Filmens sobre karakter gør det samtidig svært at forbinde med de samme ”drenges” såkaldte ”Manifest” fra 2. juledag 2020. Med en rød tråd kæder dokumentet en hård helbredsmæssig skæbne sammen med en dårlig og uengageret behandling, hvortil patientforeningen PROPA’s formand til Dagens Medicin kritisk supplerer: ”de praktiserende læger og urologer er ikke altid gode nok til at tage sygdommen alvorligt”. Ligegyldighed i forhold til kræftramte patienter er en tung anklage.

Taget karakteren af manifestets erklærede synspunkter og mål i betragtning, burde afsender selv kunne bære at blive udfordret og korrigeret i oplagt fejlagtige antagelser og misforståelser. Derfor er samtlige af manifestets 10 punkter i Dagens Medicin kommenteret og i modsætning til filmens Oscarnominering anvist skraldespanden.

At man som fagperson mener, at dialog og medinddragelse ville kunne have opkvalificeret dokumentet og måske endda dermed have sikret fuld opbakning fra klinikerne, opfattes af Keld von Eyben (KvE) som patronisering. Et svært genkendeligt billede for jeg selv, og de kollegaer jeg har talt med herom eller efterfølgende har fået et skulderklap fra i forbindelse med kommentering.

KvE’s prioriteringsprincip, hvor sundhedsvæsnet skal særbehandle midaldrende ”unge mænd” med prostatakræft, vil næppe gavne DUPD i konkurrencen blandt børn og yngre patienter med helt anderledes aggressive kræftsygdomme. Men heldigvis har vi i dette land på kræftområdet landsdækkende kliniske retningslinjer, kræftpakker og MDT-konferencer til sikring af lige adgang til hurtig og optimal behandling til alle – også selv om man diagnosticeres på et ”provinshospital”.

Prognosen ved uhelbredelig metastaserede prostatakræft er heldigvis de senere år gennem nye behandlingstilbud bedret betydeligt. Behandlingerne er opnået gennem kliniske studier, hvoraf nogle nødvendigvis har anvendt placebo, hvor der ikke har været en standardbehandling at sammenligne forsøgsmedicinen med. Det er ”spillereglerne” for at opnå den nødvendige evidens for ny behandling og i øvrigt altid sanktioneret af de videnskabsetiske komitéer.

Helt i tråd med manifestets gennemgående bitre tone fortsætter KvE også her sin generelle karakteristik af patient/læge-forholdet og behandlingen med citater som: ” tilsidesat og ikke taget alvorligt”, ”mødes med en stærk skepsis og modvilje”, ”mangelfuld, meget ensidig og ikke specielt inkluderende”, ”patroniserende”, ”lider lige netop prostatacancerområdet”, ”nødt til at købe sig adgang til disse behandlinger i udlandet”, ”aggressiv cancer i perioder overlades til at udvikle sig frit – uden behandling”. Så med indlæggets slutreplik: ”Vi læger ved bedst, så du skal ikke sige noget uden at have spurgt os om lov først”, står det alt i alt enten overordentligt skidt til med behandling af kræftpatienter her til lands, eller også har DUPD behov for en syndebuk i forhold til frustrationen over deres helbredsmæssige situation.

Sundhedsvæsnet har ressourcemæssigt længe før COVID været under hårdt pres, og langt fra alt fungerer optimalt, hvorfor patienter og patientforeninger er velkomne til at ”bide systemet i haserne”, men kritik og mål skal have hold i virkeligheden og med karakter af gensidig respekt. Det er glædeligt, at der i manifestet også er flere sammenfald med mål, som behandlere gennem mange år har og fortsat arbejder hårdt for at opfylde. Da jeg har stor forståelse for DUPD’s sygdomssituation, og vi grudlæggende burde have samme mål, kan jeg kun opfordre til en fremadrettet konstruktiv dialog.