Debat om Elektrochok: Professor Poul Videbech afviser kritik

Videbechs konklusion om ECT’s virkning på hjernen er uforståelig

Af Herluf Dalhof, pens. praktiserende læge:

I Dagens Medicin nummer 12 fra 21. august kan man læse en artikel under overskriften ’Elektrochok skaber nye hjerneforbindelser efter depression’. Artiklen omtaler Poul Videbechs forskningsprojekt, så det må derfor antages, at dens indhold er konfereret med ham.

Derfor kan disse patienter føle det som en lettelse at få ECT. Men denne lettelse opnås ganske vist på bekostning af større eller mindre skader på deres hjerner

Dette projekt har nu forløbet i 3 år og har altså resulteret i, at sølle 18 patienter har fået MR-scannet deres hjerne før og efter ECT. På basis af denne højteknologiske, udelukkende visuelt deskriptive undersøgelsesmåde af et omkring fingerbølstort område, hippocampus, på disse 18 patienter konkluderer Poul Videbech, at ECT ikke skader, men tværtimod forbedrer folks hjerne efter ECT.

ECT sletter hjernens harddisk

Denne konklusion er helt uforståelig:

1) Man kan ikke konkludere noget som helst vedrørende en skrumpning eller svulst af hippocampus, så længe man ikke ved, hvad der er årsag til disse volumenændringer.

2) Man har ingen beviser for, at neurogenese i hippocampus skulle spille en rolle hos mennesket, endsige om evt. nydannede nerveceller var gliaceller eller funktionsduelige neuroner.

3) Angående ECT’s virkning på hjernen: Man har vidst fra dag ét, at ECT er en rent destruktiv, hjerneskadelig procedure. Det ekstremt kraftige epileptiske anfald, som ECT fremkalder, forårsager en momentan og fuldstændig lammelse af centralnervesystemet. Harddisken slettes, populært sagt. Heldigvis har hjernen – i modsætning til en computer – en evne til gradvist at genetablere sin harddisk, men langtfra altid i fuldt omfang. Mange ECT-patienter må derfor leve med mere eller mindre ødelagt hukommelse.

Lettelse på bekostning af hjerneskader

Denne brutale ’behandlingsmetode’ afbryder også den grammofonrille af negative tanker, som er så pinefuld for svært depressive patienter. Derfor kan disse patienter føle det som en lettelse at få ECT. Men denne lettelse opnås ganske vist på bekostning af større eller mindre skader på deres hjerner.

I artiklen annoncerer Poul Videbech, at det ultimative mål er at finde de patienter, som får blivende hukommelsesskader. Men disse markører findes allerede – de bliver bare ikke brugt. Den ene er ovenikøbet gratis og lige ved hånden: Nemlig at måle forvirringen og hukommelsestabet lige efter ECT-proceduren. Fra traumatologien har man længe vidst, at varigheden af den posttraumatiske amnesi er et pålideligt mål for hjerneskadens omfang.

Den anden markør er et proteinstof, S100B, som frigøres til blodbanen af beskadigede nerveceller. Via en blodprøve, taget umiddelbart efter ECT, kan man spotte de patienter, som får alvorligere hjerneskader efter ECT. Denne blodprøve koster en mini-brøkdel af en MR-scanning!

Man har kendt S100B de sidste 15-20 år. Hvorfor er denne simple blodprøve ikke for længst implementeret for at beskytte patienterne mod ECT’s skadevirkninger?

Ingen beviser for hjerneskade efter ETC

Svar fra Poul Videbech, professor ved Region Hovedstadens Psykiatri:

Tak til Herluf Dalhof for hans interesse for min forskning og til Dagens Medicin for muligheden for at svare på hans synspunkter.

Nedenstående fremgår af den videnskabelige litteratur, som jeg det seneste år har sendt til Herluf Dalhof, efter at han havde bedt om det. Af hensyn til andre læsere skal følgende punkter slås fast: Vi har endnu en tid brug for ECT til at behandle svære depressioner, hvor der er fare for selvmord samt depressioner, hvor alle andre behandlinger, det være sig medicin eller psykoterapi, har fejlet.

Undersøgelser kan ikke påvise sammenhæng

Der er ingen beviser for, at ECT medfører hjerneskade. Ikke ved undersøgelse af hjernen med MR-scanning før og efter en serie ECT (Gbyl & Videbech 2018, Ousdal et al. 2020). Dette er vist på et materiale på over 300 patienter.

Hvis ECT skadede hjernen, ville man se øget forekomst af demens i årene efter behandlingen. Dette har man ikke kunne påvise i to danske undersøgelser og i en undersøgelse fra Taiwan

Heller ikke ved måling af forskellige proteiner, som frigives fra nerveceller, der dør, har man kunnet påvise hjerneskade (f.eks. ved måling af S100B eller neuronal enolase). Dette er vist igen og igen i undersøgelser over hele verdenen (Gbyl & Videbech 2018), som Herluf Dalhof også ved.

Der er udført mange undersøgelser på forsøgsdyr, som har fået ECT med samme dosis pr. kg som mennesker og med bedøvelse og ventilation på ren ilt. Disse har heller ikke kunne påvise tegn på hjerneskade på forsøgsdyrene.

Ingen øget forekomst af demens eller dødelighed

Hvis ECT skadede hjernen, ville man se øget forekomst af demens i årene efter behandlingen. Dette har man ikke kunne påvise i to danske undersøgelser og i en undersøgelse fra Taiwan, ligesom der heller ikke er påvist øget dødelighed efter ECT. Tværtimod (Videbech et al. 2020a).

Hippocampus er formentligt en nøglestruktur ved depression. Som jeg har beskrevet i en ny bog, der udkommer 26. oktober (Videbech 2020b) skrumper denne struktur ved langvarig ubehandlet depression, sådan som jeg også tidligere har forklaret Herluf Dalhof.

I undersøgelser foretaget over hele verdenen med flere hundrede patienter, ser man, at forandringerne i denne struktur går tilbage efter ECT, idet rumfanges øges med over 5 pct., hvilket er meget i den sammenhæng. Det skyldes formentligt både neurogenese og gliogenese, hvilket blev påvist for en del år siden af danske forskergrupper. Tilsvarende viser flere metaanalyser, at vigtige neuronale vækstfaktorer (BDNF og VEGF) er lave, mens depressionen varer, og at ECT øger disse faktorer i øvrigt, ligesom antidepressiv medicin og motion gør det (Videbech 2020b).

Der er således ingen beviser for hjerneskade efter ECT. Derfor skal vi naturligvis alligevel blive ved med at lede, fordi det kunne jo være, at nyere mere fintmærkende scanningsteknik kunne afsløre noget sådant. Det er det, vi i al beskedenhed gør på Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning, som jeg leder på Psykiatrisk Center Glostrup.

Forsker i konsekvenser for hukommelsen

Men, som jeg også har forklaret Herluf Dalhof flere gange, betyder dette ikke, at der ikke er mennesker, der oplever svære hukommelsesgener efter ECT. Det er formentligt ret sjældent forekommende men særdeles ubehageligt for dem, det går ud over. Det forsker vi også i på min afdeling: for at forstå fænomenet bedre og for at kunne forebygge det.

Endelig skal nævnes, at jeg og andre arbejder ihærdigt på at gøre ECT overflødig og erstatte den med andre behandlinger som f.eks. magnetstimulation (TMS). Det ville være langt billigere og ikke medføre risiko for hukommelsesbivirkninger, men desværre har vores (og andres) undersøgelser vist, at TMS ikke er så effektivt over for svære depressioner som ECT (Hansen et al. 2011, Chen et al. 2017, Svensson et al. 2018). Vi arbejder dog stadig på, at tweeke TMS og gøre denne behandling mere effektiv.

Udvalgte referencer (komplet liste kan fås ved henvendelse til forfatteren):

• Gbyl K, Videbech P.: ‘Electroconvulsive therapy increases brain volume in major depression: a systematic review and meta-analysis’. Acta Psychiatr Scand. 2018 Sep;138(3):180-195.

• Videbech et al. 2020a. ‘Dansk Psykiatrisk Selskabs ECT-vejledning 2020’. Kan downloades fra www.dpsnet.dk (tilgået 29.9.2020)

• Videbech 2020b. ‘Hvad er depression?’ FADL’s forlag 2020.