Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Debat

Opinion: Et bidrag til at nuancere det offentlige billede af en fyret topleder

Udgivet:
Kommentarer (0)

Tre direktører og en cheflæge, der har samarbejdet med den netop afskedigede topleder for Region Midtjylland, Ole Thomsen, er strøget til tasterne for at nuancere billedet af Ole Thomsen.

Vi har oplevet Ole Thomsen som åben, ordentlig og retfærdig. Han har utvivlsomt stødt nogle aktører med sin direkte stil, men har også undervejs erkendt fejl, der uundgåeligt opstår efter 20 års virke på toplederniveau, skriver en række samarbejdspartnere i et læserbrev.  


Efter 20 års engageret indsats i sundhedsvæsenet i først Aarhus Amt og senere Region Midtjylland er Ole Thomsen blevet fyret som koncerndirektør. Den risiko er kendt blandt topledere, som til stadighed bevæger sig i et felt med stor opmærksomhed, høje forventninger og vanskelige vilkår.


Læs Dagens Medicins dækning af amputationssagen i Midtjylland


Vores ærinde med at gå til tasterne er alene ønsket om at nuancere det offentlige indtryk af Ole Thomsen, idet vi efter mange års samarbejde ikke genkender det billede og indtryk, der efterlades i enkelte dele af mediedækningen og kommentarer til fyringen.

Man kan som leder ikke gøre alle tilfredse, og tidligere minister K.K. Steincke (socialreformen 1933) blev engang spurgt, om han havde været en populær minister. Det prompte svar lød: »Først da jeg gik af – ellers havde jeg ikke gjort mit job godt nok.«

Kompetent, effektiv og visionær

Vi har oplevet Ole Thomsen som åben, ordentlig og retfærdig. Han har utvivlsomt stødt nogle aktører med sin direkte stil, men har også undervejs erkendt fejl, der uundgåeligt opstår efter 20 års virke på toplederniveau.

Sundhedsvæsenet er fyldt af både succeser og udfordringer, som kalder på kompetente, effektive og visionære ledere. Og sådan har vi oplevet Ole Thomsen i utallige sammenhænge.

Han kender til sundhedsvæsenets dynamik og stigende udfordringer og har med åbent sind kastet sig ind i både at honorere de aktuelle krav og set de muligheder for de kommende år.

Herunder har han argumenteret for evidensbaseret og dataunderstøttet kvalitetsudvikling samt digitalisering både lokalt og nationalt.

Sundhedsvæsenet har brug for ledere, der har modet til at udfordre sig selv og omgivelsernes vanetænkning. Og omgivelserne bør vide at honorere og værdsætte personer med de evner og det format.

Vi har manglet et sådant bidrag til at nuancere billedet af en fyret topleder.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere