Danskerne fortjener bedre forebyggelse og behandling af osteoporose

Osteoporoseområdet får i denne tid megen opmærksomhed. Det er vi i Osteoporoseforeningen positive over, da vores medlemmer, danskere med osteoporose eller risiko for sygdommen, har behov for, at der omsider kommer gang i oplysnings- og behandlingsarbejdet.

Vi skubber selv på for en del af denne opmærksomhed, for vi ønsker at skabe handling på området – politisk såvel som i praksis. Det fortjener de op mod 600.000 danskere, som har osteoporose, både de diagnosticerede og de uopsporede, som ifølge Sundhedsstyrelsen udgør op til 450.000.

Forebyggelse eller falliterklæring?Dagens Medicin bragte i starten af oktober en artikel med overskriften ”Uenighed om praktiserende lægers osteoporoseindsats”. I artiklen argumenterer jeg for, hvorfor opsporing på osteoporoseområdet er en stor og vigtig opgave – blandt andet med reference til, at hvis sygdommen opdages i tide, kan det betyde, at den enkelte undgår smertefulde knoglebrud og dermed opretholder livskvaliteten.

Jeg er desuden citeret for, at ”det (opsporing af osteoporose, red.) bør praktiserende læger også have fokus på”, hvilket tilsyneladende fik bestyrelsesmedlem i PLO Trine Jeppesen til tasterne. Hun skriver bl.a. i en kommentar til artiklen, at opsporing af samtlige uopsporede med osteoporose vil kræve 781 lægeårsværk i almen praksis.

En fuld og tidlig opsporing på osteoporoseområdet vil med andre ord erklære de praktiserende læger fallit, ifølge Trine Jeppesen.

Det er vi naturligvis ikke ude på at puste til. Tværtimod. Vi ønsker, at de praktiserende læger sammen med andre sundhedsfaglige stilles den nyeste viden til rådighed, således at de i mødet med danskere har mulighed for at spotte de væsentligste risikofaktorer for osteoporose.

Lad os tage arvelighed, der er blandt de primære risikofaktorer, som eksempel. Omkring halvdelen af de osteoporoseramte har sygdommen i nærmeste familie, og vi ser det derfor som oplagt, at man som patient bliver stillet spørgsmål, om der er osteoporose i familien. For selvom osteoporose ikke nødvendigvis kan undgås, så kan en forebyggende knoglevenlig livsstil ofte medføre, at flere smertefulde brud udebliver. Godt for patienten og godt for sundhedsvæsenet, der ikke skal bruge unødige ressourcer på dyre behandlingsforløb.

I den tidligere nævnte artikel argumenterer jeg derfor også for, at DSAM bør opdatere behandlingsvejledningen på området til praktiserende læger. De nuværende er helt tilbage fra 2002. Jeg vedstår min opfordring, da en behandlingsvejledning baseret på nyeste viden selvsagt er at foretrække for såvel læger som patienter.

Oplagt at skabe oplysning

Patientforeninger får til tider ”skæld ud” for at være kontante i kommunikationen. Bevares, sandheden kan være barsk at forholde sig til, men når vi i Osteoporoseforeningen fremhæver det store mørketal for uopsporede, så har det sine grunde.

Vi hører hver dag fra medlemmer, at osteoporose kan være en både smertefuld og livsinvaliderende sygdom, når først knoglebruddene rammer. Hver gang jeg hører sådanne historier bliver jeg bekræftet i, at vores arbejde for at skabe opmærksomhed om forebyggelse af sygdommen er den rigtige vej at gå.

Et vigtigt værktøj at tage i brug for at bygge folkeviden om osteoporose op er oplysningskampagner.

Her finder jeg det relevant at fremhæve min begejstring over, at Netdoktor og Dagens Medicin med kampagne, videnstest og temaartikler sætter osteoporoseområdet på dagsordenen.

Dernæst er det relevant at fortælle, at vi med Sundhedsstyrelsens faglige og økonomiske støtte til næste år søsætter en oplysningskampagne, som dels har til formål at give borgere med risiko for osteoporose bedre mulighed for at leve forebyggende samt at handle på en mistanke. Kampagnen stiler derudover efter at klæde seks sundhedsfaglige grupper på til være med til at spotte risikofaktorer ved osteoporose – en anerkendelse af, at praktiserende læger ikke skal stå alene med opsporingen.

Nøglepersoner og samarbejde

Vi betragter Sundhedsstyrelsens støtte til kampagnen som en blåstempling af, hvor væsentligt det er at skabe opmærksomhed på osteoporoseområdet. På sigt er det desuden også min forhåbning og forventning, at vi ser øget politisk prioritering til at skabe en national fælles indsats eller handlingsplan.

En sådan handlingsplan bør bl.a indeholde systematiseret udbredelse af Fracture Liaison Service (FLS), hvor nøglepersoner i form af sygeplejersker får udpeget personer med risiko for endnu et brud og dermed opsporer nogle af dem, som ikke er klar over, at de har osteoporose. Dette bakker også Videnscenter for Knoglesundhed op om.

I sidste ende vil vi hellere se fremad og på muligheder for at forebygge – i stedet for at lade økonomi, årsværk og matematiske formler afgøre, om danskere med osteoporose kan få den hjælp, der kan give dem et liv med trivsel og førlighed.

I Region Nordjylland ved vi, at en samlet sundhedsaftale fra 2015 har gjort underværker og medført et markant fald i af antallet af hoftebrud hos nordjyderne. Lad os brede de gode erfaringer ud til de øvrige regioner – til gavn for hele Danmark.