Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Debat

Danske Regioners bestyrelse klar til handling: Sexisme er totalt uacceptabelt

Udgivet:
Kommentarer (0)

Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, og resten af bestyrelsen vil gøre op med krænkende adfærd.

Udtalelse om seksuelle krænkelser og sexisme fra Danske Regioners bestyrelse.


I den seneste tid er hundredvis af vidnesbyrd om seksuelle krænkelser og sexisme i det danske samfund blevet lagt frem.

I Danske Regioners bestyrelse har vi et ansvar for at sikre, at forandringen ikke bare bliver ved snakken

De findes også i sundhedsvæsenet og regionalpolitik. Beretningerne chokerer, forarger og maner til selverkendelse hos os, der har siddet med det politiske ansvar, mens mange af hændelserne er sket.

Vores holdning er klar: Seksuelle krænkelser i sundhedsvæsenet og på regionale arbejdspladser er totalt uacceptable, og vi skal ændre den sexistiske kultur der, hvor den findes. Ingen skal acceptere, at seksuelle krænkelser er en del af deres hverdag, og det skal stoppe lige nu. Derfor er vi heller ikke i tvivl: Der er brug for mere handling.

Tydelige retningslinjer og politikker

På regionale arbejdspladser skal ledere på alle niveauer gøre det klart, at krænkende adfærd fra kolleger eller chefer er uacceptabel. Der skal være tydelige politikker og retningslinjer for, hvordan vi håndterer seksuelle krænkelser, og lederne skal entydigt signalere over for de ansatte, at man er klar til at lytte, støtte og handle i forhold til såvel konkrete hændelser som for at ændre en sexistisk kultur.

Alle regioner vil sikre, at det er trygt at henvende sig, hvis man har været udsat for krænkende adfærd. Det kan være til sin leder, sin tillidsrepræsentant, HR-funktionen eller en uafhængig instans. Her vil man kunne fortælle om sin oplevelse og få hjælp til at håndtere sagen.

Undersøgelser viser, at fire ud af fem krænkelser i sundhedsvæsenet ikke stammer fra andre ansatte, men fra patienter og pårørende. Ledelsen på hver arbejdsplads skal derfor sikre, at medarbejderne er klædt på til at klare sådan en situation. De ansatte skal også have mulighed for at bearbejde krænkende hændelser.


Bestyrelsen i Danske Regioner

Formand Stephanie Lose (V), 1. næstformand Ulla Astman (S), 2. næstformand Henrik Thorup (DF), Sophie Hæstorp Andersen (S), Anders Kühnau (S), Heino Knudsen (S), Poul-Erik Svendsen (S), Lars Gaardhøj (S), Karin Friis Bach (R), Per Larsen (K), Villy Søvndal (SF), Lone Langballe (DF), Martin Geertsen (V), Carsten Kissmeyer (V), Jacob Jensen (V), Lone Sondrup (V) og Tormod Olsen (EL).


Endelig vil vi styrke indsatsen for at forhindre krænkende adfærd blandt regionspolitikerne. Det er helt uacceptabelt, hvis ens politiske hverv er forbundet med sexisme, og alle skal – uanset køn og alder – trygt kunne deltage i det regionale demokrati.

Derfor vil vi nu sætte en landsdækkende undersøgelse i gang, der skal klarlægge omfanget af krænkende adfærd i regionsrådene.

Vil oprette uafhængig og uvildig instans

Derudover skal regionale politikere fremover have mulighed for at gå til en uafhængig og uvildig instans, som vil rådgive dem i situationen og kunne involvere den politiske ledelse, den relevante partiorganisation eller andre. Instansen bliver et supplement til de eksisterende muligheder.

I Danske Regioners bestyrelse har vi et ansvar for at sikre, at forandringen ikke bare bliver ved snakken, men at de vigtige vidnesbyrd fra både medarbejdere og politikere bliver startskuddet til en reel adfærdsændring.

Det handler både om at gøre op med krænkende adfærd, men også om generelt at sikre, at vi har en kultur, hvor vi behandler hinanden ordentligt.

For os er der ingen tvivl: Vi skal sætte en stopper for seksuelle krænkelser og sexisme på de regionale arbejdspladser.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere