Debat

Vi skal være flere praktiserende læger, hvis sundhedsreformen skal hænge sammen. Det skal derfor gøres mere attraktivt at vælge almen medicin, når man står med sin lægeautorisation i hånden. Yngre Læger har bud på, hvad der skal til, skriver YL-næstforperson.

REPLIK: For de fleste patienter vil det blot betyde mere bekymring at kunne læse direkte med i egen læges journal, skriver praktiserende læge Thomas Olsen.

DEBAT: En strategi for personlig medicin kan give flere skræddersyede behandlinger, og en mere effektiv udnyttelse og mindre spild af ressourcer i sundhedsvæsenet. Men først skal tre udfordringer løses.

DEBAT: Kære sundhedsminister, jeg har svært ved at komme til dit sundhedshus. Har du mulighed for at tage på hjemmebesøg i almen praksis i Thy? Det er måske ikke effektivt, men kan være værdifuldt, skriver Jens Tilma.

Når jeg indleder kronikken her med, at ’forskerne i resultatafsnittet konkluderede…’, er det altså fordi, at hele pointen er, at resultatafsnit og metodeafsnit fortæller to helt forskellige historier. Undersøgelsen skal minde os om vigtigheden af at læse forskningsartikler – læse dem – før man ukritisk videreformidler resultaterne ud til verden og praksis med et ’forskning viser’, skriver cand.psych., ph.d. Anders Sørensen.

Alle kan blive enige om, at der ikke må forekomme snyd, men der bliver brugt alt for mange personaleressourcer på honorarudregning, skriver forhenværende praktiserende læge.

DEBAT: Først da jeg kom i turnus og fik mulighed for at arbejde i en tryg og superviseret lægepraksis, indså jeg, hvor farligt det havde været for patienterne, skriver regionsrådsmedlem og læge Grethe Olivia Nielsson (EL), som har arbejdet i en stråmandsklinik.

DEBAT: Det overrasker næppe nogen, at forkortelsen af de lange ventelister i børne- og ungdomspsykiatri kræver flere penge. Flere penge er dog ingen garanti for at løse de problemer, som fortsætter med at forlænge listerne, skriver Per Betzonich-Wilken.

DEBAT: En faglig styrkelse af ledelsen af primærsektoren kan være med til at modvirke udbrændthed og genskabe balance i et samlet sundhedsvæsen, skriver Frede Olesen.

DEBAT: En stærk almen praksis er meget vigtig i fremtidens sundhedsvæsen, når vi vil styrke lægedækningen i de områder med de mest syge. Derfor vil vi investere i almen praksis og styrke den faglige dialog og ledelse, mens vi skal dele forhandlingsopgaven op, så ikke alt skal forhandles.

DEBAT: Ledelsesstilen i direktionen i Region Midtjylland har demonstreret, at Danske Regioner ikke er kvalificeret som leder af det danske sundhedsvæsen. Den politiske ledelse er for svag og fagligt inkompetent til at kunne matche direktionen og de mange hundrede fuldtidsadministratorer, der reelt set styrer regionerne, skriver afgående formand for overlægerådet i Silkeborg, Henning Glerup.

DEBAT: Det må være præmissen for vores sundhedsvæsen, at vi indretter det, så patientrejsen er bedst for netop dem, det handler om. Patienten skal komme før systemet, skriver Katrina Feilberg og Jakob Rixen.

DEBAT: Koncernklinikkerne sætter uddannelse af yngre læger og muligheden for at overtage en klinik som ny speciallæge i almen medicin under pres, skriver formand for FYAM.

DEBAT: God ledelse er at give plads og vise tillid til dem, der sidder overfor borgeren. Det er ikke at forsøge at styre alle detaljer i deres arbejde, skriver Christian Freitag som reaktion på Danske Regioners oplæg til fremtidens for almen praksis.

Reformen af almen praksis er nødvendig, men vejen frem bør ikke være at centralisere den under regionerne og sygehusene. I stedet bør vi styrke almen praksis som krumtap i det nære sundhedsvæsen ved at integrere hjemmeplejen på lokalt niveau, skriver praktiserende læge og ph.d.-studerende Rasmus Dahl-Larsen.

DEBAT: Vores arbejde er måske ikke altid synligt, men når det ikke er gjort, bliver det meget synligt, når opgaven ikke bliver løftet. Ønsker Danske Regioner virkelig at se konsekvenserne, hvis det usynlige og umålelige arbejde ikke bliver gjort?

DEBAT: Gør nedbringelsen af tvang i psykiatrien til en vindersag. Afskaf muligheden for tvang i psykiatrien eller giv psykiatrien de nødvendige ressourcer, så lovens intention og ord kan overholdes, skriver Gitte Ahle.

DEBAT: Det er tid til at frisætte praktiserende læger fra ydelsesstyringens spændetrøje, så de kan handle i overensstemmelse med lægefagets essens.

Der skal lyde en stor ros til de regioner, der har fundet midler til at implementere sensorbaserede glukosemålere til personer med diabetes. Vi skal betragte medicin og innovativ sundhedsteknologi som en investering, for investerer vi ikke i dag, bliver prisen langt højere i morgen.

Kronik: Det er en god nyhed, at sundhedsministeren har givet grønt lys til, at der gennemføres et pilotprojekt for screening for lungekræft. Men det er afgørende, at pilotprojektet fokuserer på at afprøve, hvordan et screeningsprogram kan implementeres på den lange bane, frem for i første omgang at fokusere på at opnå størst mulig effekt her og nu.

I 2035 står vi med 5.000 praktiserende læger i Danmark. Hvis ikke vi som samfund beslutter os, så bliver de mange flere læger soldet op på bedre service til de stærkeste og raskeste patienter og ikke på mere sundhed til syge og svage, skriver Jonatan Schloss.

Fire år er gået, og vi har stadig ikke fået en tydelig sammenhængende 10-årsplan for psykiatrien! Den seneste finanslov vidner desværre også om en anden reel politisk prioritering af psykiatrien. Hvornår mon regeringen har tænkt sig at indfri løftet om en velfinansieret 10-årsplan?, skriver Mikkel Rasmussen, næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab og tidligere ledende overlæge.

Der er brug for en reform af sundhedssektoren fra bunden. Den kan bygges på nytænkning, som er skabt i lokalområdet, hvor patienterne behandles. Patienterne og de lokale aktører i sundhedssektoren bør inddrages i planlægningen. 

Ideen om behandling med cannabismedicin har udløst en forudsigelig sort-hvid og triviel afvisning fra interessegruppe, replicerer klinisk professor. Gruppens kritik er en hån mod patienterne, skriver han.

Dosisdispensering blev indført i Danmark for 22 år siden. I alle de år kunne KL have brugt sin indflydelse til at sikre, at håndteringen blev enkel, logisk og funktionel, skriver pensioneret praktiserende læge Henrik Dibbern.

Behandlingsparadigmet i psykiatrien er skiftet fra et fokus på klinisk recovery til personlig recovery, siden OPUS-modellen blev udviklet i 1990’erne. Derfor er det bekymrende, at bestyrelsen i Dansk Psykiatrisk Selskab retter hård kritik mod den ambulante FACT-model, der netop har fokus på patientens behov for at komme sig og fungere i civilsamfundet, skriver Casper Westergaard, overlæge, Region Hovedstadens Psykiatri.

I New Zealand praktiserer man et sundhedsbegreb, hvor sundhed ikke kun er behandling og fravær af sygdom, men også er trivsel og tilfredshed med livet for borgerne. I Danmark er trivsel for regeringen og mange andre lig med korte ventelister og et robust sygehusvæsen, så vi kan komme hurtigt tilbage på jobbet og bidrage til produktiviteten, skriver client director i Lead Agency, Peter Stendal.

Danmark har nordisk rekord både i antal lungekræft og de dårligste resultater for overlevelse. Det kan let ændres, uden det koster ekstra.

Mange regionspolitikere og sundhedsansatte er dødtrætte af regeringspartierne, der ikke vil holde, hvad de lover, skriver Marianne Frederik (Ø).

Hvis ambitionen er at udvikle personlig medicin som en integreret del af vores fremtidige sundhedstilbud, bør vi nøje gennemtænke fordele og ulemper ved offentlig-private partnerskabsstrukturer.