»Når vi går sammen og laver store studier, giver det genklang i hele verden«

Det netværk – Collaboration for Research in Intensive Care (CRIC) – som de oprindelige partnere i 6S-studiet (Scandinavian Starch for Severe Sepsis/Septic Shock) har udviklet sig til, har ikke mange regler. Men en af dem er, at det er baseret på et samarbejde, der levner plads til, at alle kan komme ud i solen og skinne.

»Vi er meget inkluderende i den akademiske proces. Vi har publiceret i tidsskrifter med den højeste impact factor, og det giver noget akademisk merit til alle samarbejdspartnere. Det er måske også en del af vores succes,« siger Anders Perner.

En af partnerne har helt fra starten været intensivafdelingen i Aalborg, og herfra styres f.eks. et studie, der netop er offentliggjort i NEJM. Projektet handler om, hvor meget ilt intensivpatienter med lungesvigt bør have, og det ledes af Bodil Steen Rasmussen, professor og overlæge på Anæstesi og Intensiv på Aalborg Universitetshospital.

Efter hendes mening er det af meget stor værdi at være med i et netværk som CRIC.

»Vi er jo et ungt hospital. Det er kun ti år siden, at vi fik lægeskole, og selv om vi har en masse grundforskning især inden for naturvidenskab på universitetet og altid har haft et godt samarbejde med Aarhus, så betyder det en masse for afdelingen og for hospitalet at drive et stort internationalt studie,« siger hun.

»Det betyder meget også for vores fag, for der er andre specialer, som har en meget stærkere forskningstradition.«

I det hele taget har netværket løftet forskningen i denne gren af sundhedsvæsenet.

»CRIC har været med til at samle indsatsen om intensivforskning på danske hospitaler. Tidligere havde vi nok lavet bittesmå studier, som man måske kunne bruge lokalt, men ikke nationalt, og da slet ikke internationalt. Men når vi går sammen og laver store studier, giver det genklang i hele verden,« siger hun.

COVID-relevant iltforskning

Det projekt, som Bodil Steen Rasmussen står i spidsen for i CRIC-sammenhæng, handler om noget så almindeligt som ilt.

»Vi testede to forskellige niveauer af iltbehandling af intensivpatienter med lungesvigt, nemlig det, vi plejer at give, og så et lavere niveau,« fortæller hun.

Det primære effektmål var dødelighed efter 90 dage, og her kunne det konstateres, at der ikke var nogen forskel.

Læs også:

Truet efter banebrydende forskning: »Jeg håber, du sover godt om natten«

Fagligt parløb skabte intensiv forskningskultur

Derfor er CRIC i verdensklasse

Den konklusion er ikke mindst relevant lige nu, hvor COVID-19-pandemien raser voldsomt nogle steder. På det seneste har især Indien været hårdt ramt. Kalkulen er her, at hvis lægerne kan nøjes med at give hver enkelt patient mindre ilt, kan flere få adgang til den begrænsede mængde, som landet råder over, herunder naturligvis COVID-19-patienter.

»Jeg har fået mange henvendelser fra forskere rundt omkring i verden,« siger Bodil Steen Rasmussen om reaktionen på iltstudiet.

»Det er aldrig lavet tidligere på patienter med akut og svært lungesvigt.«

Også i Europa har studiet sat spor.

»I Skandinavien er vi ret konservative med brugen af ilt, men vi havde bl.a. Schweiz med – der var 35 intensivafdelinger i otte lande med – og der er de vant til at give meget mere. Men de er nu også begyndt at behandle med langt mindre ilt end tidligere,« siger Bodil Steen Rasmussen.

Ilt kan skade

Det er formentlig de færreste uden for de relativt snævre lægekredse, der tænker nøje over mængden af ilt i kroppen. Men som Bodil Steen Rasmussen siger:

»Ilt er et lægemiddel, og det har vi måske lidt glemt. Man er begyndt inden for de seneste fem til 10 år at blive opmærksom på ilts skadelige bivirkninger. For når man giver meget ilt, er det specielt lungevævet, der bliver påvirket, og måske kan patienten få varige lungeskader. Men hvis man går for langt ned (i dosis, red.), så går det særligt ud over hjernen, for hjernen kan kun bruge ilt som energikilde,« forklarer hun.

Det store spørgsmål er naturligvis, hvor det gode niveau ligger, og det bidrager CRIC-studiet til at få besvaret.

»Man var begyndt at sige, at vi nok skal ned omkring 94-98 pct. (iltmætning i blodet, red.), men uden at have evidensen. Sundhedsstyrelsen nedsatte så i 2018 en arbejdsgruppe, hvor jeg var fagkonsulent, som gennemgik litteratur og fandt, at akut syge voksnes iltmætning bør ligge mellem 94 og 98 pct., og det er også det, vores studie tyder på.«

Næste step for forskerne involveret i dette studie består i at undersøge det samme blandt COVID-19-patienter, der ligger på intensiv specifikt på grund af svært lungesvigt. Her er holdet fortsat i gang med at rekruttere patienter og forventer at være færdige i løbet af i år.

»Sidste forår troede vi, at vi på et splitsekund kunne få alle de patienter, vi havde behov for i studiet, for det væltede ind med patienter, og mange intensivafdelinger ville gerne være med. Men der blev trukket rigtig meget personale væk fra forskning, så derfor deltager kun ni afdelinger. Antallet af patienter varierer betydeligt afhængigt af antallet af smittede i samfundet,« siger hun.

Penge at spare på indlæggelser

Hvad angår eventuelle samfundsbesparelser ved at finde den rette mængde ilt til patienterne, hvad enten de lider af COVID-19 eller på anden måde har fået et svært lungesvigt, er der tal på vej.

»Der kommer nogle beregninger, men ilt koster næsten ingen penge. Det er et meget billigt lægemiddel, så det giver ikke rigtig noget til besparelserne. Men hvis man ved at målrette iltbehandlingen kan nedsætte indlæggelsestiden, vil det betyde store besparelser,« siger Bodil Steen Rasmussen.

»For 10 år siden var det utænkeligt, at vi tænkte over at tilpasse den mængde ilt, vi giver. Vi havde vænnet os til, at når man lå på intensiv, så skulle patienterne have ilt. Men i dag har vi patienter, der ingen ilt får. For det har de ikke behov for.«