Fra Kaukasus til København

Messoud Ashina er født og opvokset i den tidligere sovjetrepublik Aserbajdsjan på kanten af Det Kaspiske Hav, og han er rundet af en akademisk familie. Hans far var arkitekt, og hans mor, der havde en ph.d. i plantebiologi, arbejdede i mange år i det nationale videnskabsakademi i Aserbajdsjan.

En akademisk løbebane var altså ikke udtryk for noget mønsterbrud, men snarere en forventning. Så som kun 22-årig var Messoud Ashina færdiguddannet læge i Aserbajdsjan.

Året var 1988, hvor ingen med sikkerhed kunne vide, at Sovjetunionen ville implodere få år efter. Dengang var Mikhail Gorbatjov generalsekretær for det kommunistiske parti og dermed leder i det kæmpestore land, og der var både perestrojka i økonomien og glasnost i det offentlige liv.

Vores plan var at emigrere fra Sovjetunionen, og vi tænkte på USA. Det var drømmelandet for sovjetborgere

Messoud Ashina, professor og overlæge, Dansk Hovedpinecenter

Den åbning gav muligheder, som Messoud Ashina og hans syv år yngre lillebror, Sait, ville udnytte.

»Vores plan var at emigrere fra Sovjetunionen, og vi tænkte på USA. Det var drømmelandet for sovjetborgere, fordi det var alternativet til det system, som vi var født og opvokset i,« fortæller Messoud Ashina, som i dag er professor og overlæge med ansvar for den humane migræneforskning på Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet Glostrup.

»Men det var ikke nemt. Vi var ikke sikre på, at vi overhovedet kunne rejse, men vi endte med at få lov. Der var et lillebitte vindue, og vi tænkte, at de kunne lukke det ‘anytime’. Vi havde ikke nogen tillid til det sovjetiske system,« fortæller han.

Tilfældigt at det blev Danmark

Året efter kom de to brødre afsted.

»Vi mellemlandede lidt tilfældigt i Danmark, og nogle bekendte i det russiske emigrantmiljø gav udtryk for, at Danmark var et fantastisk land at være bosat i, og at vi burde overveje at blive. Dengang var det ikke så svært for sovjetiske borgere at få opholdstilladelse,« siger han.

Læs også:

Shhhh, der forskes

Derfor er Dansk Hovedpinecenter i verdensklasse

Sådan skaber man et globalt tiptop forskerteam

Så han blev i Danmark, som i slutfirserne var meget anderledes end det land og det miljø, han kom fra.

»Min baggrund er meget multietnisk og multikulturel. Og at komme med den baggrund gjorde, at det ikke var så stort et problem for mig at integrere mig i samfundet. Men det var f.eks. meget interessant at høre danskere fortælle om, hvor anti-amerikanske de var. Det var en kritik af Amerika, som jeg med min baggrund ikke rigtig forstod,« siger han.

I hans optik var det snarere Sovjetunionen, der fortjente kritik.

»Min far var oprindelig kommunist, men modstander af det sovjetiske system. En overgang blev han faktisk fængslet under Stalin. Han sympatiserede meget med de socialistiske idealer, og det politiske system i de skandinaviske lande var derfor idealet i hans øjne,« fortæller han.

For sit eget vedkommende peger Messoud Ashina på den danske debatform som noget positivt.

»En fantastisk ting ved Danmark er den frie debat, som i min optik spillede en afgørende rolle for min dannelsesrejse her i landet. Sommetider kan debatten blive noget skarp, men ofte kommer der noget konstruktivt ud af det,« siger han.

Jeg ser mange medicinstuderende med anden etnisk baggrund end dansk, som er utroligt dygtige og stræbsomme

Messoud Ashina, professor og overlæge, Dansk Hovedpinecenter

De stræbsomme

Siden Messoud Ashina arriverede i Danmark, er holdningen til indvandring blevet mere negativ. Selv fremhæver han imidlertid en række af de positive aspekter.

»Det, der typisk karakteriserer folk, der emigrerer til Danmark, er, at de stræber efter et bedre liv,« siger han.

»Jeg ser mange medicinstuderende med anden etnisk baggrund end dansk, som er utroligt dygtige og stræbsomme. Selvfølgelig spiller forældre, kultur osv. en væsentlig rolle, men der er også en masse mønsterbrydere, hvor det måske ikke er lykkedes for deres forældre, men for dem.«

Men han er ikke blind for det ansvar, der også hviler på ethvert menneskes egne skuldre.

»Jeg føler, at mit eget eksempel kan bruges til at vise, at ens fremtidsperspektiver i høj grad er noget, som man selv kan have indflydelse på i Danmark – i hvert fald inden for forskningsverdenen. Det gælder grundlæggende om at arbejde mere og brokke sig mindre,« som han siger.

Stræbergenet i familien Ashina lader ikke udelukkende til at være koncentreret i Messoud Ashina. Hans syv år yngre lillebror Sait Ashina blev også læge og arbejder i dag som hjerneforsker på Beth Israel Deaconess Medical Center i Boston, USA, som er affilieret med Harvard University.

Men USA er i dag ikke længere noget for Messoud Ashina selv. Heller ikke selvom hans hustru, der også er aserbajdsjaner, boede i New York, da de mødtes.

»Med al respekt for USA synes jeg ud fra en humanistisk synsvinkel, at Danmark fortsat er det bedste land,« siger han.

»Jeg har været i USA utallige gange, men jeg føler mig stadig mest hjemme i Danmark.«