Fagligt parløb skabte intensiv forskningskultur

Nu tidligere klinikchef på Rigshospitalets intensivafdeling Jan Bonde og Anders Perner, professor og overlæge på Rigshospitalets intensivafdeling, har kørt parløb helt tilbage fra årene omkring det seneste årtusindskifte, da Jan Bonde var overlæge på Herlev Hospital – også på intensiv – og Anders Perner var i gang med en ph.d. i gastroenterologi.

»Vi kendte ikke hinanden, men en dag kom han op på intensivafdelingen, og vi drak en kop kaffe sammen. Han vidste allerede dengang, at han ville være intensivist,« siger Jan Bonde, som for ganske kort tid siden gik på pension.

Han noterede sig dengang et tydeligt talent for forskning hos Anders Perner, og resten er historie, som man siger.

»Det var enormt inspirerende,« siger han om kaffemødet.

»Vores kollega- og venskab startede der, og så voksede tanken om, hvordan man kan skabe samhørighed mellem den kliniske verden og forskning. Jeg tror, at man både som individuel læge og som afdeling bliver bedre, hvis man er en del af en aktiv forskningskultur.«

Få år senere – i 2005 – rykkede Jan Bonde til Rigshospitalet, og det samme gjorde Anders Perner, da han var blevet færdig med sin speciallægeuddannelse og havde rundet Australien.

De satte sig for at skabe et miljø, der ville give forskning i intensiv behandling gode vilkår. Det var lidt af et sats, for intensiv medicin er et fag uden den samme tradition for forskning som f.eks. kardiologi eller onkologi.

»Tanken var at udfordre det grundlæggende: Er det, vi gør ved patienten, det rigtige? Det kan være, at vi gør noget forkert, og så skal vi stoppe. Eller hvis der er nye behandlinger, der skal indføres, så skal vi gøre det. Men det, vi gør, bør være evidensbaseret,« som Jan Bonde formulerer det.

Tårnhøje ambitioner

Rollefordelingen var så, at Anders Perner forskede – ud over naturligvis at se patienter – mens Jan Bonde ‘sørgede for rammerne’. På selve afdelingen gjaldt det ikke mindst integrationen af forskning og klinik, som ganske enkelt er et grundvilkår.

»Det er forventningen her, at det stiller personalet op til,« siger han.

Læs også:

Truet efter banebrydende forskning: »Jeg håber, du sover godt om natten«

»Når vi går sammen og laver store studier, giver det genklang i hele verden«

Derfor er CRIC i verdensklasse

Og helt fra begyndelsen var ambitionerne tårnhøje.

»Som administrativ chef for en afdeling skulle jeg lægge en strategi, og vi var enige om, at det var sindssygt vigtigt for os at få en, hvor vi kunne bevæge os op på internationalt niveau.«

Det er ikke mindst her, begrebet tillid kom ind i billedet. For kunne Anders Perner og afdelingen levere? Det store forskerhold bestod ikke blot af egne spillere, men også af kolleger fra alle mulige afdelinger på alle mulige hospitaler rundt omkring i ikke blot Danmark, men for f.eks. 6S-forsøgets vedkommende også andre steder i Norden.

»Det har han og holdet i den grad formået. Det er helt klart, at hans forskerhold er internationalt kendt,« konstaterer Jan Bonde.

Og påpeger igen-igen, at sådanne resultater næppe kan lade sig gøre uden den vigtige integration mellem forskning og klinik. Den er ganske enkelt forudsætningen.

»Hvis du vil spille i superligaen, skal du kunne lidt af det hele. Det vigtigste er at behandle patienterne ordentligt – det er indiskutabelt. Men du skal også have øje for fremtidens patienter. Det skaber også en kultur og en adfærd på afdelingen, som tilsiger, at vi ikke bare er en ‘produktionsvirksomhed’, men også et sted med en akademisk tilgang, og det skal ikke opfattes som snobberi, men som en form for nysgerrighed og lyst til at gå efter at nå nye mål.«

Ledelsen skal også om bord

Tilliden stopper ikke ved afdelingen, men skal helst forankres i selve hospitalet. Det vil sige ledelsen.

Det oplevede intensivafdelingen, da Anders Perner i 2012 blev truet med søgsmål af medicinalfirmaet Fresenius Kabi, der så en bid af sit marked forsvinde på grund af forskerholdets studie af saltvand versus stivelse ved sepsispatienter.

Den var klar og tydelig i de år, hvor klinikchef Jan Bonde og overlæge Anders Perner kørte jobmæssigt parløb. Mens Jan Bonde sørgede for optimale rammer, forskede Anders Perner på internationalt niveau.Foto: Joachim Rode

»Det var enormt ubehageligt for Anders at få sådan en mail fra et amerikansk advokatfirma, men der stillede Rigshospitalet sig bag både ham og hans forskning og sørgede for, at han blev skærmet,« siger Jan Bonde og fremhæver især opbakningen fra Jannik Hilsted, som dengang var lægelig direktør på Rigshospitalet.

I danske medier kaldte Jannik Hilsted bl.a. firmaets fremgangsmåder for ‘tæskeholdsmetoder’ og ‘forsøg på at knægte forskningsfriheden’.

»Han var meget, meget skarp,« husker Jan Bonde.

»Hvis der sker et eller andet, så går hospitaler normalt ind og forholder sig til sagen. Men når den er personhenførbar, så er der nogle gange en vis berøringsangst. Men det er sindssygt vigtigt, at man bakker personen op og ikke bare sagen.«

Fakta og finanser om CRIC

Det opsigtsvækkende 6S-forsøg (Scandinavian Starch for Severe Sepsis/Septic Shock), hvis resultater blev offentliggjort i 2012, var det første, Anders Perner gennemførte og afrapporterede fra Rigshospitalets intensivafdeling. Holdet bestod ud over ham selv af en ph.d.-studerende, en projektsygeplejerske, en medicinstuderende og en medarbejder fra Copenhagen Trial Unit, som har til formål at understøtte klinisk forskning.

Adskillige både danske og andre nordiske hospitaler leverede patienter og data til forsøget, og det netværk er siden vokset både tættere sammen og har skudt afstikkere til afdelinger i andre lande, alt efter hvilke emner der undersøges. Styregruppen er på 23 personer.

Men finansieringen har været et smertensbarn. Anders Perner er blandt de forskere, der ofte påpeger, at det notorisk er tilfældet med denne type forskning, hvor man tester eksisterende behandlinger, og efterlyser derfor flere offentlige midler til klinisk forskning.

Det startede ellers så godt. Det oprindelige 6S-studie var primært finansieret af Det Strategiske Forskningsråd, og derfra kom også pengene til det næste kliniske forsøg, som handlede om blodtransfusion. Specifikt, om der kunne anvendes mindre blod end tidligere – svaret var i øvrigt ja.

Men i 2014 blev Det Strategiske Forskningsråd nedlagt og indrulleret i Danmarks Innovationsfond. Innovationsfonden gav året efter en såkaldt centerbevilling til forskerne, som dannede CRIC, der står, eller rettere stod, for Center for Research in Intensive Care. Bevillingen blev imidlertid ikke fornyet. Efter Anders Perners mening fordi fonden vurderede, at forskningen ikke var ‘innovativ’ nok og ikke har kommercielle partnere.

Så nu står C’et i CRIC ikke længere for ‘Center’ men for ‘Collaboration’, og forskerne søger midler projekt for projekt. Det meste finansieres for tiden af Novo Nordisk Fonden.

CRIC’s igangværende kliniske forsøg:

• CLASSIC: om doseringen af væskebehandling (saltvand) af intensivpatienter med septisk chok.

• AID-ICU: om behandling med psykofarmaka af intensivpatienter med delirium.

• GODIF: om anvendelse af vanddrivende medicin til intensivpatienter med væskeophobning.

• LONG-HOT: om langtidseffekt på lungefunktion og kognitiv funktion hos patienter inkluderet i det nu afsluttede HOT-ICU-studie om dosering af iltbehandling ved svær iltmangel.

• HOT-COVID: om den optimale dosering af ilt til COVID-19-patienter indlagt på intensivafdeling med svær iltmangel.

• COVID STEROID 2: om doseringen af binyrebarkhormon hos patienter med COVID-19 og svær iltmangel.

Afsluttede kliniske forsøg:

• TRISS: om blodtransfusion til intensivpatienter. Viste samme behandlingsresultat ved reduceret brug af blod. Publiceret i NEJM i 2014.

• INSTINCT: om immunoglobulin ved svære bløddelsinfektioner hos intensivpatienter. Viste samme behandlingsresultat ved nedsat brug af immunoglobulin, som er dyrt. Publiceret i Intensive Care Medicine i 2017.

• EAT-ICU: om målrettet, intravenøs ernæring til intensivpatienter. Viste ingen forskel i behandlingsresultat ved reduceret brug af IV-ernæring, som er dyr. Publiceret i Intensive Care Medicine i 2017.

• SUP-ICU: om forebyggende mavesårsmedicin til intensivpatienter. Viste ingen gavn for patienterne. Publiceret i NEJM i 2018.

• COVID STEROID: om lavdosis binyrebarkhormon til COVID-19-patienter med svær iltmangel. Flere forskerhold arbejdede med samme ide, og da britiske forskere afrapporterede deres forsøg først med konklusionen, at binyrebarkhormon har god effekt på disse patienter, stoppede det danske af etiske hensyn. Udviklingen i det danske forsøg pegede mod samme konklusion, og det er et af i alt otte studier, hvis data indgik WHO’s opsummering og anbefaling af brug af binyrebarkhormon til disse patienter.

• HOT-ICU: om den optimale dosering af ilt til intensivpatienter med svært lungesvigt. Viste samme behandlingsresultat ved nedsat brug af ilt. Publiceret i NEJM i 2021.