Derfor er Jens Bukh i verdensklasse

Der findes ikke ret mange virussygdomme, der decideret kan kureres, men hepatitis C kan. Og det skyldes i høj grad professor og overlæge Jens Bukh, hhv. Hvidovre Hospital og Københavns Universitet.

Med en sådan bagage giver verdensklassen nærmest sig selv.

Læs også: Hovsaforskeren i hepatitis på Hvidovre

»Det er jo lidt af en succeshistorie, må man sige. At noget er gået fra at være en dødelig sygdom til nu at kunne helbredes i over 95 pct. af tilfældene,« siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, senior vice president i Novo Nordisk Fonden, der bl.a. er overordnet ansvarlig for fondens bevillinger til sundhedsvidenskabelig forskning.

»Jens Bukhs rolle har primært været at skabe de in vitro-modeller – cellekulturer – der gjorde det muligt at dyrke virus i laboratoriet. Det gav grundlag for at udvikle nye medicinske behandlinger mod virusset,« siger han.

’Dansk klinisk forskning i verdensklasse’

I denne serie zoomer Dagens Medicin ind på dansk klinisk topforskning med international impact. Her portrætterer vi en række hjemlige forskningsmiljøer, der har haft stor betydning for menneskers liv og helbred, ikke kun i Danmark men også internationalt.

Ved udvælgelsen har vi især lagt vægt på, at forskningen har medført konkrete forbedringer for patienterne. I den proces har vi fået bistand af en af de personer herhjemme, der ved mest om at vurdere forskning og dens kvalitet, Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, senior vice president i Novo Nordisk Fonden. Ved hvert projekt er der anført, om det har fået støtte fra fonden. Uanset finansieringskilder har det ikke haft indflydelse på vores udvælgelse.

Tidligere portrætter:

29. april: Dansk Hovedpinecenter

28. maj: CRIC – Collaboration for Research in Intensive Care

3. september: Børnecancer, Rigshospitalet

15. oktober: Når forskning er en hjertesag

»Og så også hans originale arbejde med at identificere virussets genotyper og konstateringen af, at disse genotyper har forskellig modstand mod de forskellige antivirale lægemidler.«

Disse opdagelser gav Jens Bukh et navn ude i verden, hvor han i 15 år arbejdede i USA. Men i 2006 lod han sig lokke tilbage til Danmark, hvor han og hans forskergruppe nu kan bryste sig af, at de har gjort det muligt at dyrke samtlige hepatitis C-virussets seks hovedgenotyper i laboratoriet.

Integration mellem klinik og forskning

Det er ikke nødvendigvis nemt at lokke topforskere til Danmark. Og her er der en pointe i historien om Jens Bukhs hjemkomst. For det, der lokkede ham tilbage til fødelandet, var et tæt samarbejde mellem klinik og universitet.

»Man skabte en stilling, hvor han både er tæt på patienterne, men samtidig har mulighed for at lave basalforskning. Der er ingen tvivl om, at den kombination har været attraktiv for ham,« siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

»Den model tror jeg er meget attraktiv for mange forskere. Jeg tror også, at det er lidt unikt i Danmark, at sygehuse og universiteter er i stand til at arbejde tæt sammen, også selv om de tilhører to forskellige systemer og budgetter,« siger han.

»Man kunne godt forestille sig, at det ikke ligefrem fremmer processen. Men vi ser tiltag til det. Ved det nye supersygehus i Odense har man f.eks. valgt at placere det fysisk tæt sammen med det sundhedsvidenskabelige fakultet på universitetet.«

Flere gennembrud

Hvad angår Jens Bukhs forskningsmæssige aktivitet, vil Niels-Henrik von Holstein-Rathlou ikke blive overrasket over at se endnu flere gennembrud fra den kant. Og ikke nødvendigvis inden for hepatitis C-virus.

»Jeg kan rigtig godt lide hans tanker om at finde generelle targets eller angrebspunkter, hvor man kan ramme mange vira. Der er ingen tvivl om, at det skal vi arbejde på. Da coronaepidemien brød ud, måtte vi jo indse, at vi faktisk ikke havde nogen lægemidler. Nu har medicinalvirksomhederne så måske de første på vej, men det viser behovet. Det er ikke kun corona og hepatitis C. Det kan være noget så simpelt som influenza, og vi har også mange andre potentielle nye pandemikandidater, der truer.«

»Det er et rigtig vigtigt projekt, Jens Bukh har gang i herhjemme.«

Novo Nordisk Fonden støtter Jens Bukhs forskning og har gjort det i flere omgange. Bl.a. fik han i 2015 Novo Nordisk Prisen på 3 mio. kr., og i 2019 fik han tildelt en af fondens Distinguished Investigator-bevillinger på 10 mio. kr.