Derfor er dansk kardiologisk forskning i verdensklasse

Det er i særklasse klinikernes fortjeneste, at dansk kardiologisk forskning har formået at sætte grundige, internationale aftryk på en meget bred palette fra forebyggelse over udvikling af nye teknikker til medicinsk behandling på det kardiologiske område.

Det mener Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, senior vice president i Novo Nordisk Fonden, der bl.a. er overordnet ansvarlig for fondens bevillinger til sundhedsvidenskabelig forskning.

»Det, der fanger en i denne her succeshistorie, er, i hvor høj grad den har udspillet sig i klinikken. Ikke fordi grundforskningen har været dårlig, men fordi der inden for kardiologien har været væsentligt mindre af den i Danmark end af den kliniske,« siger han.

Begunstiget af pionerer

Klinisk forskning er i høj grad personbåret. Der skal være en forsker – eller en forskergruppe – som får de gode ideer, og der skal være en ankerperson til at stå for ledelsen af projektet. Dem har der været mange af inden for kardiologisk forskning i Danmark.

»Der er ingen tvivl om, at området har haft nogle fremsynede pionerer som f.eks. Gorm Jensen med Østerbroundersøgelsen (se ‘Når forskning er en hjertesag’, red.). Ingen andre steder har man haft et sådant datamateriale, som virkelig har muliggjort rigtig mange gode projekter efterfølgende,« siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

»Den fremsynethed på det kliniske område, bl.a. på dataindsamling, har spillet en væsentlig rolle. Kvaliteten er meget bred i dansk kardiologi, der har været et økosystem med rigtig mange fremragende forskere, og man er lykkedes meget spektakulært med at løfte området nationalt,« siger han.

Den kardiologiske forskning har desuden fået en vis hjælp.

»Jeg tror også, at den politiske bevågenhed fra 1990’erne med hjerteplanen og -pakkerne, hvor der blev tilført ressourcer, har gjort det muligt at udvikle et sådant godt forskningsmiljø. Jeg tror, at det er en kombination af de to faktorer,« siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

Læs også:

Når forskning er en hjertesag

En prop i hjertet kan forhindre en i hjernen

»I starten syntes hele verden, at vi var dybt uetiske«

Førerposition kan smuldre

Han kalder kardiologien for et skoleeksempel på, hvordan et fælles fodslag mellem klinik og politik kan løfte et område internationalt og holde det på et eliteniveau gennem flere årtier.

Ikke mindst fordi de danske kardiologiske forskere selv har været meget bevidste om at samarbejde internationalt og præsentere resultater internationalt.

Men der er et ‘men’, og det handler om fremtiden.

»Man kan ødelægge det på få år. Hvis man ikke hele tiden sørger for generationsskifte og sørger for, at området stadig får tilført ressourcer, så kan vi måske stå om ti år uden noget som helst forskningsmiljø,« siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

»Derfor er det vigtigt at være opmærksom.«

Novo Nordisk Fonden har i flere omgange støttet forskerne bag de to projekter, vi portrætterer her i serien om dansk klinisk forskning i verdensklasse: professor Lars Køber, Rigshospitalet, og professor Jens Erik Nielsen-Kudsk, Aarhus Universitetshospital.

Lars Køber søger imidlertid ikke p.t. midler fra fonden til projekter, han selv leder, idet han siden 2017 har siddet i en af fondens komiteer, der er involveret i udvælgelsen af projekter til støtte. Lars Køber sidder også i grant committee i Danish Cardiovascular Academy, som både Novo Nordisk Fonden og Hjerteforeningen bidrager til.