Derfor er Copenhagen Concept i verdensklasse

»Det, de har forsket i, er i høj grad, hvordan man organiserer behandlingen. De arbejder jo med de samme transfusionsprodukter som tidligere, men det stærke er, at de har set kritisk på den måde, man bruger de tilgængelige produkter på.«

Sådan siger senior vice president i Novo Nordisk Fonden, Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, som bl.a. er overordnet ansvarlig for fondens bevillinger til sundhedsvidenskabelig forskning, om Pär Ingemar Johanssons og Jakob Stensballes forskning i blodtransfusioner.

En forskning, der har ført til dannelsen af et helt koncept – Copenhagen Concept – som beskriver en forbedret måde at tilføre stærkt blødende traumepatienter blod. Konceptet har ført til en drastisk reduktion i antallet af dødsfald blandt disse patienter.

Imponerende, men ikke flashy

»Der er ingen tvivl om, at det er imponerende resultater. At mindske dødeligheden med 50 pct. er noget, der batter. Det er super vigtig forskning, men på en eller anden måde knap så flashy som meget andet og derfor ikke så omtalt. Men det er et interessant eksempel på, hvordan der foregår rigtig god klinisk forskning i de danske miljøer,« siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

Læs også:

»Det bedste, du kan gøre for menneskeheden, er at holde op«

Når patienten styrtbløder af sin hjertemedicin

Han hæfter sig også ved, at Copenhagen Concept rummer elementer af personlig medicin, som er en af tidens allermest udprægede tendenser.

»At de laver denne TEG-analyse og ud fra den tilrettelægger behandlingen specifikt i forhold til den enkelte patient, er fuldstændigt ideen i begrebet personlig medicin, som vi taler så meget om i dag,« siger han.

»Der har de været helt fremme i skoene.«

Nye ideer møder ofte modstand

Fortællingen om Copenhagen Concept er den sidste i serien om ‘Dansk klinisk forskning i verdensklasse’, som Dagens Medicin har bragt over de seneste måneder.

De i alt seks portrætterede forskningsområder er meget forskellige, men der har alligevel vist sig enkelte fællesnævnere. F.eks. har flere forskere fortalt om, hvor svært det har været at få overbevist andre om deres resultaters validitet.

Det overrasker ikke Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

»Hvis du ser på forskningsverdenen generelt, oplever du meget ofte meget stor modstand mod nye ideer. Især, hvis du udfordrer dogmer, der af alle anses for at være etablerede,« siger han.

Samtidig tror han ikke, at det kan være meget anderledes.

»Videnskaben skal være konservativ forstået på den måde, at man ikke skal løbe med den første og bedste ide, som en eller anden kommer med. Forskernes opgave er jo at være skeptiske, men nogle gange kammer det over. De gør det jo ikke for at genere, men fordi de er overbevist om, at det, de gør, er det rigtige.«

Stædighed og diplomati

Det kræver således en vis stædighed at blive banebrydende topforsker, påpeger han.

»Det kræver virkelig udholdenhed at få nye ideer igennem. Det er Copenhagen Concept-forskerne et godt eksempel på. Du er nødt til at lave den ene undersøgelse efter den anden, som bekræfter, at din ide er den rigtige og giver et bedre resultat. Men det kan godt være dybt frustrerende for de enkelte forskere, som kan se, at de har gang i noget, der kan hjælpe. Man skal virkelig tro på det, man laver, så man har energi til at blive ved.«

Endelig er det en fordel at være om ikke ligefrem en charmetrold eller fuldbyrdet diplomat så i det mindste besidde en vis omgængelighed og kommunikationsevne.

»Der er en pædagogisk, kommunikativ indsats, som skal leveres. Man skal helst have en evne til at snakke og interagere med kolleger, så de får tillid til en,« siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

»Du skal være i stand til at kommunikere og formidle dine egne ideer.«

Novo Nordisk Fonden har ikke ydet støtte til den forskning, der ligger bag Copenhagen Concept, men har støttet andre af Pär Ingemar Johanssons og Jakob Stensballes forskningsprojekter.