Dansk forskning: Færre doser gav færre bivirkninger, men samme overlevelse

Ikke kun på Rigshospitalet bidrager forskere til at frembringe resultater med international impact inden for behandlingen af ALL.

Overlevelsen er heldigvis god nu for denne sygdom, men der er stadig ting, vi mangler at undersøge. Derfor er samarbejdet blevet udvidet

Birgitte Klug Albertsen, overlæge, Aarhus Universitetshospital

Det har et hold fra Aarhus Universitetshospital for nylig leveret et eksempel på. Det handler om lægemidlet asparaginase.

Opdagelsen af, at asparaginase kunne bruges mod kræftceller ved ALL, strækker sig tilbage til 1960’erne. Kort fortalt virker det ved at fjerne aminosyren asparagin fra kroppen, som er nødvendig for, at kræftceller kan dele sig og overleve.

Denne type behandling har bidraget kraftigt til at reducere antallet af dødsfald blandt patienter med ALL, og det gælder ikke mindst børnene. I dag overlever ca. 90 pct. af de børn, der får sygdommen, og ca. 75 pct. af de unge voksne.

Svære bivirkninger

Blandt de patienter, der ikke overlever, dør ca. halvdelen af selve sygdommen. Resten dør af bivirkninger ved behandlingen. Bivirkninger til asparaginase kan være allergiske reaktioner, men der kan også f.eks. være tale om forhøjet blodsukker eller betændelse i bugspytkirtlen.

Men asparaginase er blot et af mange lægemidler, der gives i behandlingen af ALL, og de forskellige former for behandling har mange mulige bivirkninger hver især.

Netop på grund af risikoen for svære bivirkninger er der blandt forskere og behandlere et stort fokus på at gøre de forskellige former for behandling, som patienterne får, så skånsomme som muligt. Det gælder selvsagt også, når der gives asparaginase.

Den skånsomhed har et forskerhold fra Aarhus Universitetshospital i et tæt samarbejde med andre nordiske børneonkologer i høj grad bidraget til.

Serie: ‘Dansk klinisk forskning i verdensklasse’

Dagens Medicin bringer i den kommende tid en serie om dansk klinisk topforskning med international impact. Her portrætterer vi en række hjemlige forskningsmiljøer, der har haft uvurderlig betydning for menneskers liv og helbred, ikke kun i Danmark men også internationalt.

Ved udvælgelsen har vi især lagt vægt på, at forskningen har medført konkrete forbedringer for patienterne. I den proces har vi fået bistand af en af de personer herhjemme, der ved mest om at vurdere forskning og dens kvalitet, Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, senior vice president i Novo Nordisk Fonden. Ved hvert projekt er der anført, om det har fået støtte fra fonden. Uanset finansieringskilder har det ikke haft indflydelse på vores udvælgelse.

Tidligere portrætter:

29. april: Dansk Hovedpinecenter

28. maj: CRIC – Collaboration for Research in Intensive Care

Færre doser

For to år siden afrapporterede holdet under ledelse af overlæge Birgitte Klug Albertsen et opsigtsvækkende resultat i Journal of Clinical Oncology. Det handlede om et studie, der omfattede 20 nordiske centre for børneonkologi.

»Vi kiggede på, hvor meget og hvor lidt der skal til af dette lægemiddel for at sikre en god prognose, og hvor mange bivirkninger patienterne fik. Vi kunne vise, at overlevelsen var den samme, uanset om derblev givet 8 doser eller 15,« fortæller Birgitte Klug Albertsen.

»Undersøgelsen viste også, at de patienter, der fik 15 doser, havde flere bivirkninger end dem, der fik 8 doser. De asparaginase-relaterede bivirkninger, vi undersøgte, var svære og alvorlige bivirkninger, som også kan give anledning til senfølger som bl.a. diabetes og svære knogleforandringer, især omkring de store led i benene med risiko for, at de kunne blive ødelagt og give behov for en protese.«

Tidligere var 15 doser normen, men på baggrund af studiet blev asparaginase-behandlingen ændret i den såkaldte protokol med betegnelsen ALLTogether, som detaljeret udstikker, hvorledes behandlingen af ALL hos børn og unge skal foregå i de lande, der har tilsluttet sig.

Fra nordisk til europæisk

ALLTogether er baseret på et udstrakt internationalt samarbejde. Det er ganske enkelt nødvendigt med så sjældne sygdomme som ALL, hvor der kun er få patienter i hvert enkelt land. Ellers ville det ikke være muligt at samle nok patienter til forsøg, der vil kunne generere troværdige resultater.

En af årsagerne til, at danske forskere har kunnet indtage en førerposition i bekæmpelsen af ALL, er netop aktiv deltagelse i dette samarbejde, som først og fremmest foregår i regi af NOPHO (Nordic Society of Paediatric Haematology and Oncology), som oprindelig var et rent nordisk samarbejde, men senere kom to baltiske lande, Estland og Litauen, til.

Det nordisk-baltiske samarbejde er stadig intakt, men i dag udvidet med mange andre lande til et europæisk netværk. Foruden NOPHO er Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Portugal, Storbritannien og Irland med, mens Spanien og Cypern p.t. kandiderer til optagelse.

»Overlevelsen er heldigvis god nu for denne sygdom, men der er stadig ting, vi mangler at undersøge. Derfor er samarbejdet blevet udvidet, så der er flere patienter at undersøge på, så vi hurtigere får resultater,« siger Birgitte Klug Albertsen.

Gem medicinen inde i blodcellerne

Asparaginase er Birgitte Klug Albertsens primære forskningsfelt, og de næste resultater af et nordisk-baltisk forskningssamarbejde er nu på vej i form af et projekt, som en af de ph.d.-studerende, hun er vejleder for – Line Stensig Lynggaard – er langt fremme med.

»Problemet med asparaginase er, at det er et fremmed proteinstof, så rigtig mange patienter reagerer allergisk over for det. Ikke alene får de symptomer, men lægemidlet bliver også inaktiveret, og dermed giver det ikke mening at give det mere. Så vi forsøger at finde andre former,« siger Birgitte Klug Albertsen.

»Vi er i de seneste faser med et forsøg med et lægemiddel, hvor asparaginasen befinder sig inde i røde blodlegemer, så det er ‘gemt’ for immunforsvaret, og kroppen dermed ikke i så høj grad reagerer med allergi under behandlingen. Det er et klinisk studie, hvor vi har givet det til patienter i de nordiske og baltiske lande. Vi har set på virkningen af det, og hvordan patienterne har tolereret det. Der har været lavet nogle studier blandt voksne patienter tidligere, men det er første gang, at der bliver lavet et stort klinisk studie på børn.«

De umiddelbare resultater, som blev præsenteret på 2020-årsmødet i ASH (American Society of Hematology), er lovende. Næsten alle de deltagende patienter kunne tåle behandlingen. Næste step er allerede under planlægning.

»Sammen med firmaet, der producerer lægemidlet, har vi en proces i gang med FDA (de amerikanske sundhedsmyndigheder, red.) med henblik på registrering af det som lægemiddel til patienter med ALL,« siger Birgitte Klug Albertsen.

»Der er stadig uvished om det optimale asparaginase-niveau i blodet under behandlingen, og om der er en sammenhæng mellem niveauet og risikoen for alvorlige bivirkninger. Det spørgsmål har vi også et studie af, som netop er sendt til et tidsskrift med henblik på publicering.«

Læs også:

De fandt nøglerne til leukæmiens maskinrum

Lægen bag Børnecancerfonden: »Indtil 1960’erne døde alle børnene jo«

Derfor er de i verdensklasse