Dansk klinisk forskning i verdensklasse

Tirsdag blev der uddelt syv priser ved den første officielle fejring af de mange fremragende kliniske forsøg og afprøvninger i det danske sundhedsvæsen.

Et akutforsøg på hjertepatienter inden og udenfor hospitalet, omfattende dansk deltagelse i Novartis' store, globale firmaforsøg og de indledende afprøvninger af steroidbehandlinger mod COVID-19 er blandt de nominerede til priserne for årets bedste kliniske forsøg og afprøvninger.

Lundbeckfonden sætter igen fokus på hjerneforskning. 31 sundhedsvidenskabelige forskere modtager bevillinger til at gennemføre postdoc-projekter inden for neurovidenskab.

Er far i behandling med metformin, når sædcellerne dannes, øger det risikoen for, at specielt drengebørn bliver født med misdannelser i kønsorganerne, tyder ny forskning på. En af forskerne bag mener, at resultatet kan være en game changer. Steno-direktør mener endnu ikke, resultat er en ‘rygende pistol’.

De blev udskammet af kolleger fra nær og fjern for at sætte spørgsmålstegn ved ‘plejer’. De blev beskyldt for at slå folk ihjel og opfordret til at stoppe deres forskning. Men Jakob Stensballe og Pär Ingemar Johanssons fritænkning har reddet utallige patienter fra at dø af blodtab.

Efterhånden som flere og flere mennesker får ordineret blodfortyndende medicin, er akutpersonalets udfordringer vokset. For det fortyndede blod flyder. Og flyder. Og flyder.

Logistik og organisering er et af de mere upåagtede forskningsfelter inden for sundhedsvidenskaben, men Copenhagen Concept er et eksempel på, at området kan være supervigtigt, siger Novo Nordisk Fondens senior vice president.

Professor og overlæge Jens Bukh har indskrevet sig i virusforskningens historie med en række opdagelser, der har gjort det muligt at kurere en af verdens mest hårdnakkede virussygdomme, hepatitis C, som kan føre til både skrumpelever og leverkræft. Men at han overhovedet blev forsker, var et rent tilfælde, fortæller Jens Bukh bl.a. i dette portræt i serien Dansk klinisk forskning i verdensklasse.

Skal det lykkes Danmark at lokke forskere tilbage, der som overlæge og professor Jens Bukh allerede har skabt sig et navn i udlandet, er det ikke nogen dårlig ide at kigge på integration af klinik og forskning, mener Novo Nordisk Fondens senior vice president.

Det hedder sig, at ‘plejer’ er død eller bør være det, men sådan er det ikke i sundhedsvæsenet. Her kan gammel, veletableret praksis overleve i årevis, selv om dokumentationen ikke er så god. Men ‘plejer’ kan også være afsæt for banebrydende forskning, som Lars Købers, professor i kardiologi på Rigshospitalet, forskning i implanterbare hjertestartere viser.

Nysgerrige hjertelæger med næse for gode projekter, en særlig finansieringsmodel og politisk medvind er elementer i forklaringen på dansk kardiologisk forsknings gode, internationale ry. Det er skabt gennem mange år og hviler på et meget bredt fundament. Fremover venter nye tværfaglige samarbejder.

Den internationale status, som dansk hjerteforskning har opnået, er et skoleeksempel på, hvor langt man kan nå, når klinik og politik finder fælles fodslag, siger Novo Nordisk Fondens senior vice president.

Hvad gør man, når den medicin, der skal beskytte patienter med hjerteflimmer mod blodpropper, forårsager blødninger, der kan være lige så farlige? Forskere i Aarhus har vist, at en lille operation på ca. 40 minutter er et godt alternativ.

Børneonkologerne på Rigshospitalet har et hav af forskningsprojekter i gang og en perlerække af resultater bag sig. Et af de virkeligt banebrydende er udviklingen af nye måleteknikker af en hidtil uset præcision. Det har affødt en kaskade af nye projekter, som igen har ført til behandlingsændringer, så endnu flere børn og unge kan overleve leukæmi.

»Ordentlig forskning er forudsætningen for ordentlig behandling, og ordentlig behandling er forudsætningen for, at børnene bliver raske.« Sådan siger initiativtageren til Børnecancerfonden, 87-årige Henrik Hertz, som har gjort mere end de fleste for at gøre ordene til virkelighed.

Stoffet asparaginase står som en hjørnesten i behandlingen af akut lymfatisk leukæmi (ALL), men det belaster kroppen. Forskere fra Aarhus har stået i spidsen for et nordisk studie, som viser, at patienterne kan nøjes med færre doser end tidligere.

Internationale projekter, solide resultater og ‘precision medicine’ er den cocktail, der gør, at danske forskeres indsats for at forbedre overlevelseschancerne for cancerramte børn og unge er førende på internationalt plan.

Den forskning, som professor og overlæge på Rigshospitalets intensivafdeling Anders Perner har stået i spidsen for, har reddet tusindvis af liv og sparet mange penge. Den har også nappet hans barnetro og gjort ham en kende kynisk.

Mens Anders Perner har forsket, har hans chef Jan Bonde sørget for, at han kunne gøre det på et niveau, der har givet international genlyd. Det handler om tillid og samarbejde, siger Jan Bonde. Og så også lidt om ambitioner.

Anders Perners forskerhold har i kølvandet på den første succes skabt et geografisk vidtforgrenet netværk, hvis medlemmer ikke blot leverer patienter, men i flere tilfælde også tager teten i forsøgene. Aalborg Universitetshospital står f.eks. i spidsen for et projekt om ilt.

Forskerne tester etablerede behandlinger på meget vanskelige patienter inden for et felt, hvor der i udpræget grad mangler evidens for effekten. Sådan lyder vurderingen fra Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, der har ansvaret for Novo Nordisk Fondens bevillinger til sundhedsvidenskabelig forskning.

Selv om hovedpine er en af verdens mest almindelige og samfundsbelastende sygdomme, er området genstand for relativt lidt forskningsmæssig opmærksomhed. Men en dedikeret forskerflok i Danmark har taget opgaven på sig og har placeret sig solidt i den globale elite.

Find et smalt forskningsfelt, få et hurtigt gennembrud og gerne med medvind fra den teknologiske udvikling, plej din indre politiker, ansæt de rigtige folk, knokl i årevis, slug et hav af skuffelser, og håb så på en smule held. Sådan lyder opskriften på international succes, hvis man spørger professor Jes Olesen, grundlæggeren af Dansk Hovedpinecenter.

På et overset område har centrets forskere skabt konkrete resultater og skubbet selve forskningen fremad på globalt plan. Sådan lyder vurderingen fra Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, der har ansvaret for Novo Nordisk Fondens bevillinger til sundhedsvidenskabelig forskning.

Historien om, hvordan migræneforsker Messoud Ashina havnede i Danmark, er lige dele H. C. Andersen og spændingsroman tilsat en god portion storpolitik.