Vinder: Teamwork er forklaring på sklerose-succes i Esbjerg

Hvad siger du til, at din afdeling er kåret til landets bedste til sklerosebehandling?

»Jeg er rigtig stolt over, at vi har fået lavet et effektivt set up i vores tværfaglige team i afdelingen. Det er ikke bare tal i en RKKP-database, der er mange andre ting. Man kan kåre en vinder, men det er alt det andet, der binder det sammen.«

Hvad er din forklaring på, at det går så godt hos jer?

Se alle artikler fra Danmarks Bedste Hospitaler 2024

»Det er jo systematik – og så langt hen ad vejen tæt samarbejde. Vi er så få til at håndtere det, så alle ved, hvad de skal gøre. Vi har et dedikeret team af tre sygeplejersker, to sekretærer og så os tre speciallæger. Sekretærerne booker tider. Sygeplejerskerne tager rigtig mange telefonsamtaler med patienterne, hvor det skal vurderes, om der er behov for, at de ser en læge. Og sygeplejerskerne tager samtaler med nydiagnosticerede om alle de svære ting. Selvfølgelig er jeg som chef stolt af, at vi har fået opbygget den her ekspertise gennem årene, men arbejdet på afdelingen står jo ikke alene. Røntgenlæger er også en del af ligningen, og vi har et tæt samarbejde med kollegerne i Kolding og Aabenraa – i den ’Sydjyske Skleroseklinik’. Hver uge har vi videomøde, hvor vi drøfter de svære patientcases. Vi deler MR-scanninger og blodprøver, og konferencen munder ud i en anbefaling af, hvordan man lokalt skal gribe det an.«

Hvordan forholder I jer til RKKP?

»RKKP får generelt rigtig meget skældud. Det er arbejdsmæssigt tungt, men for os er det også et fantastisk arbejdsredskab. Oversigtsbilledet er et reelt brugbart værktøj for os, fordi vi har en kronikergruppe, hvor vi kan følge patienterne 20 år tilbage. Vi kan se udvikling i deres neurologiske forstyrrelser, MR-scanninger og behandlinger med deres forskellige farvekoder. Typisk sidder vi med en patientjournal og databasen COMPOS ved siden af. Vi kan se attakker, og hvordan vi har behandlet, så jeg synes, at det er en stor hjælp i dagligdagen.«

I er gode til at overholde de årlige kontroller for MR-skanninger. Hvad er forklaringen på det?

»Vi har et formidabelt samarbejde med røntgen­afdelingen. Hvis vi siger, at der skal være en årskontrol inden den og den dato, så gør de det. De er også gode samarbejdspartnere i forhold til at diskutere patienterne. Men scanninger gør det ikke alene. Jeg er glad for, at der er kommet en ny kvalitetsindikator på RKKP. Vi er dem, der scanner mest, men vi er også dem, der har færrest læsioner, og det siger jo i virkeligheden mest om, hvor effektiv behandlingen er. Jo mere aggressivt, du behandler dine patienter, jo færre nye læsioner. Vores patienter er velbehandlede.«

Hvad kan I bruge hæderen til?

»Et klap på skulderen til teamet. Vi er rent faktisk i stand til at lave et setup, der underbygger behandlingen for patienterne. Folk er generelt glade for at komme her. Selvfølgelig er der nogle, der er utilfredse som alle andre steder, men overordnet set har vi en pæn tilfredshed blandt vores patienter. Vi prøver så vidt muligt at skabe rum og plads til, at vi kan kalde dem ind hurtigt, hvis de ringer med en problemstilling til en hurtig vurdering. Selvfølgelig er der altid plads til forbedringer. Vi får cirka 25 nye patienter hver år, og heldigvis falder de jo ikke fra i den anden ende. Hvordan vi får gjort plads til dem, uden at vi får tilført nye midler, er en udfordring. Så det er hele tiden en vurdering af, hvilke patienter der har brug for hvad.«

Hvad kan forbedre jeres behandlingsmuligheder?

»At vi får tilført flere ressourcer – specielt på lægesiden. Vi har bestemt personalemæssige udfordringer. Vi forventer, at vi får en speciallæge til efteråret, når vedkommende forhåbentlig vender tilbage til os efter endt hoveduddannelse, ellers har vi kun været mig og Tobias Sejbæk, der er ansvarlig for sklerose-klinikken, samt hjælp fra Matthias Kant hver anden torsdag, så vi kunne godt bruge lidt mere stabilitet mandskabsmæssigt.«

Jeg kan se på jeres hjemmeside, at I har stort fokus på forskning. Hvad betyder forskning for jeres virke?

»Forskning er et af de bærende ben, ligesom uddannelse, drift og et godt arbejdsmiljø. Lægemiddelstudierne er også med til at danne et økonomisk fundament for andre områder som hovedpine- og demensforskning. Tobias Sejbæk, der er forskningsleder, kører mange projekter. Vi er f.eks. med i DanNORMS-studiet, som finansieres af Danske Regioner. Studiet sammenligner effekten af de to præparater ocrelizumab og rituximab ved aktiv multipel sklerose. Det mest brugte, som er Danmarks tredje dyreste medicin, sat op imod et andet præparat til en meget lavere pris, som vi har kendt i mange år og formoder er rigtig godt. Det er patienter, som vi skal se alligevel, og så kører vi dem ind i studiet.«

»Vi har en forpligtelse til at deltage. Vores andel ud fra klinikkens størrelse er større end forventet fra starten. Det er prioriteret. Når man har erfaring fra studierne, så kender man stofferne, og så kan man også implementere det fra dag 1, når det bliver godkendt. Forskning er også et vigtigt fundament for rekruttering og fastholdelse. Vi kan i øvrigt godt mærke, at vi har fået lægeuddannelsen her til Esbjerg. Vi får medicinstuderende fast tilknyttet afdelingen, og en del af det første hold er også engageret i forskning på vores afdeling. Vi holder os opdaterede på nationale og internationale lægevidenskabelige selskaber og samarbejder med medicinalfirmaer – også omkring forskning.«

Hvad ville du prioritere, hvis du sad med i Sundhedsstrukturkommissionen?

»Jeg ville prioritere en bedre geografisk balance i sygehusvæsenet. Nu kigger jeg meget med neurologi-øjne. Der er næsten dobbelt så mange neurologer i forhold til patientgrundlaget i Østdanmark som i Vestdanmark. På de store københavnske hospitaler er man godt bemandet. Den skævdeling må man gerne se på, hvis man vil have lige adgang i sundhed i hele landet. Der er mange knapper at skrue på. Men et godt virkemiddel kunne være at kigge på fordelingen af uddannelsesstillinger.

Hvordan mærker I, at hospitalets øverste ledelse ser på jeres kvalitetsarbejde?

»De er meget interesserede og støttende fra direktionens side. Der bliver fulgt op på månedsrapporter, og kvalitetstal bliver diskuteret til kontaktmøder. De skal have meget ros for deres engagement i kvalitetsarbejdet generelt. Som de plejer at sige: ‘Det kan godt være, at I synes det går godt, men hvis I ikke kan dokumentere det, findes det ikke’.