Danmarks Bedste Hospital
Store regionale forskelle i behandlingstilbud
Udgivet:
Kommentarer (0)
‘Alvorligt ulighedsproblem’ i forhold til hvor stor en del af lungekræftpatienterne i de enkelte regioner, der tilbydes operation eller behandling med henblik på helbredelse.
Der er en absolut forskel på mere end ti procentpoint mellem landets fem regioner i forhold til, hvor stor en andel af patienter med lungekræft, der tilbydes operation eller anden behandling med henblik på helbredelse. Det viser årsrapporten for 2022 fra Dansk Lunge Cancer Register.
Den regionale forskel slår også igennem på femårsoverlevelsen, hvor der er en absolut forskel på syv procentpoint, hvilket svarer til en relativ forskel på 40 pct. fra det dårligste regionsresultat til det bedste.
Se alle artikler fra Danmarks Bedste Hospitaler 2024
»Vi har således inden for lungekræft et alvorligt ulighedsproblem, som man bør prøve at identificere årsagerne til, med henblik på en målrettet indsats,« konstaterer databasens styregruppe.
Årsrapporten viser også, at der fortsat er en stigning i andelen af lungekræftpatienter, der får stillet diagnosen i et tidligt stadie. Audits, som Dansk Lunge Cancer Gruppe har gennemført, viser, at 85 pct. af de meget tidlige lungekræfttilfælde afsløres som bifund på CT-skanninger, som er gennemført af andre årsager end mistanke om lungekræft.
Tendensen til en stigende etårsoverlevelse fortsatte med at stige i 2022, og ca. halvdelen af alle lungekræftpatienter lever mindst ét år efter diagnose, og to ud af fem i to år.
Godt hver fjerde patient kan tilbydes operation, som er den primære kurative behandling for lungekræft, og mindst ni ud af ti er i live et år efter operationen, mindst fire ud af fem efter to år, mens tre ud af fem er i live fem år efter operation.
DBH2024-LungekræftRedigerRang 2024Rang 2023HospitalScore11Aarhus10021Rigshospitalet9933Odense9744Aalborg92
Del artiklen: