Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Danmarks Bedste Hospital

Leddegigt: Første årsrapport i tre år

Udgivet:
Kommentarer (0)

Efter tre års tørke er Dansk Reumatologisk Kvalitetsdatabase (DRK) igen begyndt at udgive sin årsrapport, som giver et indblik i behandlingskvaliteten inden for reumatologien. Pandemien har sat sine spor i årsrapporten, men samtidig har det nye DANBIO-initiativ været med til at sikre en tilfredsstillende mængde PRO-data i perioden.


Gennem de seneste tre år er der ikke blevet offentliggjort en årsrapport fra Dansk Reumatologisk Kvalitetsdatabase (DRK), og de kliniske afdelinger har dermed ikke kunnet følge med i deres målopfyldelse i flere år.Og i løbet af de tre år har datafangsten samtidig ændret sig radikalt.

Parallelt med COVID-19-pandemien blev DANBIO-hjemmefra nemlig lanceret. Det er et resultat af et samarbejde mellem Dansk Reumatologisk Selskab og landets reumatologiske afdelinger samt praktiserende reumatologer, som giver reumatologiske patienter mulighed for at indberette PRO-data hjemmefra med mobiltelefonen eller på computeren, frem for på touchskærmen i venteværelset.


Se alle artikler fra Danmarks Bedste Hospitaler 2024


Det tiltag har været med til at sikre, at de indrapporterede PRO-data ikke forsvandt under pandemien.

»Uden at have præcise opgørelser er det styregruppens fornemmelse, at pandemien har været med til at øge efterspørgslen efter en mere fleksibel monitorering af patienter med leddegigt og rygsøjlegigt,« skriver styregruppen bag DRK)i sin seneste årsrapport.

Her kan man også læse, at 1.226 patienter blev diagnosticeret med leddedigt i 2021. I 2020 var antallet 1.141, og i 2019 lå det på 1.364 patienter. Dermed må antallet af nye diagnoser siges at befinde sig på et nogenlunde konstant niveau.

Halvdelen af de incidente patienter på landsplan fik samtidig mindst 3 fulde kontrolbesøg i løbet af de første 13 måneder efter diagnosedatoen i alle de 3 opgørelsesperioder, som den seneste årsrapport indeholder. Her ligger Region Sjælland lavest i alle 3 år med hhv. 15 pct. (2022), 21 pct. (2021) og 23 pct. (2020).

Af de incidente leddegigt-patienter fik 95 pct. i 2022 registreret deres anti-CCP og IgM reumafaktor i det angivne treårs-vindue. I 2021 gjaldt det for 94 pct. af patienterne, og i 2020 for 93 pct. af patienterne, hvilket levede op til standarden på landsplan. Regionerne Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland samt landets speciallægepraksis opfyldte standarden i alle 3 opgørelsesperioder med andele på mellem 90-100 pct.

Af de incidente leddegigtpatienter havde 87 pct. fået foretaget røntgen status af hænder, håndled og forfødder på landsplan i 2022. Det er en markant forbedring i forhold til 2021, hvor 79 pct. af patienterne gennemgik undersøgelserne, men fortsat ikke nok til at opfylde standarden på området.

DBH2024 Leddegigt

Rang 2024

Rang 2023

Hospital

Score

1

-

Rigshospitalet

100

2

-

Sønderborg

99

3

-

Gødstrup

97

4

-

Aalborg

96

5

-

Aarhus

94

5

-

Randers

94

7

-

Kolding

93

7

-

Vejle

93

7

-

Silkeborg

93

7

-

Viborg

93

11

-

Svendborg

92

12

-

Hjørring

90

13

-

Frederiksberg

88

14

-

Odense

80

14

-

Horsens

80

16

-

Sjællands Universitets­hospital

76

17

-

Gentofte

73

18

-

Slagelse

72

-

-

Bornholm*

-

-

-

Holbæk*

-

-

Esbjerg*

* Indgår ikke i vurderingen pga. utilstrækkeligt antal indberettede indikatorer

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere