Danmarks Bedste Hospital
Kun hver femte udredes for demens til tiden
Udgivet:
Kommentarer (0)
Siden 2019 er udredningstiden for demens steget, og i 2022 var det kun 22 pct., der blev udredt inden for 90 dage. Det viser årsrapporten fra Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens, der anbefaler en øget kapacitet.
Selvom målet er, at 80 pct. patienter med demens udredes på under 90 dage, lykkedes det i 2022 kun at leve op til det i 22 pct. af tilfældene. I 2021 og 2020 blev hhv. 42 og 43 procent af patienterne udredt for demens til tiden, så det er en alvorlig nedgang i målopfyldelsen. Det viser årsrapporten fra Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens, der dækker perioden 1. januar 2022-31. december 2022.
Se alle artikler fra Danmarks Bedste Hospitaler 2024
Rapporten viser også, at der er store regionale forskelle, og at det derfor kan være afgørende, hvor i landet man bor. Region Nordjylland klarer sig bedst med 39 pct. opfyldelse af målet, mens kun 7 pct. bliver udredt inden for 90 dage i Region Sjælland.
Samtidig med, at opfyldelsen af målet om, at 80 pct. skal udredes indenfor 90 dage, flytter længere og længere væk, er ventetiden på første besøg steget fra en median på 44 dage i 2021 til 72 dage i 2022 for de 7.720 patienter, der er inkluderet i data i årsrapporten.
Styregruppen konkluderer, at den stigende ventetid og faldende målopfyldelse bunder i, at der ikke er sket en tilstrækkelig kapacitetsøgning på området, så det kan leve op til behovet.
På styregruppens ønskeseddel står der øget fokus på støttende undersøgelser til at stille en sygdomsspecifik demensdiagnose og identificering af mulige flaskehalse, som for eksempel adgang til neuropsykologisk undersøgelse, MR-scanning og spinalvæskeundersøgelse, der kan have negativ indflydelse på udredningstiden.
DBH2024 Demens
* Indgår ikke i vurderingen pga. for mange uoplyste indikatorer
Del artiklen: