Danmarks Bedste Hospital
For få ses til 1-års kontrol efter korsbåndsoperation
Udgivet:
Kommentarer (0)
Antallet af korsbåndsrekonstruktioner er steget og nærmer sig antallet før COVID-19-pandemien, men på landsplan lever man ikke op til målet om at se mindst 60 procent til 1-års kontrol. Det er privathospitalerne, der trækker gennemsnittet ned.
Med 2.065 primære ACL-rekonstruktioner (det forreste korsbånd) nærmer man sig langsomt niveauet fra før COVID-19-pandemien, kan man læse i Dansk Korsbånds Rekonstruktions Registers årsrapport for 2022/2023.
Se alle artikler fra Danmarks Bedste Hospitaler 2024
Mens målet er, at mindst 60 pct. af patienterne ses til kontrol 1 år efter en korsbåndsoperation, er det på landsplan sket for 57,3 pct. Det er et fald set i forhold til de to foregående år, hvor kvalitetsmålet blev opnået.
Tre ud af fem regioner kommer dog i mål: Region Syddanmark med 68,8 pct., Nordjylland med 68,3 pct. og Midtjylland med 64,9 pct., mens Hovedstaden og Region Sjælland begge er tæt på målet med 59,6 pct. I alle regioner er der afdelinger, der ligger under standarden, men det er især privathospitalerne, der trækker landsgennemsnittet ned under kvalitetsgrænsen.
Privathospitalerne har samlet set stået for 844 ud af 2.069 ACL-rekonstruktioner i perioden, og kun i 47,3 pct. af tilfældene er der registreret 1-års kontrol. Gennemsnittet dækker over store udsving. Mens Capio Viborg har gennemført 1-års kontrol på 85,1 pct. af patienterne, Capio Odense på 92 pct. og Privathospitalet Mølholm på 80 pct., skiller Gildhøj Privathospital sig negativt ud, idet der blot er registreret 1-års kontrol for 3 ud af 167 patienter.
DBH2024 Rekonstruktion af korsbånd
* Indgår ikke i vurderingen pga. for mange uoplyste indikatorer
Del artiklen: