Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Danmarks Bedste Hospital

Flere behandlingsområder kan ikke kåres i år

Udgivet:
Kommentarer (0)

Igen i år er vi af forskellige årsager nødt til at droppe kåringen af en række behandlingsområder. Til gengæld er flere andre områder tilbage. Læs om ændringerne i årets kåring her.


I år er der igen en række behandlingsområder, vi ikke kan rangere. Det betyder, at vi godt nok skriver om den seneste årsrapport på 56 behandlingsområder, men kun rangerer 48 af dem.

Ligesom sidste år er det på nogle områder umuligt at lave en fair rangering. Det skyldes, at meget store dele af dataene er ’skjult’ i behandlingsområdets årsrapport grundet patientsikkerhed og diskretionshensyn, fordi der på en eller anden vis er tale om meget få patientforløb. Er der for få patientforløb i tæller/nævner, er det besluttet fra RKKP’s side, at dataene skal skjules, og derfor offentliggøres kun den procentvise andel for de pågældende afdelinger og/eller regioner. Men selvom en indikator har få patientforløb i tælleren, kan der sagtens være mange patientforløb i nævneren, hvorfor hospitalet altså måske stadig behandler mange patienter på området.

Ofte er de udeladte data et tegn på god kvalitet af behandling, når det blandt andet er godt at have få dødsfald eller få reoperationer inden for en given periode. Derfor kan hospitaler, der gør det rigtig godt, ende med at blive udeladt af en rangering på et behandlingsområde, hvis vi følger den praksis, vi normalt bruger, og fint kan bruge, på de fleste områder. Og det vil ikke være fair.

Disse områder kårer vi ikke i år

Problemet opstod for et par år siden og bliver desto mere udtalt, og vi har på Dagens Medicin derfor besluttet at droppe den række af kåringer i år. Der er i år tale om:

  • Kræft i spiserør, mavemund og mavesæk

  • Tarmkræft

  • Testikelkræft

  • Lyskebrok

  • Navle- og arbrok

  • Skulderalloplastik

  • Fedmekirurgi

  • Abdominale aortaaneurismer

Derudover har vi også været nødt til at droppe en række andre kåringer i år: Hysteroskopi er droppet, da man har fundet kodningsfejl i data på alle indikatorer kort før offentliggørelsen af seneste årsrapport, apopleksi er droppet grundet en ændring i databasens indikatorer, der betyder, vi først næste år kan tage den i betragtning igen. En omlægning af diabetes-databasen til den nye Dansk Diabetes Database betyder også, at en ny årsrapport er forsinket, og derfor kårer vi ikke voksendiabetes og børne- og ungdomsdiabetes i år. Desuden er en række hæmatologiske databaser under omlægning, hvorfor vi i år heller ikke kan kåre akut leukæmi, myelomatose og myelodysplastiske syndromer.

Til gengæld er en række kåringer tilbage i år, heriblandt leddegigt og rygsøjlegigt, da vi igen har en tilgængelig årsrapport for reumatologien efter flere års fravær.

Fortsat strammet op på kriterierne

Vi har også i år valgt at slå ned på uoplyste forløb, så hospitaler med mange uoplyste forløb på et behandlingsområde relativt set ift. de andre hospitaler i kåringen af den årsag glider ud, selvom de har været med i tidligere år. De uoplyste forløb giver en stor statistisk usikkerhed i enkelte kåringer, og det er derfor ikke retfærdigt at sammenligne hospitaler med mange af disse med hospitaler, der har få eller ingen uoplyste forløb.

Vi har derudover været grundige med, hvilke indikatorer på den enkelte kåringer vi har med. For det første sørger vi så vidt muligt for at frasortere alle de indikatorer, der ikke har med selve behandlingskvaliteten på området at gøre. Og derudover sorterer vi en del indikatorer med meget dårligt datagrundlag fra.

Vi har også fået forespørgsler på, om andre hospitaler kan samles til ét, hvis de eksempelvis er en del af samme hospital på to matrikler. Men da vi bruger data direkte fra RKKP og databaserne, så er vores kåringer styret af, under hvilke navne hospitalerne selv indberetter, som også er de navne, vi bruger.

Gennemsigtighed i kåringen

Alle disse ændringer er et forsøg på at udvikle Danmarks Bedste Hospitaler, og det vil vi fortsat arbejde på i fremtiden. Blandt andet arbejder vi stadig på, om vi kan få de kåringer, der droppes grundet skjult data, i spil igen.

Derudover har vi flere gange fået forespørgsler om gennemsigtighed i data bag kåringen. Det er noget, vi går meget op i, og det virker ikke til, at alle er klar over, at vi i flere år har offentliggjort beregningerne bag alle behandlingsområder. I år bliver det også offentliggjort på dagensmedicin.dk i løbet af uge 10.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere