Data skal være tidstro og let tilgængelige

Hvis man som læge eller hospitalsafdeling skal kunne forbedre kvaliteten af sit kliniske arbejde, forudsætter det, at man kender sit nuværende kvalitetsniveau – og de variationer, der kan være – at man kan dokumentere ændringer og forbedringer, og at man kan følge konsekvenserne af ændringerne over tid.

Derfor er muligheden for kontinuerlig og tidstro overvågning af behandlingskvaliteten afgørende for at opnå yderligere forbedringer af det kliniske arbejde og derfor også for at kunne følge konsekvenserne af de prioriteringer, der foretages.

For uden adgang til kontinuerligt at kunne overvåge data for behandlingskvaliteten og dermed opfange uhensigtsmæssige udsving, som måske skal korrigeres, bliver prioriteringen blind, og fejl bliver først opfanget på et tidspunkt, hvor der i værste fald allerede er gjort alvorlig skade.

Når man først har lært ­systemet at kende, så vil man have mere

Christina Frøslev-Friis, cheflæge for Bedøvelse og Intensiv, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa og Sønderborg

Derfor er der især blandt læger med chefansvar på landets sygehuse interesse for it-systemer, som kan understøtte afdelingernes arbejde med data. For netop at gøre data fra de kliniske kvalitetsdatabaser lettere tilgængelige for klinikere og ledere har de to regioner Syddanmark og Sjælland valgt at investere i datavisningssystemet inControl fra firmaet KMD, som bl.a. leverer softwareløsninger til den offentlige og den private sektor.

Friske data hver dag

Én af de læger, der de senere år har gjort sig erfaringer med brug af inControl, er Christina Frøslev-Friis, cheflæge for Bedøvelse og Intensiv på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa og Sønderborg.

»InControl har givet os et brugbart redskab til at levere tidstro data. En årsrapport giver mig svar med et års forsinkelse, men det er for virkelighedsfjernt for os at arbejde på den måde,« siger Christina Frøslev-Friis.

InControl er baseret på den løbende dataleverance fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), så data hurtigt og nemt bliver tilgængelige for klinikere og kvalitetsmedarbejdere.

Christina Frøslev-Friis fortæller, at adgangen til inControl de seneste tre år har betydet, at hun og hendes kolleger er gået fra næsten ikke at have adgang til tidstro data til at have adgang til betydeligt flere data.

»Med KMD’s løsning kan vi få data hver eneste dag, og f.eks. gå ind og se, om vi kan holde patienterne på operationslejerne varme eller ej. Så kan vi hurtigt lave en målrettet indsats, vente en måned, se om det har ændret sig, og vurdere om det var den rigtige indsats, eller forkaste det,« siger Christina Frøslev-Friis.

»Det er evidensbaseret ledelse, det er datadreven ledelse, og det vil medarbejderne rigtigt gerne, fordi det giver mening for både patienterne og dem selv. Det er hurtigt, og det er uden spild.«

Flere målepunkter i spil

At fundamentet for inControl er RKKP’s data, er samtidig systemets nuværende begrænsning. For som cheflægen forklarer, så vil mere have mere, når man først har oplevet, hvad man kan bruge data til.

Se alle artikler fra Danmarks Bedste Hospitaler 2024

»Min første udfordring er, at RKKP’s data ikke er det eneste, jeg ønsker data på. Jeg vil rigtig gerne have data på mange andre ting, som jeg som leder har brug for at måle på for at blive bedre til at levere sundhed til danskerne. Når man først har lært systemet at kende, så vil man have mere. Flere parametre og variabler at måle på. Mere vil have mere. Vi er stort set i mål med de parametre, som RKKP måler på, men det er ikke ensbetydende med, at vi så er tilfredse. Det kan f.eks. være, at vi vil måle på, hvor gode vi er til den postoperative smertebehandling af galdepatienter, men det er vi endnu ikke i stand til,« siger Christina Frøslev-Friis.

Hun så gerne, at det var muligt at vælge andre parametre end dem, som på forhånd er defineret af RKKP.

»I regi af RKKP er det uundgåeligt, at der er et begrænset antal indikatorer at måle på. Men i regi af en region burde det være sådan, at man kunne sige til et regionalt ‘business intelligence’-kontor, at ‘jeg har tænkt mig at lave en given indsats i afdelingen, og jeg vil gerne have hjælp til at få sat en rapport op, som måler på konsekvenserne’,« siger Christina Frøslev-Friis og kommer med et eksempel:

»Vi har f.eks. for nylig gennemført et internt projekt, hvor vi med held har gennemført et skift fra smertedækning med Oxynorm til morfin – som Sundhedsstyrelsen har sagt, at vi skal – og jeg har undervejs i processen hele tiden haft data for, hvordan processen skred frem,« siger hun.

Regionerne skal ind i kampen

RKKP og KMD’s inControl skal med andre ord spille sammen med lokale regionale løsninger, hvis det virkelig skal batte. Og her er der ifølge cheflægen masser af plads til forbedringer.

»KMD’s løsning er tilfredsstillende og tidstro, men jeg kunne ønske mig, at det var bedre. Vi vil hellere bruge energien på nogle af de områder, hvor vi ved, at skoen trykker, og som ligger uden for de data, KMD leverer. Så det, jeg egentlig efterlyser, er en regional strategiløsning. Hvis man ved noget om evidens og datadreven ledelse, vil man starte med at se på, hvor det vil gavne mest, og som region bør man måle på de tiltag, som gør allermest gavn,« siger Christina Frøslev-Friis.

Men det tager tid at omstille sundhedsvæsenet til at tænke sådan, pointerer hun. Ikke bare skal man have retvisende data, man skal også have ledelseskulturen på plads, så det virker på tværs af siloerne i organisationen.

»Du skal have teknologien og de rette analytiske kompetencer, og det er nok noget af det, vi har sværest ved – der er ikke mange med de kompetencer på sygehusene,« siger Christina Frøslev-Friis, der parallelt med arbejdet som cheflæge skriver på en opgave om evidens- og databaseret ledelse som en del af sin masteruddannelse.

Matematikøkonom optimerer

Christina Frøslev-Friis’ cheflægekollega på Bedøvelse og Intensivafdelingen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, Morten Lund Christiansen, har også brugt inControls opgørelser til en målrettet indsats for at sikre, at patienter, der skal være bedøvet i mere end to timer, holdes varme. Den seneste årsrapport fra Dansk Anæstesi Database viste nemlig, at alt for mange patienter havde hypotermi, når de var færdige med indgrebet.

»Indikator for indikator har vi løbende brugt data fra inControl til at forbedre vores resultater, og vi har ikke kolde patienter længere. I stedet for først at opdage det efter et halvt eller helt år, når årsrapporten udkommer, kan vi fokusere med det samme og rette op, hvis vi ikke lever op til kvalitetsmålene i databasen,« siger Morten Lund Christiansen.

At lede en proces er lettere, hvis du kan stole på data, og du kan få dem hurtigst muligt

Jens Jakob Petersen, cheflæge for børne- og ungeafdelingen, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg

Men afdelingens arbejde med data stopper ikke der. Til at arbejde med analyser af kliniske data, bookingsystemer m.v. har afdelingen ansat matematikøkonom Rikke Bremer Munk.

»Via matematisk optimering har hun udviklet en model for automatisk vagtplanlægning, som har halveret vores tidsforbrug til den opgave. Udover at det har gjort det nemmere for os at imødekomme personalets individuelle ønsker til vagter, kan vi med systemet også bedre sikre, at det er de rette læger med de rette kompetencer, der er på vagt på rette sted,« siger Morten Lund Christiansen.

Brug for treenighed

Jens Jakob Petersen er som cheflæge for børne- og ungeafdelingen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg ikke i tvivl om, hvad én af de helt store gevinster ved let og kontinuerlig adgang til data er.

»At lede en proces er lettere, hvis du kan stole på data, og du kan få dem hurtigst muligt. InControl er en del af løsningen. Det kan ikke stå alene, men sammen med RKKP, de tilhørende databaser og årsrapporter, samt lokale systemer til at trække data er det en treenighed, som i betydelig grad imødekommer vores behov for kontinuerligt at være opdaterede på kvaliteten af vores arbejde,« siger Jens Jakob Petersen.

Med den begrænsning, som ligger i, at datavisningssystemet inControl trækker på databasernes indikatorer, giver det ham et hurtigt overblik.

»Styrken ved inControl er, at du ikke selv skal bygge et system op, men får data serveret i en nem og overskuelig form i kurver på et dashboard. Du åbner systemet, og så er det klart, og jeg kan f.eks. også bruge det til at sammenligne vores resultater med de øvrige børneafdelinger i regionen,« siger Jens Jakob Petersen.

En AC-medarbejder ansat på afdelingen hjælper med at løse større opgaver, som kræver, at der trækkes, analyseres og bearbejdes data fra regionens interne ledelsesinformationssystemer. Men som bekendt vil mere have mere.

»Jeg savner at kunne trække på data, som ligger uden for databasernes opgørelser. Vi har f.eks. haft behov for at aflæse konsekvenserne af ændrede arbejdsgange for at forsøge at imødekomme et problem med lange ventetider i ambulatorierne. Vi blev på et tidspunkt også opmærksomme på, at vi havde problemer med at sikre, at alle børn, der kom til afdelingen, helt rutinemæssigt fik taget deres temperatur. Ved at være bevidste om det og løbende følge op på, hvor mange der har fået taget deres temperatur, er det nu blevet indarbejdet i dagligdagen,« siger Jens Jakob Petersen.

Nemmere at prioritere

En anden tilgang til brugen af inControl er at bruge det som et værktøj til hurtigt at identificere områder, hvor der er brug for en ekstra indsats. Som centerchef for Steno Diabetes Center Sjællands afdeling på sygehuset i Nykøbing Falster har Allan Kofoed-Enevoldsen brugt inControl til at udpege områder, som krævede særlig opmærksomhed.

»InControl er et værktøj, hvor det er nemt at trække data ud, og som kan levere professionelle og nemt tilgængelige kurver, man kan sætte op. Organisatorisk er Steno Diabetes Center Sjælland placeret i fire afdelinger i regionen, og her kan vi bruge systemet til at levere grafer, som viser os, hvordan vi hver især performer, og hvor vi skal lægge kræfterne. Vi har også brugt inControl til f.eks. at udpege tre nøgleindikatorer, vi ville arbejde med,« siger Allan Kofoed-Enevoldsen.

Som de øvrige lægelige chefer anerkender han, at inControl i sig selv ikke er hele svaret på behovet for data, som kan omsættes i konkrete forbedringer af patientarbejdet.

»Men vi er kommet langt og kan løbende følge med i, hvordan vi klarer os. Vi vil stadig være afhængige af lokale systemer, som f.eks. Sundhedsplatformens modul ‘SlicerDicer’, hvor klinikerne selv kan trække ikke-personhenførbare data for patienterne fra både Region Sjælland og Region Hovedstaden,« siger Allan Kofoed-Enevoldsen.