Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Danmarks Bedste Hospital

Cervixcancer: Femårsoverlevelse lever op til de fastsatte standarder

Udgivet:
Kommentarer (0)


OBS: Da der ikke er kommet en ny årsrapport for Cervixcancer, siden vi sidst kårede Danmarks Bedste Hospitaler, er tekst og data genbrug fra sidste år. Sidste års data er vurderet ud fra dettes års vægtning.

Andelen af stadie IA-cervixcancerpatienter, der er i live fem år efter anamnesedato, er på landsplan nu oppe på 98 pct. For stadie IB-IIA1-patienter var tallet på landsplan 92 pct. Og for patienter i stadie IIA2-III, der er i live fem år efter anamnesedato, gjaldt det 67 pct. af patienterne.


Se alle artikler fra Danmarks Bedste Hospitaler 2024


Det viser seneste årsrapport fra Dansk Gynækologisk Cancer Database (DGCD), der dækker perioden 1. juli 2021 til 30. juni 2022.

Dermed er alle tre overlevelsesindikatorer for cervixcancerpatienter opfyldt. Her lyder standarden for femårsoverlevelse på henholdsvis mere end 95 pct., 85 pct. og 60 pct.

»De tidligere sete forskelle i overlevelse mellem de enkelte centre er nu udlignet, hvilket svarer til vores oplevelse i den kliniske hverdag,« skriver DGCD i sin årsrapport.

Her fremgår det også, at den betydelige overlevelsesforskel mellem patienter med stadium II og stadium III har skabt et ønske i styregruppen om, at der fremover laves indikatorer relateret til henholdsvis stadium II og stadium III på landsplan.

Incidensen af cervixcancer har været faldende i en årrække og forventes at falde yderligere grundet HPV-vaccination. I 2019/20 blev der i Danmark registreret 313 nye tilfælde af sygdommen. Som konsekvens af den faldende incidens blev behandlingen af cervixcancer centraliseret til tre centre i henholdsvis Aarhus, Odense og Rigshospitalet 1. juni 2017.

DBH2024 Cervixcancer

Rang 2024

Rang 2023

Hospital

Score

1

1

Aarhus

100

1

2

Rigshospitalet

100

1

3

Odense

100

-

-

Aalborg*

-

-

-

Herlev*

-

* Indgår ikke i vurderingen pga. utilstrækkeligt antal indberettede indikatorer

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere