Nyudnævnt programchef for ‘Vælg Klogt’ på Sygehus Lillebælt: »Defensiv medicin er ikke en gratis omgang«

7.500 færre røntgenundersøgelser og 6.300 færre MR-scanninger.

Så mange undersøgelser er det lykkedes Region Syddanmark at reducere årligt på baggrund af en indsats af Rygcenter Syddanmark på Sygehus Lillebælt.

Strategien fungerer kun, hvis vi som ledelse støtter de ansatte 100 pct. og har respekt og tillid til deres observationer og holdninger

Thomas Larsen, lægefaglig direktør, Sygehus Lillebælt

»Vores mål var, at de patienter – og kun de patienter – hvor der er indikation for billeddiagnostik, får det lavet,« siger Jakob Blaabjerg Espesen, som for tiden holder orlov fra sin stilling som cheflæge på Rygcenter Syddanmark.

Det gør han, fordi han 1. august i år blev udnævnt som Sygehus Lillebælts programchef for initiativet ‘Vælg Klogt’, der handler om at prioritere og minimere unødvendige undersøgelser og behandlinger.

Resultaterne med billeddiagnostikken er nemlig en af de mange grunde til, at hospitalet siden 2021 er gået all in på ‘Vælg Klogt’.

Det gør de gennem konkrete strategier på tre forskellige niveauer – blandt andet ved at have udnævnt Jakob Blaabjerg Espesen som programchef, en stilling, der er hundrede procent dedikeret til opgaven.

Overbehandling er lige så farligt

»Det handler om at passe bedst muligt på patienterne,« siger lægefaglig direktør Thomas Larsen om hospitalets prioritering af at implementere ‘Vælg Klogt’-tilgangen.

For dels er det en fordel – og også nødvendigt – at spare på hospitalets ressourcer. Men vigtigst handler det om at forstå, at overbehandling kan være lige så skadeligt for patienten som underbehandling. Sådan lyder det fra programchef Jakob Blaabjerg Espesen.

»I stedet for at behandle uden grund eller for en sikkerheds skyld skal vi lave en samlet vurdering: skader eller gavner behandlingen og undersøgelserne patienten?« siger Jakob Blaabjerg Espesen og tilføjer:

Jakob Blaabjerg Espesen, programchef for ‘Vælg Klogt’, Sygehus LillebæltFoto: Yilmaz Polat

»Det er svært, for vi læger er uddannet til at handle, ligesom patienterne forventer at få en behandling. Derfor skal vi arbejde målrettet og systematisk for en kulturændring – for at vælge klogere og for at tage debatten om, at defensiv medicin ikke er en gratis omgang.«

Guld fra klinikken

Netop systematisk er nøgleordet for den strategi, Sygehus Lillebælt har anlagt for ‘Vælg Klogt’. På hospitalet opererer man med ‘Vælg Klogt’ på tre niveauer. Det er nemlig afgørende at nedsætte klare rammer, som strukturerer og målretter indsatserne, mener lægefaglig direktør Thomas Larsen.

»En stærk ledelsesmæssig retning handler om at vise, at ‘det er den her vej, vi går’. Og at vi som ledelse tror på, at vi sammen kan lykkes med opgaven,« siger han.

Processerne på alle tre niveauer af hospitalets strategi er tilrettelagt ud fra en overordnet filosofi om, at man har stor respekt for det enkelte menneske.

Oversat til hospitalssprog betyder det, at ledelsen støtter op om klinikkernes input, fortæller Thomas Larsen.

»Strategien fungerer kun, hvis vi som ledelse støtter de ansatte 100 pct. og har respekt og tillid til deres observationer og holdninger. Vores klare overbevisning er, at fordi klinikerne er tættest på patienterne, ved de bedst,« siger Thomas Larsen, som kalder det at høste guld fra klinikken.

At vise, at man som ledelse støtter op, handler også om at skabe en tryghed hos klinikerne.

Sådan implementerer Sygehus Lillebælt ‘Vælg Klogt’-retningslinjer

Også processen om at implementere en ny retningslinje, der enten kommer fra ‘Vælg Klogts’ anbefalinger eller internt på hospitalet, foregår ud fra en systematisk proces.

Det er afdelingsledelsens ansvar at indføre anbefalingerne på afdelingen, modtage feedback fra afdelingspersonalet og tilpasse anbefalingerne til den enkelte afdeling.

På Sygehus Lillebælt samles alle afdelingsledelser og hospitalsledelsen hver uge til et såkaldt tavlemøde.

Ca. en gang om måneden er ‘Vælg Klogt’ på dagsordenen til tavlemødet. Her aflægger afdelingsledelserne en status over implementeringen og kan få input og inspiration til andre afdelingers initiativer og sparre med hinanden.

»Som læge har man en relevant bekymring om at overse sygdom hos patienterne. Og det er her, værdien om respekten for mennesker virkelig gælder. At vi som ledelse viser, at den beslutning, de tager, gælder. Og at vi har deres ryg og stoler på, at det er den rigtige,« siger han og forklarer, at en af intentionerne med hospitalets strategi netop er, at hospitalsledelsens tillid til de ansatte skinner igennem hele vejen.

Det overordnede niveau

Det første af de tre niveauer i strategien er hospitalets overordnede måde at arbejde med ‘Vælg Klogt’ på. Det indebærer, at de officielle anbefalinger fra ‘Vælg Klogt’ – indtil videre er der formuleret 15 – bliver implementeret på de hospitalsafdelinger, hvor det giver mening.

Det betyder også, at hospitalet har inkorporeret et mindset om at vælge klogt. Eller sagt med andre ord, at det er et område, som hospitalet i alle led, lag og kanter har fokus på.

»Det kan lyde luftigt at inkorporere et mindset. Men i virkeligheden er det meget konkret. For det handler om ned til mindste niveau i hverdagen, ved hver enkelt nålestik og hver enkelt scanning, at spørge sig selv: ‘Hvad nytter det? Gavner det patienten?’ Det handler om at se tingene ud fra et bestemt blik,« siger Thomas Larsen og fortæller, at også de administrative afdelinger og hospitalskøkkenet har inkorporeret mindsettet.

På de afdelinger er initiativerne naturligt anderledes, men tankegangen er den samme.

Den nye sherif

Efter at have arbejdet med initiativet i to år, tog hospitalet skridtet videre i august i år med udnævnelsen af Jakob Blaabjerg Espesen som programchef for ‘Vælg Klogt’. Foreløbig varer forsøget med programchefen et år og fungerer som det andet niveau i hospitalets strategi.

»Jakob Blaabjerg Espesen har fået en sherifstjerne i at vælge klogt. Den fik han, fordi vi ønsker at tage vores arbejde med ‘Vælg Klogt’-niveauet højere,« siger Thomas Larsen.

Den nye ‘sherifs’ opgave er at fungere som konsulent for hospitalets 50 afdelinger, der har brug for hjælp og vejledning i ‘Vælg Klogt’.

»Man kan se min funktion lidt som et rejsehold. Jeg rykker ud til afdelingerne, hvor der er brug for støtte og vejledning til at implementere initiativerne,« siger Jakob Blaabjerg Espesen.

En af måderne, som programchefen hjælper afdelingerne, er ved at afholde workshops i samarbejde med hospitalets forbedringsteam.

Forbedringsteamet – der består af otte konsulenter med vidt forskellige baggrunde, blandt andet en fysioterapeut og en økonom – blev etableret for næsten 10 år siden med det formål at arbejde aktivt for forbedringer på hospitalet, også udenom ‘Vælg Klogt’.

Vælg Klogt

I Danmark anslås det, at 20 pct. af behandlingerne i sundhedsvæsenet er overflødige. Det er her, ‘Vælg Klogt’ kommer ind i billedet.

‘Vælg Klogt’ begyndte i 2020 og er et samarbejde mellem Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber. Det er den danske udgave af Choosing Wisely, som har mere end 30 lande tilknyttet og 700 anbefalinger formuleret.

I alt er der udviklet 15 danske anbefalinger, som alle er evidensbaserede. Anbefalinger begynder som et tip fra patienter og læger og får inspiration fra andre landes Choosing Wisely-anbefalinger.

Alle kan tippe Vælg Klogt om unødvendig eller spildt behandling i sundhedsvæsenet via linket her.

Nerven i ‘Vælg Klogt’

Det er langt fra den eneste opgave Jakob Blaabjerg Espesen har takket ja til.

Ved indtrædelsen som programchef blev alle afdelinger bedt om forslag til konkrete opgaver, som Jakob Blaabjerg Espesen kunne dedikere sig til. Her tikkede hele 123 forslag ind i indbakken.

Blandt de forslag har et kvalitetsudvalg udvalgt fire kliniske og to administrative indsatser, som skal forbedres ud fra ‘Vælg Klogt’-mindsettet.

»De mange forslag viser, at der er stor opbakning og begejstring omkring projektet. Det er ekstremt positivt, for medarbejdernes engagement er nøglen i ‘Vælg Klogt’. De er jo nerven i alt det her,« siger Jakob Blaabjerg Espesen.

En af de udvalgte kliniske indsatser er at kigge på brugen af urinstix til udredning for urinvejsinfektion på sygehuset.

Der er stor forskel på, hvordan og hvornår de bruges på de forskellige afdelinger. Og formentlig desværre også en tendens til uhensigtsmæssig reaktion på de svar, de giver f.eks. i form af unødvendig antibiotikabehandling til patienten, siger Jakob Blaabjerg Espesen.

»Urinstix er et godt eksempel på et af de områder, hvor overbehandling kan skade patienten. For selvfølgelig skal en patient ikke have antibiotika, hvis der ikke er behov for det,« siger han.

3 målrettede initiativer

Det tredje og sidste niveau, som hospitalet opererer på, beror på en individualiseret opgave til afdelingerne.

Hospitalsledelsen har bedt alle afdelinger om at udvælge tre områder, hvor de vil forbedre sig. Det kan være alt fra at sende færre mails, til indsatser i ambulatoriet, fortæller Thomas Larsen.

Afdelingerne skal inden november i år meddele til hospitalsledelsen, hvilke ‘Vælg Klogt’-indsatser, de har valgt at fokusere på.

»De ansatte på afdelingerne ved bedst selv, hvor det giver mening for dem at sætte ind. Derfor har vi struktureret det sidste niveau med fokus på individuelle områder. Tilbage er fra ledelsens side at udvise tillid og støtte op om de initiativer, de vælger,« siger Thomas Larsen.

Læs også:

27. oktober 2023: Kulturen skal i behandling, hvis ‘Vælg Klogt’ skal lykkes

27. oktober 2023: Camilla Rathcke om opgør med nulfejlskultur: »Vi kan alle sammen komme til at begå fejl, uanset hvor dygtige vi er«