COVID-19
Vaccineforsker om Brostrøms dom over AstraZeneca-vaccine: En fornuftig beslutning
Udgivet:
Kommentarer (0)
»Det er helt tydeligt, at Danmark har været foregangsland - også globalt, så det kan vi godt kalde os verdensmestre i. Det var Danmark, der var først med at sætte vaccinen på pause ved at gøre opmærksom på, at der var de her sjældne sygdomsbilleder, og så har man i EU efterfølgende kigget på de her sygdomsbilleder og fundet, at der var en sammenhæng,« siger Camilla Foged, der er professor på Københavns Universitet med speciale i vacciner.
Der er for høj risiko forbundet med den fortsatte brug af AstraZenecas vaccine mod COVID-19, mener danske sundhedsmyndigheder, som indtil videre har afskrevet den fra det danske vaccineprogram. Vaccineforsker og professor Camilla Foged kunne ikke være mere enig.
De danske sundhedsmyndigheder har gjort det helt rigtige ved at droppe AstraZenecas COVID-19-vaccine, mener professor Camilla Foged.
Hun forsker i den farmaceutiske side af vacciner på Københavns Universitet og har i årevis arbejde med udvikling af vacciner.
»Jeg tænker, at det er en fornuftig beslutning, som vi kan være trygge ved, både som borgere og sundhedspersonale,« siger hun.
Tidligere i dag gjorde Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, på et pressemøde det klart, at brugen af AstraZenecas vaccine mod COVID-19 stopper i Danmark på grund af sammenhængen mellem vaccinen og forekomsten af lave blodplader, indre blødninger og blodpropper usædvanlige steder.
Overrasket over sandsynlighed for at få alvorlige bivirkninger
Camilla Foged overværede pressemødet.
Hun hæfter sig ved, at nye data fra et fælles dansk-norsk studie viser, at den særlige tilstand med blodpropper forekommer hos én ud af 40.000 vaccinerede med AstraZenecas vaccine mod COVID-19, og ikke kun hos 1 ud af 100.000, som ellers tidligere oplyst på baggrund af data fra Tyskland.
»Det overrasker mig, at Sundhedsstyrelsen vurderer, at risikoen for at blive ramt af den bivirkning er én til 40.000. Det præcise tal kender man ikke til, men det betyder, at det er en ret ofte forekommende bivirkning.«
»Det er stadig en relativ sjælden bivirkning, men da vi vaccinerer mange, vil den forekomme ofte, og vi kan ikke forudse, hvem der vil få den. Derfor kan vi hverken diagnosticere eller forebygge, så i teorien rammer den her bivirkning tilfældigt. Det kan være vores børn, os selv eller ægtefæller,« siger Camilla Foged.
Fortsat tillid er altafgørende
Camilla Foged er enig med Søren Brostrøm i, at beslutningen om den fortsatte brug af AstraZenecas vaccine må bygge på de aktuelle danske forhold.
»Vi har nu vaccineret en million personer i Danmark, heriblandt store dele af frontpersonalet, de sårbare og mange ældre. Epidemien er stabil i Danmark, og vi har sæsonen med os, så på den baggrund kan man godt tage vaccinen ud af programmet, uden at det får uoverskuelige konsekvenser,« vurderer Camilla Foged.
Hun nævner, at Danmark potentielt står til at modtage mRNA-vaccinen fra CureVac, som lige nu bliver gransket af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). EMA forventer at kunne lande en betinget godkendelse en gang i maj.
Camilla Foged har tidligere slået et slag for, at man bør værne om den danske vaccinetilslutning, som er relativ høj sammenlignet med f.eks. USA og andre europæiske lande som Tyskland og England.
»Det er stadig vigtigt, at befolkningen har tillid til vaccinerne, og det kan man ikke forvente, at befolkningen har, hvis der er en risiko for, at én ud af 40.000 personer bliver ramt af denne bivirkning. Det vil betyde, at en hel del vil blive ramt af de her blodpropper – nogle vil dø, og nogle vil få svære følgevirkninger. Det er f.eks. blodpropper i hjernen, vi taler om,« siger hun.
Del artiklen: