Vaccineforsker: Misvisende sammenligninger skader vaccine-tilslutning 

95 pct., 94 pct., 67 pct. og 59 pct.

Disse fire tal udgør de fire godkendte COVID-19-vacciners effektivitet målt på beskyttelse mod COVID-19.

Hvis ikke der var en så høj grad af dødelighed og indlæggelser, var det ikke en sygdom, som vi ville give megen opmærksomhed

Christian Wejse, læge, ph.d. og lektor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Producenterne bag vaccinerne er i rækkefølge Pfizer/BioNTech, Moderna, Johnson & Johnson og AstraZeneca.

Vaccinernes effektivitet bliver ofte brugt som fundament til sammenligninger vaccinerne imellem, og dermed kan man hurtigt forledes til at tro, at Pfizer/BioNTechs og Modernas vacciner klart er at foretrække, mens Johnson & Johnsons og AstraZenecas ikke er.

En sådan sammenligning er dog ikke helt retvisende, fortæller Christian Wejse, læge, ph.d. og lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

»Overordnet set udtrykker det nok, at der er forskel på, hvor godt de beskytter mod kliniske symptomer på COVID-19, men man kan ikke sammenligne dem én til én, fordi der kan være forskellige forhold, der spiller en rolle, såsom geografi, befolkninger og smittetryk.«

»Det er også derfor, at man ofte vælger at bruge metaanalyser til sammenligninger, fordi man så har mange studier og i sagens natur flere deltagere i studierne. Det giver et mere pålideligt estimat, end de enkelte studier gør,« siger han.

Mål på død og indlæggelser

Christian Wejse underviser i global sundhed og forsker blandt andet i vacciners effekt. Han har desuden for Sundhedsstyrelsen udarbejdet en medicinsk teknologivurdering om indførelsen af rotavirusvaccine i det danske vaccineprogram.

Da de kliniske studier bag målene for de fire COVID-19-vacciners effektivitet er udført på forskellige lokaliteter, med forskellige populationer og forskellige varianter, bør man alene af den årsag ikke bruge vaccinernes mål for effektivitet til at sammenligne dem, påpeger han.

Ifølge Christian Wejse er alle fire vacciner meget effektive, når man måler på dødsfald og svære sygdomsforløb med indlæggelser, og netop disse faktorer er enormt vigtige.

Det skyldes ifølge forskeren, at problemet med COVID-19 grundlæggende handler om, at sygdommen kan resultere i en overbelastning af sundhedsvæsenet på grund af svære sygdomsforløb og dødsfald.

»Hvis ikke der var en så høj grad af dødelighed og indlæggelser, var det ikke en sygdom, som vi ville give megen opmærksomhed.«

»Derfor er det lidt ærgerligt, at der har været meget fokus på vaccinernes evne til at beskytte mod symptomatisk COVID-infektion, fordi det mest interessante i virkeligheden er vaccinerne evne til at beskytte mod alvorlig infektion, indlæggelse og død. Og på det punkt ligner alle vaccinerne hinanden utroligt meget,« forklarer han.

Kan føre til lavere accept af vacciner

Christian Wejse nævner, at Johnson & Johnson har udført en stor del af deres kliniske studier i Sydafrika, hvor den sydafrikanske variant har vist sig ikke kun at være mere smitsom, men også mere resistent over for antistoffer.

Nu er der så også det med AstraZenecas vaccine, at den sandsynligvis kan give meget sjældne, men problematiske bivirkninger

Christian Wejse, læge, ph.d. og lektor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Derimod har Pfizer/BioNTech og Moderna udført deres kliniske studier på et tidligere tidspunkt i USA, hvor de mere smitsomme varianter endnu ikke var opstået.

»Det er ikke en rimelig sammenligning, hvis du sammenligner en vaccine afprøvet i en befolkning, der primært er smittet med en variant med nedsat følsomhed for antistoffer, med en vaccine afprøvet i en befolkning, der ikke er smittet med den variant,« siger han.

Ifølge Christian Wejse kan den slags sammenligninger resultere i en lavere accept af vaccinen i befolkningen, fordi mange ikke har en tilbundsgående forståelse af de forskellige faktorer, der påvirker resultaterne i de kliniske studier.

Alle sundhedsprofessionelle bærer et ansvar

Han mener, at det er tilfældet med AstraZenecas vaccine, som halvdelen af de adspurgte i en nylig dansk spørgeundersøgelse foretaget af YouGov ikke ønsker at modtage.

Til sammenligning var tilslutningen til de øvrige COVID-19-vacciner knap 80 procent.

»Nu er der så også det med AstraZenecas vaccine, at den sandsynligvis kan give meget sjældne, men problematiske bivirkninger. Men jeg vil tro, at selv uden disse blodpropper ville der være udbredt skepsis omkring vaccinen på grund af vaccinens effektivitet mod symptomer på COVID-19,« siger han.

Adspurgt om, hvem der bærer ansvaret for at sikre en god forståelse for vaccinerne mod COVID-19 i befolkningen, peger Christian Wejse på alle sundhedsprofessionelle.

»Det er alle os sundhedsprofessionelle, der har et ansvar. Men i første omgang vil det være dem, der udbyder vacciner, der skal kommunikere den her slags forbehold, når de anfører tallene for effektivitet. Det er heller ikke sådan, at informationen ikke er tilgængelig, men ansvaret gælder alle sundhedsprofessionelle, og jeg tror måske heller ikke selv, at jeg altid har gjort tilstrækkelig opmærksom dette,« siger han.

Forskel på landes sundhedsydelser er en faktor

Læge og ph.d. Nikolai Brun, der er enhedschef i Lægemiddelstyrelsens afdeling for medicinsk evaluering og biostatistik, kalder det et klassisk videnskabsteoretisk paradigme, at man ikke sammenligner mellem studier.

ENFORCE-studiet i Danmark er nok det første studie globalt set, hvor man bliver i stand til at sammenligne vacciner på tværs

Nikolai Brun, enhedschef i Lægemiddelstyrelsens afdeling for medicinsk evaluering og biostatistik

Mere lavpraktisk forklarer han, at vaccinernes effekt er beregnet ved at se på, hvor mange af de vaccinerede, der bliver syge, på trods af, at de er blevet vaccineret, sammenlignet med dem, der har fået inaktiv placebo.

Nikolai Brun hæfter sig også ved, at de tilgængelige sundhedsydelser i et land også har en betydning, da man i flere kliniske studier også har målt på alvorligheden af COVID-19-sygdom.

»Det vil sige, at man ikke helt kan sammenligne et studie, der måler på sygelighed, hvis det ene er udført i Brasilien, og det andet er udført i USA, hvor der er adgang til den fornemmeste sundhedsydelse, man kender,« siger han.

Nyt dansk studie vil sammenligne på tværs

Ifølge Nikolai Brun kan man kun sammenligne COVID-19-vaccinerne på tværs, hvis de indgår i det samme studie.

Netop det forsøger man på i et aktuelt studie ved navn ENFORCE i Danmark.

Forsøget ledes af Jens Lundgren, overlæge på Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, og Lars Østergaard, ledende overlæge for Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Det er sat i gang af Lægemiddelstyrelsen og styres og koordineres af en gruppe forskere i et samarbejde mellem Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet med inddragelse af Statens Serum Institut.

»ENFORCE-studiet i Danmark er nok det første studie globalt set, hvor man bliver i stand til at sammenligne vacciner på tværs. WHO laver noget tilsvarende, men der løber du igen ind i samme problem, fordi de ser på befolkninger fra forskellige lande,« siger Nikolai Brun.