Tyra Grove Krause: »Vi ved ikke, hvor længe ­pandemihukommelsen varer«

Coronapandemien er ovre den værste fase, og derfor bør vi allerede nu se på, hvordan vi forbereder os på den næste pandemi, som uundgåeligt kommer. Sådan lyder opfordringen i den nye bog ‘Hvordan håndterer vi fremtidens pandemier?’ af professor og leder af PandemiX Center på Roskilde Universitet Lone Simonsen.

Hun foreslår bl.a., at der bliver skabt et lager af værnemidler og test, som ligger klart, når den næste virus rammer. Det forslag bakker Tyra Grove Krause, faglig direktør ved Statens Serum Institut (SSI), op om. Hun påpeger, at der i begyndelsen af COVID-19 manglede viden om, hvor udbredt smitten var, og understreger vigtigheden af ‘et skalerbart testberedskab’.

Hele dataområdet har været en rigtig stor udfordring, og det skal vi arbejde videre med

»Ret tidligt under COVID-19 endte vi i den situation, at vi ikke havde tilstrækkeligt testudstyr til at kunne teste de relevante rejsende. Vores lagre af værnemidler og testudstyr blev nemlig også påvirket af den nedlukning, der havde været i Kina, og vi løb simpelthen tør for vare som engangsbakker og prøverør, der skulle bruges til testene,« siger Tyra Grove Krause og fortsætter:

»Så vi vil gerne have et bedre testberedskab, så vi kan sikre, at der er den nødvendige kapacitet, når der opstår en ny virus. Vi vil også gerne have alternative og mere fleksible måder at teste på. Det kan eksempelvis være, at vi skal lave screeninger i lufthavne eller ved grænseovergange for at finde ud af, hvor smitten kommer fra,« siger Tyra Grove Krause, som er faglig direktør for Epidemiologisk Infektionsberedskab hos SSI.

Bedre it og datadeling

Lone Simonsen opfordrer i sin bog også til, at der bliver lavet en plan for fremtidens pandemier, mens den nuværende pandemi endnu er frisk i hukommelsen. Den opfordring er Tyra Grove Krause også enig i.

»Vi ved ikke, hvor længe pandemihukommelsen varer. Vi må bare håbe, at alle husker, at vi har haft en pandemi med store samfundsmæssige konsekvenser, og at det kræver noget investering at have et fleksibelt infektionsberedskab, der hurtigt kan skaleres op. Og så skal vi huske at lægge nye planer, mens vi stadig har præsent, hvad der gik galt, og hvad vi kan gøre bedre,« siger Tyra Grove Krause.

Læs også: Ny bog af Professor Lone Simonsen: »Vi havde mistet ­respekten for pandemier«

Det er ikke kun et fleksibelt testberedskab, som den faglige direktør mener, at der kan forbedres til næste gang. En bedre it-infrastruktur og deling af data er også på listen. Under COVID-19 havde SSI udfordringer med at få skabt data over smitten og få den delt eksempelvis med kommunerne.

»Databehovet har været helt vildt stort. Vi har lavet opgørelser af smitte på plejehjem, skoler, i sogne og helt nede i boligområder, for at man kunne fokusere forebyggelsesindsatserne. Det havde vi som udgangspunkt ikke data eller mandskab til at gøre. Så det var nogle helt nye overvågningssystemer, vi skulle sætte op.«

»Det har også været en udfordring at få data ud til dem, som sad på forebyggelsen lokalt og skulle agere på den. Vores it-infrastruktur har ikke været stærk nok til de store datamængder, vi skulle arbejde med, så vi har måttet opjustere vores servere ad flere omgange. Hele dataområdet har været en rigtig stor udfordring, og det skal vi arbejde videre med,« siger Tyra Grove Krause.

Smitte mellem dyr og mennesker

COVID-19 er en zoonose, som er en sygdom, der kan smitte fra dyr til mennesker. Både SARS- og MERS-udbruddene i hhv. 2003 og 2012 var også zoonoser. Pandemien har ifølge Tyra Grove Krause endnu en gang fremhævet betydningen af at være opmærksom på nye zoonoser.

»COVID understregede, hvor vigtigt det er, at man ikke kun kigger på mennesker, men også dyr. Det så vi med mink-udbruddene. Der var det utrolig vigtigt, at vi arbejdede tæt sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed og beredskabet i Fødevarestyrelsen. Vi fik udvekslet information på tværs, så vi i detaljer kunne undersøge de smitteveje, der var mellem mink og mennesker.«

»Det er ret sandsynligt, at den næste pandemi også bliver en zoonose, som både kan smitte dyr og mennesker. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat har en ‘one health’-tilgang til nye epidemiske trusler. Det vil sige, at vi har et tæt samarbejde på tværs af sektorer, der arbejder med sundhed for dyr og mennesker og miljøet,« siger Tyra Grove Krause.