Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

COVID-19

Trods tredje bølge sover Lars Østergaard godt om natten

Udgivet:
Kommentarer (0)

Der er en helt anden ro over forberedelserne til den anden COVID-19-vinter i Danmark på Afdeling for ­Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital. Hvis blot coronavirus opfører sig nogenlunde som i de første bølger, har ledende overlæge Lars Østergaard nemlig erfaringen at trække på, når det kommer til ­planlægning, behandling og arbejdsmiljø.


Mens smittetallene stiger, og epidemien har fået godt fat i både børn og uvaccinerede, er der travlt, men roligt på Afdeling for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital. Lige nu i begyndelsen af december er der 10 indlagte med COVID-19 og langt op til de 40, der er den foreløbige rekord. Og til forskel fra foråret 2020 er der både masser af redskaber i værktøjskassen og en stor tiltro til systemet.

»Medicinsk har vi fået en hel række af muligheder, som Remdesivir, binyrebarkhormon, monoklonale antistoffer, antivirale tabletter, vacciner og testkapacitet. Det er nye landvindinger, og nu ved vi, hvad der virker på patienterne både før og efter, at de bliver indlagt,« siger ledende overlæge Lars Østergaard og fortsætter:

»Jeg håber meget, at de nye behandlinger og vaccinerne vil være i stand til at mindske presset på hospitalsvæsenet i vinteren. Men man ved dog aldrig med en ny virusvariant som f.eks. omikron, så vi kan komme til at stå med en gamechanger-variant, der kræver nye hurtige omstillinger.«


Tredje COVID-bølge på vej ind over DanmarkMens hospitalssengene atter fyldes med COVID-patienter, bliver andre behandlinger udskudt. Samtidig er omikron-varianten blevet til samfundssmitte, og i dag træder nye restriktioner i kraft. Selvom hospitalerne kan trække på erfaringer fra tidligere bølger, er spørgsmålet, hvor godt rustet de reelt er til opgaven, og hvor længe arbejdsmiljøet kan holde til, at COVID igen er det altoverskyggende fokuspunkt. For at få svar på de spørgsmål har Dagens Medicin interviewet fagfolk fra fire udsatte specialer, om hvad de har lært, og hvad det betyder for vinterens prioriteringer?


For det handler ikke kun om, at nye behandlinger er blevet tilgængelige – i Danmark har vi også været hurtige til at omstille os, og det giver ro i maven i Aarhus.

»Som læge har jeg lært, at når det virkelig gælder, og der skal ske noget hurtigt, så har vi også et samfund og et system, der er parat til at tilpasse sig udfordringerne, når det f.eks. kommer til at introducere ny behandling og implementere nye tiltag hurtigt. Det har været alfa og omega, og vi er også fremadrettet dybt afhængige af at kunne omorganisere os i rekordfart,« siger Lars Østergaard.

Fokus på arbejdsmiljøet

Da første og anden bølge ramte, havde det store konsekvenser for frontpersonalet, fordi opgaven simpelthen var så massiv. Lige på det punkt synes den ledende overlæge, at han godt kunne have gjort det bedre.

»Som afdelingsledelse kendte vi ikke den nye opgaves fulde omfang, når det kom til vores interne organisering på afdelingen, og hvad det krævede af omorganisering, mobilisering, personaleressourcer og ledelse. Den erfaring forsøger vi nu at høste af, så vi heldigvis står et helt andet sted i dag,« siger Lars Østergaard.

Især sygeplejerskerne har været hårdt ramt af udfordringer på arbejdsmiljøet, fortæller han.

»Vi har haft sygeplejersker, der har arbejdet både for længe og for hårdt, og samtidig har været udsat for smitte og senfølger. Men overalt på afdelingen var der trætte ansigter, mens der stadig skulle gøres, skaffes og laves om. Selv vores træthed var træt,« siger Lars Østergaard og maler et billede af en afdeling, der var helt skeløjet af træthed.

Mit personale må være verdens sejeste, for de er her endnu

Det betyder, at der bliver taget helt andre hensyn, mens tredje bølge former sig i horisonten.

»Vi har lært at gribe arbejdsprocesser an på en anden måde og sikre, at der er nogle til at tage over, når trætheden sætter ind. Det er vi ved at træne og forberede, så vi kan sikre aflastning. Vi har også indgået en aftale med hospitalsledelsen om en belastningsklausul, der sætter et loft for, hvor mange patienter vi kan håndtere med det personale, vi har nu,« siger Lars Østergaard.

Han beroliger da også personalet med, at denne gang kommer de ikke til at blive overbelastet på samme måde. Det er der planer for at undgå, og personalet er klar til at tage endnu en tørn.

»Mit personale må være verdens sejeste, for de er her endnu. De arbejdede under umenneskelige vilkår, da pandemien ramte, og selvfølgelig skal de forsikres om, at det ikke gentager sig.«

Skuffen fuld af planer

Under første bølge var der en stemning af at lægge skinnerne, mens man kørte på dem, og det var bl.a. det, der var med til at udtrætte personalet.

»Vi laver planer for, hvordan vi kan omstille andre dele af hospitalet til COVID, hvis det bliver nødvendigt. Hvem skal passe dem, hvordan skal de behandles, hvor skal de ligge, og hvor lange indlæggelser regner vi med? Alt det vidste vi ikke noget om, da pandemien ramte, men nu har vi erfaringer at planlægge ud fra,« siger Lars Østergaard.


Læs også:

COVID-patienter presser kirurgisk afdeling længere væk fra kerneopgaven

Stormfloden er redet af, men digerne begynder at være tyndslidte

Kronikerne må ikke drukne i næste coronabølge


Smittetallene har slået alle tidligere rekorder, og Mette Frederiksen, Søren Brostrøm og Magnus Heunicke er igen begyndt at tone frem på danskernes tv-skærme med jævne mellemrum, men Lars Østergaard er ikke overrasket over tallene. De er som forventet, og vi har erfaringen nu.

»Vi står på et helt andet vidensgrundlag nu og kan planlægge med ro i sjælen. Jeg sover for det meste godt om natten, er fuldstændigt rolig, når jeg står op, og når jeg tager hjem fra arbejde. Det kan jeg godt love for, at jeg ikke var for et år siden. Det kan godt være, at det så sådan ud udenpå, men det var jeg bestemt ikke indeni, fordi der var alt, alt for mange ubekendte faktorer. Det er der ikke nu,« siger Lars Østergaard.

Coronavirus kan dog overraske f.eks. med nye varianter, og han understreger, at selvom vi står et andet sted rent planlægningsmæssigt, så er der fortsat ubekendte faktorer nok, som kan give en travl og hektisk vinter. Det kræver hurtig omstilling, og det er ikke nok med én plan i skuffen på chefkontoret i Aarhus, hvis plan A ikke længere fungerer.

»Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske resten af vinteren, om 2 år, 10 år eller 100 år, men vi kender alligevel grundpræmissen for det nye coronavirus, så vi bedre kan arbejde på at få en plan B, C og D på plads. Vi er klar.«

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere