Stort dansk-svensk forskningsprojekt skal afdække senfølger ved COVID-19

15 forskere fra forskellige kliniske forskningsmiljøer i Danmark og Sverige er gået sammen om et stort forskningsprojekt, der skal gøre dem klogere på senfølger til COVID-19.

Vi kan med projektet få klarhed over problemets omfang, og hvordan vi kan hjælpe de ramte med at finde ud af, hvor ramte de egentlig er, og hvad vi kan gøre for at få dem tilbage til et normalt liv igen

Preben Homøe, professor i øre, næse- og halssygdomme, Sjællands Universitetshospital

Millioner af mennesker er verden over blevet smittet med COVID-19, og for mange af dem forsvinder belastningen på kroppen ikke, bare fordi virus er nedkæmpet. De slås med senfølger i form af tab af lugte- og smagssanserne, vejrtrækningsproblemer, kronisk træthed, smerter, koncentrationsbesvær mm.

Indtil nu har læger ikke haft overblik over, hvem der er i særlig risiko for at udvikle senfølger til COVID-19, eller hvordan de skal behandles.

Det skal et nyt forskningsprojektet være med til at ændre på.

»Vi kan med projektet få klarhed over problemets omfang, og hvordan vi kan hjælpe de ramte med at finde ud af, hvor ramte de egentlig er, og hvad vi kan gøre for at få dem tilbage til et normalt liv igen. Det kræver dog, at man kender til årsagen til senfølgerne, graden af senfølger, og om en given behandling overhovedet har en effekt,« fortæller Preben Homøe, der er professor i øre, næse- og halssygdomme på Sjællands Universitetshospital.

Forskningsprojektet er finansieret med støtte på 27 mio. kr. fra EU’s Interreg for Øresund-Kattegat-Skagerrak (ØKS). Interreg ØKS giver støtte til projekter mellem danskere, svenskere og nordmænd, som samarbejder om at løse fælles problemstillinger.

Genetiske varianter for senfølger skal kortlægges

En del af projektet går ud på at identificere, hvem der er i risiko for at udvikle senfølger til COVID-19, og hvem der formentlig går fri.

Den del af projektet står blandt andet Gesche Jürgens, som er klinisk forskningslektor og overlæge på Klinisk Farmakologisk Enhed på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, for.

I delprojektet skal Gesche Jürgens med sine kollegaer identificere, hvad der karakteriserer personer, som oftere end andre udvikler senfølger. Blandt andet tyder det allerede nu på, at kvinder over 40 år oftere udvikler senkomplikationer og har svært ved at komme tilbage på deres foregående funktionsniveau.

I forskningsarbejdet vil Gesche Jürgens i samarbejde med kollegerne fra Sverige også undersøge, om der kan identificeres en given genetisk disposition for udvikling af senfølger.

Det skal ske med indsamling af blodprøver fra 500 personer, hvor forskerne vil undersøge, om specifikke genetiske varianter ser ud til at være hyppigere repræsenteret hos personer, som udvikler senfølger, sammenlignet med et bredt udsnit af befolkningen.

Kan forskerne identificere gener, hvor varianter ser ud til at være involveret i risikoen for at udvikle senfølger til COVID-19, er det også muligt at få et bedre indblik i de bagvedliggende mekanismer.

»Bedre forståelse af mekanismerne bag senfølger til COVID-19 kan ydermere gøre os i stand til bedre at behandle dem. Derfor kan der ligge værdifuld viden i vores arvemasse, som vi i det her projekt forsøger at få frem,« siger Gesche Jürgens.

Forskeren uddyber, at viden om den genetiske komponent i risikoen for at udvikle senfølger også kan benyttes prognostisk til at fortælle folk i høj risiko, hvorfor det er vigtigt, at de bliver vaccineret.

Vil vide hvorfor folk mister lugtesansen

I den del af forskningsarbejdet, som Preben Homøe står for, er fokus på at finde ud af, hvorfor så mange personer med COVID-19 udvikler senfølger i form af tab af lugte- og smagssans.

Cirka syv ud af ti personer, der smittes med COVID-19, mister lugte- og smagssansen i kortere eller længere tid. En tredjedel af dem har ifølge Preben Homøe risiko for ikke at få den tilbage. Det gør tabet af lugte- og smagssanserne til den mest dominerende senfølge til COVID-19.

I forskningsarbejdet er der blevet etableret en decideret klinik til at tage sig af personer, som præsenterer med tab af lugte- og smagssans. På klinikken vil forskerne og lægerne først og fremmest vurdere omfanget af senfølgen ved først at undersøge, i hvilken grad folk har mistet eksempelvis lugtesansen, eller om den er blevet ændret, så folk lugter ting, som ikke er der. Efterfølgende er det et spørgsmål om at finde ud af, hvad forskellige typer af behandlinger kan gøre for patienterne.

Blandt andet har lugtetræning og binyrebarkhormon indikeret at have en vis form for effekt på genetableringen af lugtesansen.

»Det er nogle af de ting, som vi vil undersøge. Hvad præsenterer patienterne sig typisk med, og kan vi gøre noget for at hjælpe dem? Samtidig er det et vigtigt mål med det her forskningsarbejde, at vi ikke lægger yderligere pres på et i forvejen presset sundhedsvæsen. Derfor bliver en del af forskningen baseret på at udvikle en app i øre-næse-halsspeciallægepraksis for at forbedre og ensrette undersøgelsen af patienterne. Derved får vi bedre testmuligheder sammen med et intelligent spørgeskema, som løfter kvaliteten af behandlingen,« siger Preben Homøe og fortsætter:

»Patienten kan sidde hjemme i sofaen og besvare spørgsmål om sine gener og lugte- og smagsforstyrrelser i fred og ro. Data herfra kommer direkte ind i lægens journal, og når lægen møder patienten i klinikken, kan der gennemføres en omfattende undersøgelse af lugte- og smagssansen i speciallægepraksis eller hos os i lugte- og smagsklinikken på Sjællands Universitetshospital.«

Arbejdet med at udvikle appen hjælper øre-, næse- og halsspecialist Peter Tingsgaard i Slagelse forskerne med i samarbejde med tre andre øre-, næse- og halsklinikker.

Et handikap ikke at kunne lugte eller smage

Preben Homøe uddyber, at selvom tab af lugte- og smagssans er den mest almindelige senfølge til COVID-19, hvor op imod 10 pct. døjer med det i lang tid efter smitten, er der indtil videre ikke udført mange undersøgelser af, hvorfor det sker, og hvad der kan gøres ved det.

Årsagen har formentlig været, at tab af lugtesansen ikke er blevet set som lige så alvorligt som eksempelvis vejrtrækningsproblemer, kronisk træthed eller smerter i hele bevægeapparatet.

Preben Homøe advarer dog imod at negligere, hvad det vil sige at miste lugte- og smagssanserne i lang tid eller måske kronisk.

»Det er sådan med mange af de her senfølger til COVID-19, at de lapper ind over hinanden. Har man ondt i kroppen og er træt, går det ud over arbejdsevnen, og folk bliver ofte deprimerede. Det samme kan ske, når folk mister lugtesansen og ikke kan smage maden eller dufte det nyslåede græs eller deres børns hår. I en af vores tidligere undersøgelser har vi spurgt ind til det her blandt personer med COVID-19, og der fandt vi ud af, at det er ret væsentligt for det mentale velbefindende, at man kan lugte og smage,« siger Preben Homøe, der ser frem til samarbejdet med sine svenske kolleger og de privatpraktiserende øre-næse-halslæger.

Samarbejdet mellem forskerne fra Sverige og Danmark begejstrer også regionsmedlem Egon Bo, der er Region Sjællands repræsentant i Interregs ØKS.

»COVID-19 er en virus, der spreder sig og rammer mange mennesker. For nogle betyder det senfølger, som påvirker deres liv. Derfor er det vigtigt at finde modgiften mod senfølgerne. Nu kommer vi i gang med professionel forskning på området, og jeg tror, at det her projekt kommer til at gøre en forskel. De 27 millioner kroner fra Interreg for Øresund-Kattegat-Skagerrak (ØKS) viser, at det nytter noget at sætte sig sammen med andre og deltage i projekter med kollegaer udenfor Danmark,« siger han.

Egon Bo opfordrer desuden endnu flere forskere til at søge midler fra Interreg ØKS.