Stor covid-rapport: Smitten kunne ikke undgå at ramme ældreplejen

COVID-19 var årsag til en mindre, men statistisk signifikant overdødelighed blandt beboere på plejecentre i vinteren 2020/2021. Men overdødeligheden er ikke anderledes end overdødeligheden ved tidligere epidemier med influenza.

Det viser en ny og omfattende undersøgelse, som VIVE står bag. VIVE har lavet undersøgelsen, efter at et flertal i Folketinget har ønsket en uvildig undersøgelse af baggrunden for COVID-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i perioden fra januar 2020 til april 2021.

»Ældre på plejehjem har generelt en høj dødelighed uagtet en pandemi eller ej. Det er primært Region Hovedstaden, der er årsag til den signifikante overdødelighed omkring årsskiftet. På landsplan er der kun mindre overdødelighed og ikke større overdødelighed, end vi har set under tidligere influenzaepidemier,« siger projektchef Pia Kürstein Kjellberg, som har været med til at lave undersøgelsen.

Lære af pandemien

Et flertal i Folketinget har ønsket en uvildig undersøgelse af baggrunden for COVID-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i perioden fra januar 2020 til april 2021.

Formålet er at følge op på og drage læring af udviklingen, så den kan omsættes til forbedringer i epidemihåndteringen og sikre en bedre beskyttelse af ældre og sårbare borgere i fremtiden.

Hun ved godt, at det ikke er til at sammenligne COVID-19 en til en med tidligere epidemier, fordi omfanget af restriktioner har været noget helt andet, men sammenligningen kan bruges til at konstatere, at overdødeligheden på plejehjemmene ikke har været større under COVID end under tidligere epidemier med influenza.

Danmark har klaret sig godt sammenlignet med andre lande, hvor overdødeligheden ikke er steget i samme grad under pandemien, som det har været tilfældet i andre lande.

Under første bølge lå Danmark på en dødelighed på lidt under 5 pct., mens Sverige lå på 6 pct. og England/Wales på 9 pct. Under anden bølge steg dødeligheden i flere lande, mens den lå lavere i Danmark.

Hygiejne som vigtigt indsatsområde

Når der er smitte i lokalbefolkningen, er det uundgåeligt, at den ikke også rammer ældre på plejehjem og ældre, som får hjælp af hjemmeplejen.

En analyse af smittekilder viser, at personalet mere hyppigt end de pårørende har været kilde til smitte af de ældre på plejehjem. Dette afspejler både, at medarbejderne er testet mere systematisk end de pårørende, og at de pårørende i perioder har haft begrænset adgang til plejecentre.

»Så længe vi har et åbent samfund, hvor personalet har børn, der går i skole og daginstitutioner, kan vi ikke undgå, at nogle ældre, der får hjælp, bliver smittet,« siger Pia Kürstein Kjellberg.

Vaccinerne var den altafgørende årsag til, at smitteudviklingen stoppede, men i situationer med smitte spiller hygiejne også en stor rolle. Her viser undersøgelsen, at der har været flere udfordringer i kommunerne.

Alt peger på, at hvis de andre initiativer for smitteforebyggelse er i orden, er det ikke i samme omfang nødvendigt med besøgsrestriktioner

Pia Kürstein Kjellberg, projektchef, VIVE

»Hygiejne er en af de helt basale tiltag, der kan forebygge smitte. Hygiejne er et vigtigt indsatsområde, men hygiejnen på ældreområdet er udfordret, fordi der er mange skiftende medarbejdere med varierende kompetenceniveau. Medarbejderne har brug for vedvarende supervision og sparring, hvis de skal opretholde høj hygiejnestandard,« siger Pia Kürstein Kjellberg.

Det kan konstateres, at kommuner, der på forhånd havde etableret en hygiejneorganisation, har klaret sig bedre, end kommuner uden et særligt fokus på hygiejne.

Undersøgelsen peger på, at hjemmeplejens medarbejdere og plejehjemspersonalet har brug for løbende sparring. Dette vanskeliggøres af, at nogle kommuner opdeler sygeplejen og hjemmeplejen, så der er begrænset adgang fra hjemmeplejen til sygeplejen.

»Du kan lave alle mulige vejledninger og instruktioner om hygiejne, det vigtige er, at de tager udgangspunkt i virkeligheden, hvor medarbejderne arbejder i borgerens hjem, og i mange tilfælde kommer direkte fra cyklen. Hygiejne er væsentligt, og det er det stadig på denne side af pandemien. Der skal være et vedvarende fokus fra både ledelses- og politisk side på området, hvis det skal prioriteres og forbedres,« lyder det fra Pia Kürstein Kjellberg.

Besøgsrestriktioner med diffus effekt

VIVEs analyse har fundet frem til syv temaer, der alle er centrale for hjemmeplejens og plejecentrenes muligheder for at forebygge og håndtere smitte. Det vedrører: Hygiejne, nationale retningslinjer, værnemidler, isolation og besøgsrestriktioner på plejecentre, test og vaccination.

Under fremtidige epidemier vil det give rigtig god mening at skubbe den almene dansker tilbage i køen og prioritere de ældre og ældreplejens medarbejdere til test og hurtig afklaring på smitte

Pia Kürstein Kjellberg, projektchef, VIVE

Alle tiltag opleves som meningsfulde og virkningsfulde for de interviewede ledere og medarbejdere i undersøgelsen med undtagelse af besøgsforbud og besøgsrestriktioner på plejecentre.

Internationale studier har vist, at besøgsrestriktioner har en diffus effekt i forhold til at forebygge smittespredning. Her er en af grundene igen, at er der smitte i lokalsamfundet, kan smitten ikke undgås blandt den ældre befolkning.

»Der blev brugt meget krudt på at gennemføre og opretholde besøgsrestriktioner under epidemiens første faser. Alt peger på, at hvis de andre initiativer for smitteforebyggelse er i orden, er det ikke i samme omfang nødvendigt med besøgsrestriktioner. Du kan vejlede og forebygge dig ud af mange ting ved at tilbyde værnemidler og rådgive om, hvordan besøg kan gennemføres,« siger Pia Kürstein Kjellberg.

Screeningstest kom sent

Nogle aktører peger på, at man skulle have sat tidligere ind med den generelle nedlukning af samfundet, hvis ønsket alene havde været at undgå dødsfald på plejecentre. De har imidlertid også forståelse for, at der er andre hensyn – og herunder et hensyn til skolebørnene og deres mentale trivsel – i en situation med stigende smitte.

Det man kan gøre i en situation med stigende smitte, hvor det samtidig er ønsket at holde samfundet åbent, er, at screeningsteste borgere og personale hyppigt – og at sikre, at de hurtigt kan få adgang til og svar på test, hvis de får symptomer på COVID.

»Under fremtidige epidemier vil det give rigtig god mening at skubbe den almene dansker tilbage i køen og prioritere de ældre og ældreplejens medarbejdere til test og hurtig afklaring på smitte,« siger hun.

»Det er én af de ting, jeg vil anbefale at gøre anderledes næste gang.«