’Spørg en læge om coronavirus’ trækker stikket

I præcis to år har over 200 læger arbejdet frivilligt med at besvare spørgsmål om coronavirus fra interesserede og bekymrede danskere i en gruppe på Facebook.

Gruppen ’Spørg en læge om coronavirus’ blev oprettet af en læge for at hjælpe danskerne med tvivl og spørgsmål om den ukendte sygdom COVID-19 og for at aflaste kollegerne på hospitalerne.

Men eftersom myndighederne ikke længere betegner coronavirus som en samfundskritisk sygdom, og fordi de fleste danskere efterhånden ved, hvor de skal finde viden om COVID-19, så trækker gruppen stikket i morgen og nedlægger sig selv.

‘Spørg en læge om coronavirus’

I 2020 fik Facebookgruppen ‘Spørg en læge om coronavirus’ Patientsikkerhedsprisen, der uddeles af Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

I 2021 opdagede man, at der var en af de frivillige, som udgav sig for at være læge, uden at være det. Det medførte en stramning af kriterierne for at kunne være medlem af den parallelle frivillige lægegruppe.

Gruppen havde pr. 1. marts i år 63.400 medlemmer.

Undervejs har over 200 læger brugt deres fritid på at svare på danskernes spørgsmål.

Det var læge Elif Orbe, der fik ideen til gruppen tilbage i de dage for to år siden, da Mette Frederiksen lukkede landet ned.

På det tidspunkt var Elif Orbe på barsel og sad med sin nyfødte søn på armen og fulgte med i pressemøderne og coronavirussens fremmarch i Danmark.

Hun var frustreret over, at hun ikke kunne være til stede og hjælpe kollegerne på hospitalet. Sammen med en kollega, læge Andreas Pihl, etablerede de derfor gruppen og begyndte at lukke interesserede danskere ind.

Samtidig søgte de i deres netværk efter læger, der ville hjælpe til med at besvare spørgsmål i Facebookgruppen, og dem var der hurtigt omkring 100 af.

Efterhånden som antallet af medlemmer i gruppen voksede, kom flere læger til, og da gruppen var på sit højeste, var over 200 læger med. I runde tal har lægerne svaret på spørgsmål fra de mere end 60.000 medlemmer af gruppen.

»Jeg havde forestillet mig, at behovet var stort, men jeg havde ikke forestillet mig, at gruppen ville vokse så meget. Da vi var 30.000 medlemmer, syntes vi, det var mange, men i dag har gruppen over 60.000 medlemmer,« fortæller Elif Orbe.

Danskerne var utrygge ved den nye virus og havde mange spørgsmål, og gruppen kunne derfor tage noget af det tryk, der ville være på eksempelvis almen praksis, hvor danskerne typisk ville henvende sig med spørgsmål.

Travl gruppebestyrer med dobbeltrolle

Elif Orbe har haft travlt de seneste par år, hvor hun dels har besvaret spørgsmål i Facebook-gruppen, og dels har administreret den store skare af læger, som frivilligt har hjulpet til.

Sideløbende har lægerne haft en lukket ’lægegruppe’ på Facebook, hvor de har hjulpet hinanden og bl.a. har diskuteret svar på spørgsmål fra medlemmerne, hvis svaret ikke var helt enkelt, eller der var tvivl.

»Vi kunne hjælpe ved at svare på de mange forholdsvis enkle tvivlsspørgsmål, som medlemmerne havde. Folk var meget usikre og forvirrede i starten. Var man i risikogruppen? Hvilke forbehold skulle man tage? Og hvordan undgik man at blive smittet?«

Misinformation har også fyldt meget i gruppen, og der er blevet brugt meget tid på at imødegå den. En lille del af de mange frivillige læger tog sig især af at fremlægge fakta omkring især podepinde og vacciner og har brugt tid på at sætte sig ind i studier og resultater for at kunne svare bedst muligt.

»Jeg ser det som vigtigt, at fagpersoner udtaler sig stringent ud fra fakta omkring corona i den situation, vi har været i. Det kunne haveendt fatalt, hvis misinformationen havde fået lov at gro uden et modspil,« siger Elif Orbe.

De fleste danskere i ’Spørg en læge om coronavirus’-gruppen har været glade for lægernes grundige gennemgang og fremlæggelse af evidens, der kunne belyse forskelligt misinformation, fortæller hun. Men lægerne er også blevet mødt af både trusler og hån fra dem, som ikke var enige.

Myndigheder modbeviste ikke misinformation

En af de ting, der undrer Elif Orbe, er, at myndighederne ikke i højere grad har taget sig af at modbevise den misinformation, som hærgede undervejs.

»Man kunne have ønsket, at Sundhedsstyrelsen eller Statens Seruminstitut havde taget sig af de mest presserende rygter og manet dem til jorden, ligesom man gjorde, da det blev påstået, at en 11-årig dreng angiveligt skulle have fået hjertestop i Solrød. Dér tog myndighederne action – og beviste, at det ikke passede. Jeg ville godt have set, at de tog fat i nogle af de andre ting, som florerede.«

Den 15. marts er det præcis to år siden, at Facebookgruppen så dagens lys, og derfor også en velegnet dato at afslutte arbejdet på.

»Det er det rigtige tidspunk at lukke gruppen. Jeg har brugt mange timer på Facebook-gruppen, og jeg har også været glad for at svare på spørgsmål og for alt det, vi har skabt bagom mellem de mange frivillige læger. Vi beholder vores parallelle lægegruppe og chat indtil videre, for vi har haft det sjovt med hinanden online og skabt et stærkt fagligt og socialt sammenhold. Det har været en spændende rejse – så det er lidt bitter sweet.«

»Men det er dejligt, at vi nærmer os en mere normal hverdag, og danskerne ved i dag godt, hvor de kan hente de rigtige informationer, hvis der er noget, de er i tvivl om. Så på den måde er det godt. Nu kan min mand få sin kone tilbage.«