SARS-CoV-2 kan fortsat findes i tarmen efter en negativ PCR-test i halsen

Når man tester negativ på en PCR-test for COVID-19 i halsen, har man så virus i kroppen eller ej?

Det har man ikke, vil de fleste nok sige, men så simpelt er svaret ikke.

Har man virus i kroppen uden at vide det, udgør det potentielt set en smitterisiko, hvilket særligt for plejekrævende personer som børn eller ældre på et plejehjem kan være relevant at have for øje

Suzette Sørensen, Lektor og seniorforsker, Klinisk Institut ved Aalborg Universitet og Regionshospital Nordjylland

For de fleste mennesker betyder det nok ikke så meget for deres smitterisiko, men det kan det muligvis gøre for børn og ældre, hvor andre end dem selv kan komme i kontakt med deres afføring.

»Vores studie bekræfter, at man godt kan teste positiv for SARS CoV-2 i tarmen, efter man tester negativ for virus i svælget. Har man virus i kroppen uden at vide det, udgør det potentielt set en smitterisiko, hvilket særligt for plejekrævende personer som børn eller ældre på et plejehjem kan være relevant at have for øje,« fortæller en af forskerne bag studiet, Suzette Sørensen, der er lektor på Klinisk Institut ved Aalborg Universitet og seniorforsker på Regionshospital Nordjylland.

Forskningen er offentliggjort i Frontiers in Medicine.

Positiv i tarmen i 29 dage længere end i svælget

I studiet gjorde forskerne meget simpelt det, at de testede 42 indlagte patienter med en positiv PCR-test fra en svælgprøve for COVID-19 for, om de også testede positive på en prøve fra endetarmen.

Tidligere har kinesiske studier indikeret, at personer med COVID-19 også i 50 pct. af tilfældene kan teste positive for coronavirus i endetarmen.

Ud af de 42 personer testede 23 positive for coronavirus i endetarmen, hvilket svarer til 54,8 pct. og altså på linje med de tidligere kinesiske studier.

Forskerne gjorde efterfølgende det, at de løbende testede nogle af forsøgsdeltagerne med både PCR-test af prøver fra svælget og endetarmen, indtil begge prøver testede negativt.

Resultatet af den videre undersøgelse var en blandet landhandel.

Taler vi om indlagte patienter på et hospital, kan man forestille sig forskellige scenarier, hvor det kan være uhensigtsmæssigt for risikoen for smittespredning, hvis en patient med SARS CoV-2 i kroppen bliver testet negativ og indlagt med patienter uden COVID-19

Suzette Sørensen, Lektor og seniorforsker, Klinisk Institut ved Aalborg Universitet og Regionshospital Nordjylland

Nogle patienter testede først negativ i tarmen, før de testede negativ i svælget, andre testede negativ begge steder på sammen tid, mens en tredje gruppe testede negativ i svælget før i tarmen.

To af patienterne testede først negativ i tarmen hhv. 23 og 29 dage efter, at de testede negativ i svælget.

Der var ingen forskel i sværhedsgraden mellem patienter, der testede positive og negative for SARS-CoV-2 i tarmen.

»Vi kan ikke sige noget om det kvantitative i så lille et studie, men vi kan vise, at det i hvert fald er muligt at teste positiv for coronavirus i tarmen i en måned efter, at man ikke længere tester positiv i svælget. Taler vi om indlagte patienter på et hospital, kan man forestille sig forskellige scenarier, hvor det kan være uhensigtsmæssigt for risikoen for smittespredning, hvis en patient med SARS CoV-2 i kroppen bliver testet negativ og indlagt med patienter uden COVID-19,« forklarer Suzette Sørensen.

Kan muligvis smitte andre via afføringen

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad smitterisikoen er for personer, der tester positive for coronavirus i tarmen, men ikke i svælget.

Det har forskerne ikke undersøgt i deres studie, men andre studier har indikeret, at det kan gå begge veje.

Suzette Sørensen fortæller, at nogle studier har peget på, at virus muligvis stadig kan smitte, hvis den er til stede i tarmen, mens andre studier har indikeret meget lav risiko for smittespredning.

Det hele kommer ifølge forskeren nok an på hygiejnen og risikoen for, at virus fra afføringen kommer i kontakt med andre mennesker.

»Fra SARS-udbruddet (også en coronavirus, red.) i Asien i 2003 var der spekulationer om, at nogle personer smittede hele deres opgang med SARS på grund af den specifikke måde, som blikkenslagerarbejdet var udført på i bygningen, hvilket muliggjorde spredning fra etage til etage,« siger Suzette Sørensen.

»Coronavirus har bestemt potentialet til at smitte gennem afføring. Om SARS CoV-2 så også gør det, ved vi ikke endnu, men det kan være relevant at få undersøgt, fordi det kan have betydning for de foranstaltninger, som vi sætter op for at beskytte hinanden.«

Betydning for senfølger og behandling

Suzette Sørensen vurderer, at opdagelsen måske ikke har den største betydning i Danmark, hvor vi er ret gode til at have god hygiejne, men i andre lande kan smitterisikoen blive større, hvis coronavirus kan smitte ad flere smitteveje.

Der, hvor det til gengæld kan have betydning i Danmark, er i forhold til patienter, der har haft coronavirus.

Det kan være, at personer kun tester positive for coronavirus i svælget i fire til fem dage, men at de reelt har virus i kroppen i over en måned. Her er det endnu uklart, om den lange periode med virus i kroppen har betydning for eksempelvis langtidseffekterne af COVID-19.

»Måske har det betydning, at patienterne har coronavirus i kroppen i så lang tid. Det er bestemt noget, som jeg tænker, at man skal forholde sig til,« siger Suzette Sørensen.