Rolfs opdagelse fik Sundhedsstyrelsen til at skrotte AstraZenecas COVID-19-vaccine

Det er i begyndelsen af marts. Udenfor er det gråt med grå på, og træerne i skoven langs Aalborg Universitetshospital har endnu ikke fået knopper på hverken kviste eller grene.

Den 36-årige 1. reservelæge Rolf Blauenfeldt går stuegang på neurointensiv afdeling, og blandt hans patienter i dag er en 60-årig kvinde, der blev indlagt på hospitalet for få dage siden med kraftige mavesmerter.

Hun har allerede mistet bevidstheden. En stor blodprop har lukket ned for centrale dele af hjernen. Samtidig har kvinden indre blødninger og et meget lavt antal blodplader.

Det er et meget atypisk sygdomsbillede, og Rolf Blauenfeldt og hans kolleger er i vildrede. Patienten har modtaget flere doser af blodpladekoncentrater, men behandlingen har ikke tilstrækkelig effekt. De ved hverken, hvordan de skal redde patienten, eller forklare hvad tilstanden skyldes.

»Det er et meget usædvanligt sygdomsbillede. Normalt har man en rimelig god formodning om, hvorfor en blodprop opstår, og hvis man ikke ved det, så ved man, hvordan man finder ud af det, men her stod vi på bar bund,« siger han.

Den udløsende faktor

Den 60-årige kvindes tilstand bliver diskuteret på afdelingens daglige møder, så Rolf Blauenfeldt kender til sygdomsforløbet. Ligesom afdelingens øvrige læger undrer han sig over, hvad der skaber patientens eskalerende symptomer.

Efter blot at have tilbragt lidt over fem måneder på Neurologisk afdeling er Rolf Blauenfeldt stadig ved at finde sig til rette, men ikke desto mindre får netop han en afgørende rolle i de kommende uger og måneder.

Nogle gange er det ikke muligt at helbrede, men for at kunne give den bedste behandling er det stadig vigtigt at kende til årsagen bag

Rolf Blauenfeldt, reservelæge, Neurologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital

Som den første på afdelingen slår det ham, at tilstanden måske kan skyldes, at patienten for nylig blev vaccineret med AstraZenecas vaccine mod COVID-19.

»Det er trods ihærdige undersøgelser fortsat uafklaret, hvad patienten fejler. Hun bliver ved med at få det dårligere, og da jeg leder efter den udløsende faktor, støder jeg på informationen om, at patienten for nylig blev vaccineret,« fortæller han.

Ikke en almindelig dag

Læger har en skærpet indberetningspligt, når det handler om nye lægemidler. Det gælder både for alvorlige såvel som ikke alvorlige bivirkninger. Faktisk kan læger blive straffet for ikke at indberette en formodet bivirkning, så da Rolf Blauenfeldt får mistanken om en mulig sammenhæng, gør han det eneste rigtige.

»Jeg kan ikke sige, at den særlige tilstand hos patienten skyldes en bivirkning, men samtidig kan jeg heller ikke udelukke det.«

»Hvis man formoder, at der kan være en bivirkning, synes jeg, at man skal indberette det, og så må Lægemiddelstyrelsen vurdere, hvor stærk en eventuel sammenhæng er,« siger Rolf Blauenfeldt.

Derfor indberetter han med det samme patientens symptomer som en mulig bivirkning ved AstraZenecas vaccine og beslutter sig for også at ringe til Lægemiddelstyrelsen for at sikre sig, at indberetningen ikke lander nederst i bunken.

»Det er ikke en almindelig arbejdsdag, at man står med en mulig ny sygdom eller bivirkning ved et lægemiddel, der bliver lanceret i hele verden. Det er en speciel situation,« siger han.

Lægegerningen i sin essens

På daværende tidspunkt er knap en mio. danske borgere blevet vaccineret med Pfizer og Modernas vacciner. Landet er stadig underlagt restriktioner, der koster både på den personlige frihed og for statskassen. Samtidig er store dele af erhvervslivet lukket ned.

Midlet mod nedlukningen er i høj grad vaccination, og netop AstraZenecas vaccine er i gang med at blive rullet ud i stor stil. Ikke kun i Danmark, men over hele verden, og her står Rolf Blauenfeldt med en patient, hvis dødelige sygdom måske skyldes en bivirkning ved netop den vaccine.

Alligevel er det ikke den sundhedspolitiske betydning, der driver ham, men en forpligtelse over for patienten og lægegerningen i sin essens.

»Hvis dette skulle vise sig at være en bivirkning, ville jeg gerne finde ud af, hvem der får den, og hvordan man bedst muligt kan behandle den,« siger han.

»Det var et meget usædvanligt sygdomsbillede. Normalt har man en rimelig god formodning om, hvorfor en blodprop opstår, og hvis man ikke ved det, så ved man, hvordan man finder ud af det, men her stod vi på bar bund,« fortæller reservelæge Rolf Blauenfeldt, om den 60-årige kvinde, hvis komplikationer først gav mening, da de blev sammenholdt med, at hun for nylig var blevet vaccineret mod COVID-19 med vaccinen fra AstraZeneca.

Går i breaking-gult

Få dage senere er der stille på stuen på neurointensiv afdeling i Aalborg.

Den 60-årige kvinde er ikke længere i live. Hun går bort på sjettedagen efter sin indlæggelse. Allerede på fjerdedagen opgiver lægerne helbredelse, og palliativ behandling bliver iværksat.

Efter Rolf Blauenfeldts indberetning og kvindens dødsfald vælger sundhedsmyndighederne 11. marts at sætte brugen af AstraZenecas vaccine på pause. Lægemiddelstyrelsen henviser konkret til Rolf Blauenfeldts patient, den 60-årige kvinde, samt to lignende tilfælde observeret i Østrig.

I en pressemeddelelse betegner Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, beslutningen som et udtryk for rettidig omhu. Samtidig oplyser Lægemiddelstyrelsen, at Danmark fortsat undersøger sagen om den 60-årige kvinde for at vurdere en mulig sammenhæng.

Medie-Danmark går i breaking-gult på samtlige platforme. Selvom Rolf Blauenfeldt er omdrejningspunktet, forbliver han blot en beskuer, og han må rynke brynene, når alskens eksperter udtaler sig om en sag, de egentlig ikke kender detaljerne i.

Samtidig roser han myndighederne for deres hurtighed og detaljegrad.

»Jeg synes, at myndighederne var hurtige og gode til at melde præcist ud, hvad sagen drejede sig om. Hele samarbejdet med myndighederne har været langt mere effektivt, end jeg turde håbe på,« siger han.

Indbegrebet af samfundssind

Mens Rolf Blauenfeldt stadig har sine vagter på hospitalet, bliver han primus motor på et forskningsprojekt, der med samtykke fra de pårørende nu undersøger den 60-årige kvindes sidste timer og dage til bunds i håbet om at blive klogere på, hvad der kostede hende livet.

»De pårørende giver samtykke til, at vi detaljeret må beskrive forløbet, så andre læger kan lære noget af det. Det synes jeg, er flot og vel nærmest indbegrebet af samfundssind, når man står i så svær en situation,« siger han.

Nogle af hans vigtigste samarbejdspartnere bliver blodpropspecialisterne Søren Risom Kristensen, Aalborg Universitetshospital, og Anne-Mette Hvas, Aarhus Universitetshospital.

Sammen kommer de i kontakt med lægerne i Østrig, og på tværs af landegrænser og specialer indleder de et internationalt detektivarbejde, der forener det kliniske arbejde og forskningen.

»Vi gik til arbejdet, ligesom man gør som forsker, hvor vi rakte ud til kolleger internt på sygehuset, men også til andre sygehuse. Det lykkedes os også at diskutere sagen med de østrigske læger, som havde beskrevet den første case i verden,« siger han.

På én gang positivt og negativt

Holdet af danske læger sender biologisk materiale fra patienten til en postadresse nord for polarcirklen i norske Tromsø, hvor en af Europas få avancerede analyseenheder af blodplader holder til på Nordnorges Universitetshospital.

Jeg synes, at vi gjorde alt, vi kunne for patienten. Nogle gange er det ikke muligt at helbrede, men for at kunne give den bedste behandling er det stadig vigtigt at kende til årsagen bag.

Rolf Blauenfeldt, reservelæge, Neurologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital

Her kan hospitalets læger undersøge, om materialet indeholder det såkaldte platelet factor 4-antistof, som man tidligere har set udløse en lignende tilstand kaldet HIT.

HIT, der er en forkortelse for heparin-induceret immun trombocytopeni, resulterer i, at kroppens blodplader bliver kraftigt nedsat, hvilket netop kan lede til indre blødninger og blodpropper.

Den eneste forskel på HIT og tilstanden set hos den 60-årige kvinde er, at HIT forekommer hos patienter, der er blevet behandlet med stoffet heparin, et stof til behandling mod blodpropper.

Testsvaret fra Norge afslører, at den 60-årige kvindes prøve er positiv for antistoffet. Dermed peger alt i retning af, at der nu kan knyttes en meget sjælden, men også meget alvorlig bivirkning til brugen af AstraZenecas vaccine mod COVID-19.

Samme fund blev gjort af læger i Østrig og Norge.

»Den information giver vi videre til Lægemiddelstyrelsen og naturligvis også til de pårørende, og der gik det for alvor op for mig, at det her var helt nyt og ikke beskrevet før. Der sidder nok kun nogle læger i Norge, Danmark og Østrig, som ved det på det her tidspunkt,« siger han.

Syndromet har i dag fået navnet VITT, der står for vaccine-induceret immun trombose og trombocytopeni.

Afskriver AstraZenecas vaccine

12. april udgiver Rolf Ankerlund Blauenfeldt, de to danske blodpropspecialister, en norsk læge fra hospitalet i Tromsø og to kolleger fra henholdsvis neurointensiv afdeling på Aalborg Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital et såkaldt preprint, hvor de beskriver casen.

Omtrent en uge senere udkommer artiklen fagfællebedømt i Journal of Thrombosis and Haemostasis.

Stort set samtidig – 14. april – melder Sundhedsstyrelsen ud, at AstraZeneca ikke længere skal være en del af det danske vaccinationsprogram som følge af opdagelsen af den sjældne, men alvorlige bivirkning.

Det er en beslutning, der stadig diskuteres den dag i dag, og som efterfølgende viser sig at tjene som inspiration for en række andre europæiske lande.

Selvom Rolf Blauenfeldt har været stærkt medvirkende til, at vaccinen blev pillet ud af programmet, forholder han sig ikke til beslutningen.

»Jeg havde ikke en holdning til, om vaccinen skulle tages ud af programmet eller ej, men jeg er fuldstændig tryg ved den vurdering, myndighederne har foretaget. Den bygger jo ikke kun på den enkelte case, men også på indberetninger fra andre lande, og hvordan pandemien i øvrigt ser ud i Danmark« siger han.

Stolt på hospitalets vegne

De grå martsdage ligger i dag flere måneder tilbage. Solen skinner igen på facaden af Aalborg Universitetshospital, og sommerens komme markeres af træerne i skoven langs hospitalet. De bærer igen deres grønne blade.

Rolf Blauenfeldts og holdets lægelige arbejde har først og fremmest givet de pårørende en mulig forklaring på årsagen til, at de har mistet et elsket familiemedlem.

Dernæst har han ved at indberette en mulig bivirkning bidraget til opdagelsen af en sjælden, men meget alvorlig bivirkning, som vurderes til at forekomme hos én ud af 40.000 vaccinerede.

Set fra et internationalt perspektiv har sagen resulteret i, at en række europæiske lande har begrænset brugen af AstraZenecas vaccine til ældre dele af befolkningen, mens Norge og Danmark har taget vaccinen helt ud af deres vaccinationsprogram.

I disse dage bliver de ubrugte danske vacciner fra AstraZeneca sendt til Kenya. Nogle lande har allerede skibet omkring en mio. af deres vacciner af sted til lavindkomstlande.

Når Rolf Blauenfeldt ser tilbage på forløbet, er han stolt.

»Jeg synes, at vi gjorde alt, vi kunne for patienten. Nogle gange er det ikke muligt at helbrede, men for at kunne give den bedste behandling er det stadig vigtigt at kende til årsagen bag. For de pårørendes skyld og for andre patienter, der potentielt kan blive ramt af samme komplikation,« siger Rolf Blauenfeldt.