RKKP-projekt skal granske konsekvenser af COVID-19-nedlukning

Hvilke positive eller negative konsekvenser har COVID-19-pandemien, den efterfølgende delvise nedlukning og omprioritering af sygehusopgaver haft for patienterne? Det skal et stort projekt fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP)i de kommende tre år forsøge at besvare.

Dataanalytikere fra RKKP skal gennemgå sundhedsdata fra 23 kliniske kvalitetsdatabaser i RKKP, fortolke resultaterne i tæt samarbejde med databasernes styregrupper og løbende levere resultater til sundhedsvæsenet og beslutningstagere.

Allerede sidste år viste en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, at der var 2800 færre kræfttilfælde i foråret 2020 sammenlignet med tidligere år. Samtidig registrerede Dansk Hjerteregister, at der blev foretaget færre indgreb for kritisk hjertesygdom under den første periode med COVID-19-nedlukning i foråret 2020. Ud over at skabe et overblik over, hvordan pandemien har påvirket udredning og behandling af kræft- og hjertepatienter, skal RKKP-projektet tilsvarende undersøge konsekvenserne for patienter inden for psykiatrien, og for patienter med diabetes og KOL, siger RKKPs projektleder for COVID-19-projektet, ph.d. Tina Bech Olesen, i en pressemeddelelse.

»For eksempel vil vi i projektet se nærmere på, hvilken betydning de 2800 færre kræfttilfælde har haft for patienterne. Vi vil undersøge, om stadiefordelingen af disse kræftsygdomme har ændret sig svarende til, at patienterne er udredt senere end før corona-epidemien. Det kan have betydning for patienternes overlevelse. Vi håber, at sundhedsvæsenet gennem vores projekt får øje på, om der er særlige patientgrupper eller befolkningsgrupper, som ikke har søgt læge under coronanedlukningerne, og som nu har brug for særlige indsatser,« siger Tina Bech Olesen.

Unikke sundhedsdata

Ved at koble data fra de kliniske kvalitetsdatabaser med oplysninger om for eksempel uddannelse, indkomst og etnicitet fra Danmarks Statistik, kan forskerne skabe et meget præcist billede af, om der er særlige befolkningsgrupper, som især lider under coronanedlukninger, og som sundhedsvæsenet derfor skal målrette indsatser til.

»For projektets arbejde er det en stor fordel, at RKKP i forvejen har et tæt samarbejde med klinikere fra de pågældende sygdomsområder på hospitalerne. Læger, som kan være med til at stille de rette spørgsmål og forklare data ud fra deres erfaringer fra det daglige arbejde med patienterne,« siger Tina Bech Olesen.

Projektet skal også undersøge, om pandemien og nedlukningen har afdækket positive bivirkninger for både patienter og sundhedsvæsen.

»Et eksempel på en tese, som vi gerne vil afklare er, at omlægninger har ført til flere virtuelle kontroller, og at det muligvis får flere patienter til at deltage i kontrol. Derudover vil vi undersøge, om der er specifikke patientgrupper, der vil have gavn af fremover at tilbydes virtuelle frem for fysiske kontrolbesøg,« forklarer Tina Bech Olesen.

Projektgruppen vil også undersøge, om coronanedlukningerne har fået flere til at tage imod tilbuddet om screening af tarmkræft. Modsat andre screeninger foretages den første tarmkræftscreening ved en hjemmetest, og måske har flere fået den foretaget, fordi de alligevel var sendt hjem.