Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

COVID-19

OUH holdt dødeligheden blandt COVID-19-patienter i respirator på et lavt niveau

Udgivet:
Kommentarer (0)

»Patienterne var fra starten samlet på COVID-19-enheder, organiseret under infektionsmedicinsk afdeling. Vi havde to ugentlige konferencer med lungemedicinerne og fælles daglige konferencer med intensivlægerne, hvor vi har diskuteret hvilke patienter, der skulle flyttes. Det har gjort os skarpere på at vælge de patienter, der skal på intensiv,« siger ledende overlæge Anne Øvrehus, der mener, at samarbejdet har været afgørende for hurtig erfaringsopbygning blandt læger, sygeplejersker og fysioterapeuter.

Årsrapporten fra Dansk Intensiv Database viser markant lavere dødelighed blandt COVID-19-intensivpatienter, der kom i respiratorbehandling i Region Syddanmark, end i de øvrige regioner.


Intensivlæger, infektionsmedicinere og lungemedicinere stod skulder ved skulder, da den første bølge af COVID-19-patienter ramte Region Syddanmark, og i særdeleshed Odense Universitetshospital, i foråret 2020.

Resultaterne for indikatoren for dødelighed blandt COVID-19-patienter i respiratorbehandling er interessante, fordi vi tilsyneladende har håndteret patienterne ens rundt om i landet

Jens Michelsen, overlæge, anæstesiologisk-intensiv afdeling, OUH

Et tæt samarbejde mellem specialerne, og intensivlæger i en fremskudt position helt fremme på COVID-19-afsnittene på hospitalet, kan måske være med til at forklare, at dødeligheden blandt COVID-19-patienter i respiratorbehandling var markant lavere i Region Syddanmark, end i landets øvrige regioner.

Den netop publicerede årsrapport for Dansk Intensiv Database, som omfatter patientforløb for perioden 1. december 2019 til 30. november 2020 viser, at mens dødeligheden blandt disse patienter på landsplan var 35,1 pct., var den tilsvarende dødelighed kun 11,4 pct. i Region Syddanmark.


Læs også:

Danske intensivafdelinger modstod presset fra COVID-19

RKKP-direktør: »Pandemien har tydeliggjort behovet for nye datamålepunkter«


»Det er for styregruppen overraskende, at der er så stor forskel i dødelighed mellem regionerne. Specielt den lave dødelighed i Region Syddanmark er markant,« skriver styregruppen for intensivdatabasen, der dog samtidig bemærker, at et lavt antal indlæggelser kan give usikkerhed om resultaterne.

Patienter håndteret ens

Årsrapporten pointerer, at ‘der har i hele pandemien været en tæt kommunikation mellem kliniske miljøer i alle regioner’, og at der ikke har ‘været rapporteret væsentlige forskelle i daglig klinisk håndtering af kritisk syge COVID-patienter’.

Samme vurdering har overlæge Jens Michelsen, anæstesiologisk-intensiv afdeling på Odense Universitetshospital.

»Resultaterne for indikatoren for dødelighed blandt COVID-19-patienter i respiratorbehandling er interessante, fordi vi tilsyneladende har håndteret patienterne ens rundt om i landet. Når patienterne er blevet intuberet, har de været stort set lige dårlige, de er blevet lejret på samme måde, osv.,« siger Jens Michelsen.

»Vi har måske været mindre belastet end f.eks. Region Hovedstaden under første bølge, hvor vi – forenklet sagt – havde mange patienter, der var relativt unge og raske mennesker, som var blevet smittet på skiferien. Patienterne i anden bølge har været betydeligt dårligere,« siger han.

Organisation afgørende

Jens Michelsen og hans kolleger på intensivafdelingen havde allerede fra foråret 2020 et tæt samarbejde med infektionsmedicinerne og lungemedicinerne.

Vi har gjort det, vi mente, gav den bedste behandling. Og det ser ud til, at det er lykkedes

Anne Øvrehus, ledende overlæge, infektionsmedicinsk afdeling, OUH

Anne Øvrehus, ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på OUH, mener ikke, at forskellene i dødelighed kan tilskrives komorbiditet eller demografiske forhold. Derimod tillægger hun organisationen en stor del af æren for den lave dødelighed.

»Patienterne var fra starten samlet på COVID-19-enheder, organiseret under infektionsmedicinsk afdeling. Vi havde to ugentlige konferencer med lungemedicinerne og fælles daglige konferencer med intensivlægerne, hvor vi har diskuteret hvilke patienter, der skulle flyttes. Det har gjort os skarpere på at vælge de patienter, der skal på intensiv,« siger Anne Øvrehus, der mener, at samarbejdet har været afgørende for hurtig erfaringsopbygning blandt læger, sygeplejersker og fysioterapeuter.

»Vi har gjort det, vi mente, gav den bedste behandling. Og det ser ud til, at det er lykkedes,« siger Anne Øvrehus.

Hun nævner, at OUH tidligt gik i gang med at bruge sygdomsdæmpende medicin som remdesivir og dexamethason. Jens Michelsen fremhæver også tidlig og mere aggressiv inflammationshæmmende behandling, samt den tværfaglige indsats.

»På vores daglige konferencer med infektionsmedicinerne på COVID-19-afsnittene har vi kunnet diskutere behandlingsniveauet for hver enkelt patient. Det samarbejde har vi opretholdt under anden bølge hen over vinteren,« siger Jens Michelsen.

Muligheden for at trække på erfarne sygeplejersker kan også have bidraget til resultaterne på OUH.

»I modsætning til en del andre hospitaler har vi ikke haft behov for at inddrage sygeplejersker fra andre specialer, men alene haft vores egne erfarne intensivsygeplejersker på vagt,« siger Jens Michelsen.

Formand for styregruppen for Dansk Intensiv Database, overlæge Steffen Christensen, AUH, anerkender, at OUH tilsyneladende har valgt en model for organiseringen af arbejdet med COVID-19-patienter, som kan have været med til at holde dødeligheden blandt de respiratorkrævende patienter på et lavt niveau.

»Jeg vil bestemt ikke udelukke, at det kan være en god idé at have en form for intensiv ‘forpost’ på COVID-19 afsnittene. Især i perioder med mange indlæggelser, hvor et stort antal patienter skal vurderes,« siger Steffen Christensen.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere