Novo Nordisk Fonden brød med alle gængse regler og procedurer

Det var 11. marts 2020, og regeringen havde netop lukket landet ned, sendt alle mulige mennesker på hjemmearbejde og lagt gaderne øde.

Senior vice president i Novo Nordisk Fonden Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, som bl.a. er overordnet ansvarlig for fondens bevillinger til sundhedsvidenskabelig forskning, husker det tydeligt.

»Det var der, det for alvor brød løs, og lige efter at vi blev hjemsendt, foreslog vi bestyrelsen, at vi lavede et akut program (til coronarelateret forskning, red.), og det startede vi i marts, hvor vi inviterede til ansøgninger fra forskere,« fortæller han.

»Det var helt unikt. Jeg tror, at vi endte med at få omkring 500 ansøgninger i alt over 3-4 uger, og vi lykkedes med at behandle dem på 1-2 uger.«

I den proces brød Novo Nordisk Fonden med alle hævdvundne regler og gængse procedurer. Ganske ligesom i f.eks. Innovationsfonden, som senere blev skarpt kritiseret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for at have fraveget de sædvanlige godkendelsesprocesser.

»Vi ændrede også på vores procedurer. Det kunne vi gøre, fordi vi er en privat fond, så vi er ikke underlagt de samme regler, som gælder for de offentlige. Vi lagde vægt på, at det skulle gå hurtigt. Det var vigtigt for os, at ansøgerne fik hurtigt svar, så vi undlod den sædvanlige eksterne ekspertbedømmelse af ansøgningerne,« siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

»Normalt bruger vi eksterne eksperter i komiteer i bedømmelsen, men her udnyttede vi den ekspertise, vi havde i fonden og dens bestyrelse. Vi har jo ganske mange akademikere i fonden og bestyrelsen, og vi fordelte simpelt hen ansøgningerne mellem os, så der var et par stykker, som så hver ansøgning. Vi scorede dem, og så mødtes vi i sekretariatet med formanden, næstformanden og de to videnskabelige medlemmer af bestyrelsen, hvor det blev besluttet, hvilke projekter der skulle støttes.«

Møderne foregik selvsagt i de uger over video fra de forskellige deltageres hjem og fandt sted tre gange om ugen: hver mandag, onsdag og fredag. De håbefulde ansøgere fik svar umiddelbart efter møderne.

Tordenskjolds soldater

Alene fra Novo Nordisk Fonden blev der allokeret 370 mio. kr. til sundhedsvidenskabelige coronaprojekter i foråret 2020, ligesom fonden støttede en række sociale tiltag og velgørende organisationers coronarelaterede arbejde.

Der kom også hurtigt både offentlige og private midler andre steder fra, og i juni 2020 udgav tænke­tanken DEA en rapport om de hurtige coronapenge fra foråret, som konkluderede, at der var tale om bevillinger på 440 mio. kr.

Læs også:

Det store coronaeventyr

Da landet lukkede ned, åbnede pengekasserne op

Tallene er siden blev justeret. F.eks. regnede Poul Due Jensens Fond oprindelig med, at dens støtte til Microflora Danica ved Aalborg Universitet – et projekt, der handler om gensekventering af bakterier – ville blive fuldt omlagt til i stedet at handle om coronavirus, og derfor blev den samlede støtte på knap 30 mio. kr. til dette projekt regnet som coronapenge.

Den omlægning blev dog ikke så omfattende som forventet, og i dag anslår fonden, at coronaindsatsen i regi af Microflora Danica nok har andraget fire-fem mio. kr.

Uanset hvad, så var der tale om en byge af penge på én gang, som blev uddelt i al hast.

DEA rejste den bekymring, at hastværket muligvis kunne beklikke forskningens kvalitet. De sædvanlige godkendelsesprocedurer med fagfællebedømmelse, ekspertvurderinger osv. var jo i vid udstrækning blevet tilsidesat.

Ligeledes rejste DEA spørgsmålet, om den store koncentration af midler på ét område og uddelt til ‘en lille elite af forskere’ – i øvrigt flest mænd og flest med titlen professor – bl.a. risikerede at hæmme diversiteten.

Gennemgår man bevillingslisterne, er der da også navne imellem, der kan tænkes at vække genklang hos f.eks. Dagens Medicins læsere – bl.a. er næsten alle de forskere med, som vi har portrætteret over de seneste måneder i serien ‘Dansk klinisk forskning i verdensklasse’.

‘Lidt pjattet’

Spørger man Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, er kritikken forfejlet. Faktisk kalder han den for ‘lidt pjattet’. Han bekræfter dog de faktuelle forhold: at forskningsmidlerne i høj grad blev uddelt til folk, der var kendt i finansieringsmiljøerne i forvejen.

»Der er ingen tvivl om, at i en sådan situation er det en fordel at være en gruppe med en stærk track record, som vi ved kan levere varen på kort tid. Vi så på, hvem der kunne reagere hurtigt og effektivt, og det er typisk dem, der har ressourcerne og hurtigt kan omstille deres forskning. Det vil oftest sige de veletablerede grupper, som har mandskabet og erfaringen,« siger han.

»Det var en helt ekstraordinær situation, hvor vi ikke tænkte, at nu skulle vi til at lave talentpleje eller sådan noget. Men jeg vil nu også sige, at der var en del bevillinger også til yngre forskere, der havde gode ideer.«

Koordination på tværs

I det mylder af bevillinger, der blev planlagt, var der en oplagt risiko for dobbelt-funding og overlap. Derfor koordinerede Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden og ministerierne deres indsats.

»Det var ikke sådan, at vi diskuterede hinandens ansøgninger – de blev behandlet fortroligt – men vi fortalte hinanden om, hvilke projekter vi bevilgede til,« siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

»Det unikke var, at vi gjorde det meget hurtigt, dvs. samme dag, som vi havde bevilget pengene.«

Efter den ekstraordinære indsats i foråret 2020 blev der mere og mere stille om penge til coronaforskning. Novo Nordisk Fonden er den eneste af de store bevillingsgivere, der er fortsat i 2021 – bortset fra regeringens 800 mio. kr. store bidrag til at få udviklet en dansk coronavaccine.

»Det var, fordi man der begyndte at tale om langtidseffekter af corona. Det vidste vi ikke noget om i starten, så vi besluttede, at vi godt ville støtte nogle projekter, som så på, hvad der sker på den lange bane,« siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

»Der blev rapporteret om hjerteproblemer, træthed og andet. Og vi har også støttet forskning om psykologiske og samfundsmæssige aspekter af COVID-19.«

Ikke hørt om kvittede projekter

Nogle af de projekter, der blev støttet fra forskelligt hold i marts 2020, er færdige, og bevillingsgiverne har fået at vide, hvordan det gik. Det gælder f.eks. de projekter, som fik støtte direkte fra ministerierne.

De undersøgelser, der krævede deltagelse af patienter, var ellers ved at støde på grund efter nogle måneder.

Hen over sommeren 2020 gik coronapandemien ind i en bølgedal, og som flere medier skrev på det tidspunkt, så manglede der ganske enkelt patienter til de videnskabelige studier. Der kræves et vist antal patienter, før forskerne kan konkludere noget med en vis grad af sikkerhed.

»Der var en del studier, som blev forsinkede, fordi sygdomsintensiteten faldt hen mod sommeren, men så var der mange, der valgte at gå ind i internationale samarbejder,« siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

»Men jeg har ikke kendskab til nogen, der har meddelt os, at de kvittede projektet.«

Hvad nu?

I dag er bevillingsgiveriet gået ind i en mere almindelig, rolig gænge. Og det lader ikke til, at coronaeventyret har sat sig blivende spor i den måde, f.eks. fondene arbejder på.

»Vi brugte den metode, vi syntes var passende i den akutte situation, men i vores almindelige runder vil vi fortsætte med at bruge komiteer og den tid, der skal til for at få lavet en forsvarlig bedømmelse. Også af respekt for ansøgerne,« siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

»Men det var meget lærerigt og gav os indsigt i, hvordan vi kunne arbejde hurtigt og forsvarligt. Vi er selv meget overbevist om, at det var de rigtige projekter, vi støttede i den akutte fase. Men under normale forhold er det vigtigere, at vi støtter det rigtige, end at vi støtter hurtigt.«