Neuropsykiatriske senfølger efter svær COVID-19 minder om billedet ved indlæggelser med tilsvarende sværhedsgrad

Da COVID-19-pandemien ramte verden i slutningen af 2019 og begyndelsen af 2020, udkom de første rapporter til at vise, at mange patienter, som havde været indlagt med COVID-19, efterfølgende sloges med psykiske problemer som angst, PTSD og depression.

Vores resultater viser, at COVID-19 ikke ser ud til at adskille sig så markant fra andre sygdomsforløb, når man kigger på risikoen for at få en psykiatrisk diagnose eller have kognitive udfordringer

Michael Benros, professor og overlæge, Psykiatrisk Center København og KU

Samme rapporter pegede også på kognitive problemer for personer, som havde været indlagt med COVID-19.

Nu viser et nyt dansk studie, at en femtedel af de personer, som har været igennem et alvorligt indlæggelsesforløb med COVID-19, et halvt år senere har symptomer, der kvalificerer til at få stillet en diagnose med angst, depression og PTSD.

Det underbygger umiddelbart konklusionerne fra rapporterne tidligt i pandemiforløbet, bortset fra at det danske studie også viser, at en femtedel af personer, som har været igennem en anden form for alvorligt sygdomsforløb, også kvalificerer til at få stillet de samme diagnoser.

Neuropsykiatriske senfølger efter COVID-19 er altså sammenlignelige med de neuropsykiatriske senfølger, som man ser hos patienter med tilsvarende sværhedsgrad i sygdomsforløbet, men bare med en anden årsag.

Dog viser studiet også, at personer, som har været igennem et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, scorer en lille smule lavere på kognitive tests et halvt år efter udskrivelsen fra hospitalet.

»I hele den her pandemi har det virket til, at folk har glemt, at andre alvorlige sygdomsforløb end COVID-19 også kan resultere i psykiske, kognitive og neurologiske senfølger. Der har dog manglet undersøgelser af, om de høje tal, som vi har set hos personer med COVID-19, er højere eller lavere sammenlignet med en matchet kontrolgruppe,« forklarer en af forskerne bag studiet, professor og overlæge Michael Benros fra Psykiatrisk Center København og Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet. Han fortsætter:

»Det har vi nu gjort, og vores resultater viser, at COVID-19 ikke ser ud til at adskille sig så markant fra andre sygdomsforløb, når man kigger på risikoen for at få en psykiatrisk diagnose eller have kognitive udfordringer.«

Forskningen, der også har klinisk forskningslektor og overlæge Daniel Kondziella fra Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og Afdeling for hjerne- og Nervesygdomme, Neurocentret, Rigshospitalet, som en af hovedforfatterne, er offentliggjort i JAMA Psychiatry.

Fulgte alvorligt syge patienter i seks mdr.

I studiet har forskerne fulgt 85 personer med COVID-19 og 61 kontroller i seks mdr.

Personerne var indlagt på Rigshospitalet, og alle sygdomsforløb var alvorlige. Forskerne matchede forsøgsdeltagerne i forhold til køn, alder, sværhedsgraden af sygdommen mm.

da patienterne blev udskrevet og efter et halvt år, blev de inviteret til at deltage i forskellige undersøgelser og tests samt at besvare spørgeskemaer for på den måde at slå fast, om de sloges med psykiske problemer, og om sygdomsforløbet havde påvirket deres kognition.

Michael Benros forklarer, at der er tale om kritisk syge patienter, og at resultaterne af studiet derfor ikke kan benyttes til at sige noget om, hvordan personer med milde sygdomsforløb bliver påvirket af smitte med COVID-19.

»Men vi får en indsigt i, hvordan det ser ud for dem, som har været alvorligt syge, og det har mange været,« siger han.

Ikke store forskelle på COVID-19 og andre typer af indlæggelser

Resultatet af undersøgelsen viser, at seks mdr. efter udskrivelsen havde 19 pct. af patienter med COVID-19-symptomer, der kvalificerede dem til en psykiatrisk diagnose med angst, depression eller PTSD. Det samme gjaldt for 20 pct. af kontrollerne.

Én ud af fem personer, som har været igennem et alvorligt sygdomsforløb, opfylder kriterierne for at få stillet en psykiatrisk diagnose seks mdr. efter udskrivelse

Vardan Nersesjan, læge og ph.d.-studerende, Rigshospitalet

Forskerne undersøgte også, hvor stor en del af patienterne, der havde symptomer på psykiatrisk sygdom uden at kvalificere til at få en diagnose.

Denne undersøgelse viste, at 81 pct. af patienter med COVID-19 oplevede neuropsykiatriske symptomer, mens tallet for kontrollerne var 93 pct. Der var dog ingen signifikant forskel mellem graden af neuropsykiatriske symptomer, bortset fra påvirket lugtesans, som COVID 19-patienterne oplevede mere hyppigt.

Læge og ph.d.-studerende Vardan Nersesjan, som er førsteforfatter på studiet, fortæller, at netop brugen af kontrolgrupper er enormt vigtig for at få et retvisende resultat af denne type undersøgelser.

»Ellers kan man ikke se, hvordan det reelle billede ser ud. Men kigger man på tallene, er det da interessant og også bekymrende, at én ud af fem personer, som har været igennem et alvorligt sygdomsforløb, opfylder kriterierne for at få stillet en psykiatrisk diagnose seks mdr. efter udskrivelse,« siger han.

»Det gør, at vi naturligt må stille os selv spørgsmålet, om det fokus, som vi har haft vedrørende psykiatriske senfølger til COVID-19, ikke bør oversættes til en generel fokus på neuropsykiatriske senfølger efter indlæggelse for svær sygdom.«

Lille forskel på kognition

I deres studie har forskerne også undersøgt, om der var forskelle i, hvordan de forskellige sygdomsforløb påvirkede forsøgspersonernes kognition seks mdr. efter endt sygdomsforløb.

Til det formål greb forskerne til analyseværktøjet Montreal Cognitive Assessment (MoCA), hvor de forskellige delopgaver i værktøjet kan fastslå elementer i en persons kognitive funktion såsom koncentrationsevne og opmærksomhedsevne.

Resultatet stiller selvfølgelig spørgsmålet, om vi ikke skal have nogle bedre tilbud om opfølgning til personer efter alvorlige sygdomsforløb

Michael Benros, professor og overlæge, Psykiatrisk Center København og KU

Undersøgelsen viste, at der var en markant forbedring i den kognitive funktion fra udskrivelsestidspunktet til opfølgningen seks mdr. senere. Gennemsnittet for patienterne var 19.2 point ved udskrivelsen, hvorefter det steg til 26.1 efter seks mdr. Der var således en klar og signifikant forbedring af den kognitive funktion på 6.9 point efter udskrivelsestidspunktet.

Der var dog en lille signifikant forskel mellem personer, der havde været indlagt med COVID-19, og personer, der havde været indlagt med anden sygdom. Personer, der havde været indlagt med COVID-19, scorede således 0,8 point lavere i den kognitive test ved 6 måneders opfølgning sammenlignet med personer, der havde været indlagt med noget andet med tilsvarende sværhedsgrad.

»Det er en mindre forskel, men den kan være relevant i en samfundskontekst, fordi så mange personer har været indlagt med COVID-19 og efterfølgende kan slås med at få eksempelvis koncentrationsevnen tilbage,« siger Michael Benros.

Behov for tilbud til alle efter alvorlig sygdom

Selvom studiet er det første af sin slags med matchende kontroller, er det stadig et relativt set mindre studie, og derfor er forskerne nu i gang med at lave endnu et studie med flere personer og i længere tid for på den måde at få klarlagt, hvad det betyder for det psykiske velbefindende og for kognitionen at være indlagt med COVID-19 eller med en anden alvorlig sygdom.

Det opfølgende studie kan desuden blive afsættet til yderligere forskning i, hvordan alvorlig sygdom påvirker psyken og hjernen, og hvilke mekanismer det sker igennem.

Indtil videre er konklusionen ifølge Michael Benros dog, at personer kan blive påvirket af alvorlig sygdom uanset hvad.

»Resultatet stiller selvfølgelig spørgsmålet, om vi ikke skal have nogle bedre tilbud om opfølgning til personer efter alvorlige sygdomsforløb,« siger han.