Lancet-studie kortlægger langvarige symptomer på coronavirus i Norden

Der er en sammenhæng mellem risikoen for at udvikle langvarige symptomer efter coronasmitte med antallet af dage, som man har ligget i sengen.

Det viser et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Regional Health.

Jo længere tid en person har ligget i sengen på grund af coronavirus, jo højere risiko er der for, at personen bagefter får langvarige fysiske symptomer.

Det fortæller Ole B. V. Pedersen, som er overlæge og lektor ved Klinisk Immunologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital og har været med til at udarbejde studiet.

»Det er et stort skandinavisk og repræsentativt studie med tusindvis af deltagere. Det betyder, at vi med stor vished kan sige, at det er forholdsvist hyppigt, at man får langtidssymptomer efter COVID-19,« siger Ole B. V. Pedersen og fortsætter:

»Vi kan se, at hvis man har alvorlig COVID-19, så har man større risiko for at få fysiske langtidsproblemer. Hvorimod hvis man har en meget kort infektion, så får man ikke langtidsproblemer. Det er det vigtigste resultat.«

Overordnet havde studiets deltagere, som var blevet diagnosticeret med corona, 37 pct. højere prævalens for at opleve negative fysiske symptomer sammenlignet med deltagerne uden en diagnose.

Godt 64.000 deltagere

Studiet er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 64.880 personer fra Danmark, Sverige, Norge og Island.

Ud af dem svarede godt 22.000 deltagere, at de havde været diagnosticeret med COVID-19. Heraf var 28 pct. så syge, at de brugte mindst én dag i sengen på grund af sygdommen.

Knap ti pct. var sengeliggende i mindst syv dage. Og én pct. var så alvorligt syge, at de blev indlagt på hospitalet.

Deltagerne skulle svare på, hvordan de oplevede en række forskellige negative fysiske symptomer i perioden fra april 2020 til august 2022.

Det var ca. 4,6 pct. af deltagerne, som var diagnosticeret med corona, som oplevede at have langvarige fysiske symptomer i flere måneder efter infektionen.

Resultaterne viste, at de personer, som havde ligget i sengen i mindst syv dage, oftere oplevede længerevarende symptomer.

De oplevede særligt symptomer som problemer med at trække vejret, hovedpine, hjertebanken og svimmelhed.

Vigtigt fortsat at forske i corona

Ole B. V. Pedersen håber, at studiet kan hjælpe forskere til at blive bedre til at finde ud af, hvem der ender med at få alvorlige følgevirkninger efter at have været syg med corona.

»Det er godt at vide, hvem man skal sætte ind overfor, hvis der kommer en ny coronapandemi,« siger han.

Selvom coronapandemien er overstået, så er det nemlig stadig vigtigt at forske i coronavirus ifølge Ole B. V. Pedersen.

Han pointerer, at COVID-19 ikke bliver den sidste pandemi, og den næste bliver formentligt også luftbåren og muligvis også udløst af en coronavirus:

»Vi forventer, at der kommer en ny coronavirus, hvor vi igen skal håndtere store sygdomsudbrud. Derfor vil det være godt, hvis vi kan være bedre forberedt næste gang.«

»Det er også vigtigt at have bedre viden om, hvilke langtidsproblemer vi kan forvente, hvordan vi skal forholde os til dem, og hvem der primært er udsat og i risiko,« siger Ole B. V. Pedersen.

Genetiske faktorer

Sammen med sine kolleger er Ole B. V. Pedersen i øjeblikket i gang med at undersøge, om der er nogle genetiske faktorer, som øger risikoen for at få længerevarende symptomer efter at være blevet smittet med corona.

»Vores tidlige analyser peger på, at hvis man har genetisk risiko for forskellige psykiske sygdomme såsom depression, ADHD og neuroticisme, så ser det ud til, at man har en større risiko for at få langtidssymptomer,« siger han og understreger, at forskningen stadig er på et helt tidligt stadie.

Studiet fra The Lancet Regional Health er en del af et internationalt samarbejdsprojekt, som hedder COVIDMENT.