Kronikerne må ikke drukne i næste coronabølge

Selvom COVID-19-pandemien på et tidspunkt efterlod tomme senge på andre specialafsnit, har lungemedicinerne på Aalborg Universitetshospital ikke haft en belægningsprocent på under 100 siden begyndelsen i marts 2020.

Lige nu er der 4 ud af 24 senge, der er optaget af patienter med coronavirus, mens kronisk lungesyge står for resten. Og Ulla Møller Weinreich forventer, at netop de kronisk lungesyge kommer til at kræve mere opmærksomhed i den vinter, der står foran os.

»Vi har lært især én ting, der er rigtig vigtig, og den handler om alle de andre. Det vil sige alle dem, der ikke har COVID-19. For kronikerne kan ikke vente,« siger Ulla Møller Weinreich og fortsætter:

Tredje COVID-bølge på vej ind over DanmarkMens hospitalssengene atter fyldes med COVID-patienter, bliver andre behandlinger udskudt. Samtidig er omikron-varianten blevet til samfundssmitte, og i dag træder nye restriktioner i kraft. Selvom hospitalerne kan trække på erfaringer fra tidligere bølger, er spørgsmålet, hvor godt rustet de reelt er til opgaven, og hvor længe arbejdsmiljøet kan holde til, at COVID igen er det altoverskyggende fokuspunkt. For at få svar på de spørgsmål har Dagens Medicin interviewet fagfolk fra fire udsatte specialer, om hvad de har lært, og hvad det betyder for vinterens prioriteringer?

»På mange måder er de kronisk syge lungepatienter blevet skubbet lidt til side. Deres kontroller er foregået anderledes, og f.eks. har almen praksis ikke kunne lavet lungefunktionsundersøgelser på samme vis som ellers. Det betyder, at vi lige nu ser langt flere astma-indlæggelser end vanligt, og vi er bange for, at det skyldes, at sårbare patienter måske har ventet lidt for længe på at blive set.«

For nogle patienter gælder det, at de har holdt sig væk fra konsultationerne og isoleret sig, fordi de var særligt sårbare over for COVID-19, mens det for andre gælder, at de måske har stået lidt i skyggen.

Vinteren skal byde på nye løsninger

Overordnet set er overlægen imponeret over, hvordan sundhedsvæsenet for små to år siden i starten af pandemien lynhurtigt omstillede sig til et nyt behov, og den grundskitse holder endnu. Men både i den kommende vinter og fremadrettet skal den justeres, når det kommer til de kronisk syge.

»Going on two years har vi arbejdet rigtig meget, vi har haft sygeplejerskestrejke, og vi er alle sammen trætte, men vi skal kunne finde ud af også at kunne rumme de kronisk syge. Det er den største udfordring, når det kommer til plads og bemanding, men vi er simpelthen nødt til at se de patienter og give dem den behandling, vi ved, de har brug for. Vi kan ikke vente længere,« siger Ulla Møller Weinreich.

Selvom meget i det efterhånden velkendte corona-setup er klar til genbrug, håber hun, at den kommende vinter vil betyde nytænkning for hendes patienter.

»Det er ikke nogen ny snak, at almen praksis har været bange for at foretage lungefunktionsundersøgelser. Men der er man nødt til at finde på nogle løsninger, så kronikerne ikke går og bliver mere og mere syge,« siger Ulla Møller Weinreich.

Meget mere end nye mutationer og restriktioner bliver det den helt store udfordring hen over vinteren

På Lungemedicinsk Afdeling har de lavet afskærmning af plexiglas, der sammen med værnemidler og udluftning gør det mere sikkert i forhold til smittespredning.

»I Danmark har vi valgt, at kronikere skal følges i almen praksis, og det er vi nødt til at sikre, at de rent faktisk bliver,« siger hun.

Hænder bliver en mangelvare

I de første faser af epidemien var der mange fra frontpersonalet, der var nødt til at arbejde mere, end de plejer. Efter to år betyder det, at kræfterne mange steder er færre, og manglen på personale er begyndt at blive mere og mere tydelig.

»Vi kommer til at få en mandskabsudfordring på sygeplejerskefronten. Det er allerede en udfordring, og det kommer vi til at skulle forholde os til fra dag til dag, det er der ingen tvivl om. Meget mere end nye mutationer og restriktioner bliver det den helt store udfordring hen over vinteren,« siger Ulla Møller Weinreich.

Og billedet er det samme på landets øvrige lungemedicinske afdelinger, fortæller overlægen, der netop har været til årsmøde med kollegerne i Dansk Lungemedicinsk Selskab.

»Men lungemedicinere er kendt for at løse problemer, og det er også blevet tydeligt under denne pandemi, at der er brug for de tricks, vi kan, når det kommer til behandlingen. Og vi er da også klar til at tage del i arbejdet, hvis vi får en ny sygdomsbølge, som lægger pres på sundhedsvæsenet,« siger Ulla Møller Weinreich.

Et andet udgangspunkt

På godt og på ondt er situationen anderledes end sidste vinter. For den lungemedicinske afdeling betyder det, at de prøver at forberede sig på et scenario, hvor COVID-19-patienterne bliver mindre syge, mens de kroniske lungepatienter bliver mere syge.

Læs også:

COVID-patienter presser kirurgisk afdeling længere væk fra kerneopgaven

Trods tredje bølge sover Lars Østergaard godt om natten

Stormfloden er redet af, men digerne begynder at være tyndslidte

»Jeg tror, at man fra politisk hold vil prøve at undgå store nedlukninger, og der er ganske meget, der tyder på, at vores patienter egentlig havde vældig godt af isolationen fysisk. Men nu kommer vi ind i en vinter med et åbent samfund, hvor patienterne genoptager det sociale liv, og jeg forventer derfor, at vi vender tilbage til det vanlige tryk af kronikere plus COVID-19-patienter og måske med en influenza oveni,« siger hun.

Overlægen fra Aalborg er ikke meget for at ‘spå om fremtiden’, som hun siger, men hun er fortrøstningsfuld.

»Vi ved ikke, hvordan det her ender, eller hvilke mutationer der kommer, men vi står et helt andet sted end sidste år, eller ved pandemiens begyndelse. Rigtig mange er efterhånden vaccinerede og bliver mindre syge. Der er mulighed for at arbejde videre med nuværende vacciner, og for at håndtere eventuelle mutationer, som ikke dækkes af vaccinen. Det betyder forhåbentlig, at vi rimeligvis vil kunne navigere i vinterens udfordringer,« siger Ulla Møller Weinreich.