Inspektorordningen: Kontrol og udvikling skal gå hånd i hånd

I 20 år har et korps af speciallæger under Sundhedsstyrelsens inspektorordning holdt øje med uddannelsesmiljøet for næste generation af speciallæger. Nøgleordene er kontrol og udvikling af videreuddannelse af læger og tandlæger.

»Inspektorordningen er vores mulighed for at have øjne på, om de bekendtgørelser, vejledninger og målbeskrivelser, vi har sendt ud, rent faktisk bliver overholdt. Det er en kontrolopgave, og det vil jeg ikke fornægte, men i hverdagen skal det ikke være det vigtigste,« siger Claus Malta Nielsen, konstitueret sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.

I Lægeforeningen er man enig i, at inspektorordningen skal kunne langt mere end bare at kontrollere, men lige nu halter ordningen. Det mener Jesper Brink Svendsen, formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og medlem af Lægeforeningens bestyrelse.

»Kontrolfunktionen er central som en kvalitetssikring af, at der er et ordentligt uddannelsesmiljø, der giver de kommende speciallæger de kompetencer, de har brug for. Den del er vi naturligvis ikke interesserede i at stække – tværtimod burde den styrkes, med oftere besøg og flere kræfter til at følge op de steder, hvor der er problemer,« siger Jesper Brink Svendsen og fortsætter:

Læs også:

I Randers er uddannelse blevet noget, læger giver til hinanden

Dårlig inspektorrapport hjemsøgte akutafdeling i flere år

»Men den anden del af opgaven, hvor ordningen skal kunne inspirere og bidrage med gode løsninger, er ikke dér, hvor Lægeforeningen gerne så den være. Vi ville gerne, at man kunne få mere udbytte ud af den del af arbejdet.«

Skjult inspiration

Ved siden af den rene kontrolopgave, hvor felter bliver krydset af i et skema, er det meningen, at inspektorbesøgene også skal være en hjælp til at udvikle uddannelsesmiljøet. Det er en del af opdraget.

»Målet er, at inspektorerne hjælper med at finde muligheder og ressourcer og stimulerer de tanker, der allerede er i afdelingen. Så hvis der er problemer med supervisionen, skal inspektorerne starte en samtale om, hvordan det kan laves om, hvad enten det handler om andre metoder, ændrede vagtplaner eller et nyt system. Det er her, værdien af inspektorerne skal træde frem,« siger Claus Malta Nielsen.

Han forklarer videre, at de personer, der bliver udnævnt til inspektorer, ofte er folk med særlig interesse for lægefaglig pædagogik og uddannelse og med erfaring som for eksempel uddannelsesansvarlig overlæge. Det er den viden og erfaring, de gerne skal bringe i spil under et besøg.

Ifølge Jesper Brink Svendsen er videns- og erfaringsdelingen et af de områder, der halter.

Brug for flere ressourcer

»Hvis man systematisk læser alle inspektorrapporter, er der meget inspiration at hente i prosadelen, også når det kommer til indsatsområder for afdelinger, der klarer sig ok, men kunne blive bedre. Visionen om større fokus på læring er der sådan set også fra Sundhedsstyrelsen, har jeg oplevet, men det mangler simpelthen at blive effektueret. Det er klart, at COVID-19 har voldt problemer, men det ændrer ikke på behovet for læring og inspiration,« siger Jesper Brink Svendsen.

Når et inspektorbesøg er afsluttet, og rapporten er godkendt af afdelingen og Sundhedsstyrelsen, bliver den offentliggjort på styrelsens hjemmeside. Og ofte strander vidensdelingen dér, mellem inspektorerne og de enkelte afdelinger.

»Vi har en intention om, at inspektorrapporterne skal kunne bruges af andre end den afdeling, der får dem, fordi rapporterne tit også beskriver gode initiativer, som andre afdelinger kunne lære af. Men det lever vi nok ikke helt op til. Vi er ikke så gode til at få formidlet læringen videre,« siger Claus Malta Nielsen.

Det er ærgerligt, mener Jesper Brink Svendsen, der gerne så, at langt mere viden blev trukket ud af inspektorordningen. Det kunne være et idékatalog baseret på løsninger eller bredere diskussioner af, hvad det er for nogle udfordringer, der opstår i den enkelte region eller på landsplan.

»Vi har brug for en udbygning af ordningen, og det kræver både flere midler og en større opbakning fra hele speciallægegruppen på landsplan, så det essentielle arbejde kan fortsætte. Men vi er også nødt til at kunne se specialer i et bredere perspektiv på landsplan, så der bliver en bedre sammenhæng i løsningerne. Det kræver systematisk arbejde med at uddrage flere data af rapporterne,« siger Jesper Brink Svendsen.

Inspektorordningen

Omkring 250 speciallæger er indstillet af deres lægevidenskabelige selskab og udpeget af Sundhedsstyrelsen til sammen med omkring 70 læger under uddannelse, såkaldte juniorinspektorer, at foretage besøg på landets cirka 650 uddannelsesafdelinger, der er fordelt på 39 lægefaglige specialer og 2 tandlægelige specialer.

Tidligere var det et krav, at inspektorerne havde samme speciale som den afdeling, de skulle besøge, men Sundhedsstyrelsen har åbnet for, at også beslægtede specialer kan deltage i besøget. Et nyt it-system skal sikre, at det kommer til at ske oftere.

Inspektorer på opgave er fritaget fra arbejde med løn betalt af regionen og uddannes af Sundhedsstyrelsen i, hvordan de f.eks. skal håndtere svære interviewsituationer.

Målet er et besøg hvert fjerde år. Et besøg kan blive rykket frem i køen på baggrund af f.eks. henvendelser fra afdelingens speciallæger eller Yngre Læger.

Hvis en afdeling får en dårlig inspektorrapport, aftales der et genbesøg et til to år senere.

Inden et inspektorbesøg laver afdelingen en selvevaluering af de 16 temaer, der skal vurderes, og en SWOT-analyse, som besøget tager udgangspunkt i. Den evaluering og samtaler med afdelingens uddannelseslæger danner grundlag for en snak om, hvilke indsatsområder der skal arbejdes med at forbedre og hvordan.

Hvert tema vurderes ud fra fire scorer: ‘særdeles problematisk’, ‘utilstrækkelig’, ‘tilstrækkelig’ og ‘særdeles god’.

Efter et besøg skriver inspektorerne en rapport med gennemgang af de 16 temaer tilsat fritekstbeskrivelser af udfordringerne. Inspektorrapporten offentliggøres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Hvert år uddeler inspektorordningen to priser: Uddannelsesprisen går til den afdeling, der i løbet af året har opnået den højeste score ved inspektorvurderingen. Årets Højdespringer går til den afdeling, der har rykket sig mest i positiv retning siden sidste besøg